Kommentar af 
Jarl Cordua

Jarl Cordua: Magtpolitikerne frygter flertal for omskæringsforbud

KOMMENTAR: Socialdemokratiet og Venstre står i et svært dilemma og kan i omskæringsdebatten ikke som vanligt lande på det folkeligt mest populære synspunkt. Det kan blive værre, hvis politikere i flere uafklarede folketingsgrupper ændrer holdning, skriver Jarl Cordua.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille Forleden er gået ind i sagen om omskæring. Den har potentiale til at skabe ravage og intern splittelse i adskillige partier, skriver Jarl Cordua.
Simon Emil Ammitzbøll-Bille Forleden er gået ind i sagen om omskæring. Den har potentiale til at skabe ravage og intern splittelse i adskillige partier, skriver Jarl Cordua.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Jarl Cordua

Samfundsfaglig-matematisk student fra Bornholms Amtsgymnasium i Rønne 1988

Cand.polit. fra Københavns Universitet 1998

Bor nu i Hellerup ved København (Bosat 1993-2008 på Islands Brygge)

Arbejder nu som freelancejournalist, klummeskribent, boganmelder, foredragsholder, konsulent, kommentator og radiovært.

jarlcordua.dk

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det lille parti Fremads énmandshær i form af tidligere minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille slås for at få offentlig opmærksomhed.

Forleden valgte han at gå ind i en sag, der har potentiale til at skabe ravage og intern splittelse i adskillige partier og måske endda skabe sikkerhedspolitiske problemer for Danmark i forhold til udlandet.

Sagen drejer sig om et forslag, der skal knæsætte et forbud mod ikke-lægeligt begrundet omskæring af drengebørn. En sag, der især har sine forkæmpere i organisationen Intact, der i offentligheden længe har argumenteret for et forbud og har opnået at mere end 50.000 underskrifter til et borgerforslag, der sikrer behandling i Folketinget og tvinger de politiske partier til at tage stilling.

I 2018 var sagen første gang oppe at vende i Folketinget, hvor borgerforslaget blev førstebehandlet. Behandlingen blev udsat på grund af folketingsvalget sidste år.

Fakta
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på podcasten Cordua & Steno, som Berlingske udgiver. Hver onsdag skriver han en politisk kommentar på Altinget.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det samme borgerforslag bliver derfor nu for anden gang førstebehandlet i løbet af den kommende folketingssamling formentlig allerede i oktober. For nylig har Fremads enlige folketingsmand overhalet indenom og fremsat sit eget beslutningsforslag som støtte til borgerforslaget*.

Et forbud mod omskæring, forestiller tilhængerne, skal kriminalisere dem, der foretager indgrebet mod (drenge)børn – omskæring af piger under 18 år er i dag forbudt – sådan at de risikerer op til seks års fængsel.

Foreløbig har politikerne – især Socialdemokratiet og Venstre – parkeret deres holdninger.

Jarl Cordua

Forbudstilhængernes argumenter for et forbud tager udgangspunkt i individets rettigheder. Umælende spædbørn har jo ingen muligheder for at sige fra. Skærer man forhuden af, kan indgrebet i sagens natur ikke gøres om. Der er med andre ord tale om en irreversibel proces.

Der argumenteres for, at der forekommer få, men dog nogle fatale fejl under indgrebene, som kunne undgås med et forbud. Endelig hævder tilhængerne, at et indgreb nedsætter den omskårnes seksuelle nydelse. Det sidste bestrides dog af modstandere af forbuddet.

Modstanderne af forbuddet findes især indenfor den lille jødiske menighed i Danmark, hvor omskæring finder sted 10 til 15 gange om året, men også og langt hyppigere hos landets mange muslimer, der altså er de to trosretninger, der praktiserer denne skik.

For jødernes vedkommende går skikken 3.500 år tilbage, mens muslimerne "kun" har praktiseret omskæring, siden Islam opstod omkring år 700. Dertil kommer en stor udbredelse af ikke-religiøs betinget omskæring i store dele af verden. Eksempelvis er 55 procent af amerikanske mænd omskåret.

Andre modstandere findes blandt dem, der ikke selv praktiserer omskæring, men mener, at respekten for andres religion, religionsudøvelse og i mange danskes øjne mærkværdige religiøse skikke vejer tungest over for det, som andre ser som en krænkelse af spædbørns rettigheder og det logiske fravær af deres samtykke.

Der er også forbudsmodstandere, som egentlig er imod omskæring, men frygter for, at indgreb så vil ske alligevel, men så under risikable forhold, at det vil øge sandsynligheden for fatale følger. Man vil i det mindste hellere lade indgrebet ske under lægelige forsvarlige forhold, lyder argumentet.

