Jarl Cordua: Søren Pape består ikke tryktesten som statsministerkandidat med glans

Siden 2019 har valgperioden for Søren Pape lignet nærmest ét langt triumftog med fremgang på fremgang.

Den har budt på tilgang fra markante Venstre-overløbere som Marcus Knuth og Britt Bager, et meget flot valg ved kommunalvalget med markant flere borgmesterposter over hele landet og endelig en efterhånden lang perlerække af meningsmålinger, hvor vælgere peger på De Konservative som det største borgerlige parti.

Nu er den konservative formand imidlertid ved at løbe ind i en række sager, der tester partiformanden både på hans personlige og politiske troværdighed.

Søren Pape fortjener enorm respekt for at have genrejst sit parti fra at være nærmest udryddelsestruet ved valget i 2015, hvor partiet fik sit ringeste folketingsvalg siden sin stiftelse med kun 3,4 procent af stemmerne, til nu at være tilbage med stærke tal i meningsmålingerne på omkring 15 procent plus minus to procent, der giver mulighed for at fravriste Venstre positionen som borgerlig bejler til statsministerposten.

I de seneste måneder har billedet været lidt grumset. I målingerne fra Megafon, Gallup og Epinion er De Konservative større end Venstre, mens den ugentlige måling, der laves af meningsmålingsinstituttet Voxmeter, længe har haft Venstre en knivspids større end De Konservative.

Helt indlysende for alle er De Konservative og Venstre hinandens rivaler, og dermed ligger det i luften, at en uventet pludselig borgerlig valgsejr vil udløse et rivegilde i blå blok om statsministerposten.

Helt indlysende for alle er De Konservative og Venstre hinandens rivaler, og dermed ligger det i luften, at en uventet pludselig borgerlig valgsejr vil udløse et rivegilde i blå blok om statsministerposten

Jarl Cordua

Imidlertid kan disse eventuelle bekymringer holdes i ave ved blot at betragte de samme målinger, der ikke siden perioden før jul har vist skyggen af et blåt flertal. Indtil videre har Pape da også undladt at erklære sig som statsministerkandidat ved siden af Jakob Ellemann-Jensen.

I Venstre betragter man dog klart Pape som de facto statsministerkandidat, der bare venter på det rigtige øjeblik, som nok først vil vise sig, hvis der viser sig et blåt flertal i meningsmålingerne under en kommende valgkamp.

Hos De Konservative har man tilsyneladende ikke øjnet mange fordele for Pape, hvis han erklærer sig som statsministerkandidat forinden.

Tværtimod vil meldingen virke som en åben invitation til politiske modstandere og pressen til at gå ham efter i kortene og trykteste Pape, så det har man naturligt nok villet undgå.

Frustrationen i Venstre over, at Pape i deres øjne har formået at flyve under radaren, har til gengæld været udtalt. Mest eksplicit af tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen, der i januar i Berlingske antydede, at Pape kørte på fribillet og derfor ikke udsat for samme tryktest, som Mette Frederiksen og Ellemann, netop på grund af sit ikke-erklærede statsministerkandidatur.

Men måske er ”fribilletternes tid” for Pape forbi? En del tyder på det.

Mest iøjnefaldende har Ekstra Bladet i nogle uger kørt en kampagne mod Pape for at få ham til at forklare sin formandsløn og den bilordning med chauffør, som hans parti har stillet til rådighed. Længe ville Pape ikke ud med, at partiet oveni hans folketingsløn på 718.000 kroner honorerede ham med ekstra 600.000 kroner som formandsløn.

Sammenlagt ligner det en løn på 1,3 millioner kroner, som er i omegnen af det, som ministre får. Det kontroversielle ligger dog i, at selve formandslønnen er et nybrud hos De Konservative, mens en tilsvarende ordning længe har været kutyme hos formænd for Venstre og Socialdemokratiet.

Mest iøjnefaldende har Ekstra Bladet i nogle uger kørt en kampagne mod Pape for at få ham til at forklare sin formandsløn og den bilordning med chauffør, som hans parti har stillet til rådighed

Jarl Cordua

Forinden havde formanden i en kampagnevideo forsøgt sig med at sidestille sin egen situation med de almindelige bilejere, der nu blev ramt af de høje benzinpriser. Ekstra Bladet så straks muligheden for at udstille Pape som overpriviligeret partiboss, der forsøgte at iscenesætte sig selv som værende i samme båd som gennemsnitsdanskeren.

Selve bilen, der transporterer K-formanden rundt i landet, er en brugt ”dieselhakker” af en Volvo SUV med seks år på bagen. Alligevel blev den af Ekstra Bladet præsenteret som ”luksusbil” om end, at den i sammenligning med ministerbiler næppe skiller sig ud. Det skulle da lige være drivmidlet, der er ude af trit med den generelle politiske målsætning om CO2-nedbringelse, og De Konservatives eget image som de grønne borgerlige.

Selvom de øvrige medier ikke helt på samme måde har kunnet se det stærkt kontroversielle i sagen, der heller aldrig nåede Lars Løkke-niveauet, så får Pape ingen topkarakter for sin håndtering af den. Undervejs forfulgte De Konservative en offensiv strategi med at kræve, at Ekstra Bladets chefredaktør også skulle udlevere sin lønaftale.

Når der ses bort fra Lars Løkke, så har det aldrig været stilen for seriøse statsministerkandidater at ligge i offentlig polemik og infight om deres lønvilkår med Ekstra Bladets chefredaktør. Sagen endte da også med, at Pape i sidste uge selv rykkede ud med beløbet.

Sagen efterlader et indtryk af en både ærekær formand, der nu er faldet lidt ud af rollen som ”folkets mand”. Måske har det ændret offentlighedens opfattelse af den ”jævne og ligefremme” toppolitiker fra Viborg, at han