Endelig er der en gruppe modstandere, som nok især findes blandt de folkevalgte, der er imod et forbud, fordi det jødiske samfund har signaleret, at de med et forbud forestiller sig en udvandring af jøder fra Danmark, der så kan lukke og slukke efter 400 år. Det skal nok pifte Danmarks helt særlige ry især i Israel, fordi danskere i 1943 hjalp jøder over Øresund, så de undslap nazisternes udryddelseslejre.

I kølvandet på det frygter man internationale reaktioner, hvis vi herhjemme som det første land kriminaliserer omskæring af drenge. Hvilken forargelse og uvilje kan det skabe mod Danmark? Da borgerforslaget under VLAK-regeringen blev fremsat, frygtede den især USA's og Israels reaktioner. 

Et forbud vil også ramme muslimer. Kan det – vinklet på den rette måde i den muslimske verden – skabe et nyt had mod Danmark, som vi så det under Muhammedkrisen med afbrændte ambassader og boykot mod danske produkter? Dette sidste argument har især vægt i de to regeringsbærende partier Venstre og Socialdemokratiet. 

Når det gælder befolkningens holdning, har forbudstilhængerne for længst vundet slaget. Flere målinger viser, at over 80 procent af befolkningen er for et forbud mod omskæring.

Det er næppe overraskende, at i det stærkt sekulariserede og meget individorienterede moderne Danmark er svært at trænge igennem med argumentation om respekt for andres religiøse skikke, som for de fleste er uforståelige og i deres øjne meningsløse i moderne tid.

Man kan heller ikke helt afvise et element af aversion mod fremmede og især muslimer kan spille ind i meningsdannelsen. Dele af højrefløjen ser en politik, der udgrænser muslimer som en måde at få dem ud af landet på.

Det er straks sværere at argumentere for et omskæringsforbud, hvis det rammer jøderne, hvis tragiske skæbne under Anden Verdenskrig stadig fylder i mange danskes bevidsthed.

Det er derfor ikke tilfældigt, at det i en sag, der forener de jødiske og muslimske samfund, tjener sagen bedst, når man har ladet det jødiske samfund og andre ambassadører med jødisk baggrund som eksempelvis Samuel Rachlin tale sagen på alles vegne.

Interessant er det i al fald, at hvor Dansk Folkeparti normalt aldrig forsømmer en lejlighed til at indtage det lette unuancerede og let kommunikérbare synspunkt i det, som partiet selv kalder for "værdipolitiske" spørgsmål, har de netop i denne sag valgt at optræde utroligt afbalanceret og været på samme side som de muslimske samfund.

Det er en kendt sag, at eksempelvis den igennem mange år stærkt indflydelsesrige nu tidligere næstformand, Søren Espersen, der selv har jødisk familie og er kendt som Israels regerings allerbedste ven i Danmark, har ageret stopklods for, at Dansk Folkeparti har kunnet støtte et forbud. Andre stærke kræfter som Marie Krarup er på samme linje ligesom Morten Messerschmidt og Kristian Thulesen Dahl. Resten af Dansk Folkepartis folketingsgruppe menes at være for et forbud.

Politisk tegner der sig lige nu en løs koalition i spørgsmålet mellem Enhedslistens 13 mandater, SF's 15 mandater, Fremads ene, Liberal Alliances tre og Nye Borgerliges fire. Det giver i alt 36 sikre mandater for et forbud. Dertil kommer Alternativets ene og tre løsgængeres stemmer, som hidtil har været usikre.

Det er eksempelvis interessant, at mens Liberal Alliance sad i regering, var partiet overvejende for et forbud (medlemmerne var stillet frit) med markante undtagelser, men er nu er svinget over og blevet fulde tilhængere. Det skal så bemærkes, at partiet siden da er blevet meget mindre målt i mandater.

Det var især højlydt modstand fra daværende LA-minister Mette Bock og søster til partilederen på det tidspunkt, Anders Samuelsen, der dengang – fortæller en kilde – forhindrede Liberal Alliance i at være for et forbud. Nu er Liberal Alliance for et forbud.

Læs også

Flere partier, end hvad man så tilbage i 2018, har allerede signaleret, at de vil stille deres medlemmer frit i sagen. 

Blandt dem er Dansk Folkeparti, der i alle mulige andre værdipolitiske sager er stærkt presset af Nye Borgerlige. Rivalerne ændrede for nylig holdning og er nu for et forbud. Som situationen er lige nu, forventes det derfor, at Dansk Folkeparti som parti er for et forbud, men stiller medlemmerne frit.

Det vil dermed være noget af en landvinding for forbudstilhængerne. Det giver ni ekstra stemmer til forbuddet, sådan at 45 folketingsmedlemmer kan støtte forslaget. 

De Konservative fritstillede også i 2018 medlemmerne i spørgsmålet, hvor det dog alene var Naser Khader, der støttede forbuddet. Det har han allerede sagt, at det gør han igen.

Indtil videre har ingen andre konservative gjort deres holdning klar. Det giver tilhængerne 46 sikre stemmer. Det er dog tydeligt, at De Konservative – ligesom i øvrigt flere andre partier – finder ubehag i spørgsmålet og inderligt håber, at deres stemmer ikke bliver udslagsgørende.

Tilbage er de radikale, som i dette spørgsmål lever op til de gamle fordomme om partiet med flakkende holdninger, hvor det er "som at sømme budding op på væggen", som salig Svend Auken engang formulerede det.

Det radikale bagland, hvor der er meget stærke og lidenskabelige tilhængere af forbuddet, har for længst fået vedtaget en resolution på partiets landsmøde, der bakker om et forbud.

Traditionen tro har folketingsgruppen dog valgt at omgå denne landsmødevedtagelse og lagt sig på en linje, hvor man erklærer sig imod omskæring, men er modstandere af et egentligt forbud, hvor det især er de problemer, der kan opstå ved omskæring uden lægelig overvågning, der bekymrer.

I folketingsgruppen er der som i flere af de såkaldte "gamle partier" delte meninger. Ingen i folketingsgruppen er endnu identificeret som egentlige støtter af forbuddet.

Man må dog forvente, at de enkelte medlemmer kommer under stort pres fra baglandet for at støtte et forbud. Det er utvivlsomt et digebrud hos de radikale, som muligvis kan ændre holdningen hos de to store partier, Socialdemokratiet og Venstre, hvor der med stor sikkerhed findes tilhængere af et forbud.

Hvis Alternativets enlige mandat og de øvrige tre løsgængere ender med at støtte et forbud, vil forslaget få opbakning fra 50 mandater. Der skal som bekendt 90 til et flertal. Der skal altså flyttes cirka 40 stemmer fra formodede modstandere af et forbud til tilhængere af et forbud.

De to store partier, Socialdemokratiet og Venstre, har tilsammen netop 90 mandater og ventes derfor at ville stemme forslaget om forbud ned.

Det er håbet hos nogle af forslagets tilhængere, at netop det forhold, at folketingsmedlemmer i de to store folketingsgrupper igen og igen tvinges til at stemme imod deres overbevisning med tiden vil blødgøre modstanden mod forslaget.

Foreløbig har politikerne – især Socialdemokratiet og Venstre – parkeret deres holdninger og vil blandt andet afvente afrapportering fra en tværfaglig arbejdsgruppe, som Styrelsen for Patientsikkerhed har bedt om at skrive en vejledning for "ikke-terapeutisk omskæring af drengebørn".

Her er man dog løbet ind i nye problemer, da de såkaldte "anæstesiologer", der står for bedøvelse under et indgreb, for nylig valgte at forlade arbejdsgruppen, fordi styrelsen fastholder, at omskæring kan foregå i lokalbedøvelse.

Ifølge anæstesiologer er det kun fuld bedøvelse, der kan give tilstrækkelig smertedækning under indgrebet. Det gør politikerne mere sårbar for kritik, når en samlet lægestand ikke kan levere et enslydende grundlag for en beslutning.

Både S-regeringen og Venstre står i et svært dilemma, hvor man ikke som vanligt kan lande på det folkeligt mest populære synspunkt. Det kan dog blive værre, hvis efterårets debat om omskæring ender med at flytte flere holdninger i de tre til fire uafklarede folketingsgrupper.

Det er formentlig også den indlysende forklaring på, hvorfor meget få politikere fra forbudsmodstanderfløjen har lyst til at deltage i debatten om omskæring i offentligheden, hvor de skal forklare, hvorfor man går imod den overvejende majoritet blandt vælgerne i spørgsmålet.

Det så man blandt andet illustreret, da DR2-programmet 'Deadline' på Twitter for nylig efterlyste politikere, der kunne repræsentere synspunktet i direkte TV. Normalt har programmet ellers ingen problemer med at fylde stolen ud med medieglade politikere.

-----

Rettelse, 2. september 2020, klokken 13:20: I en tidligere udgave fremstod det som om, at der var tale om flere borgerforslag. Der er dog kun tale om ét og samme borgerforslag fra 2018.

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på podcasten Cordua & Steno, som Berlingske udgiver. Hver onsdag skriver han en politisk kommentar på Altinget. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jarl Cordua

Radiovært, kommentator
cand.polit. (Københavns Uni. 1998)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024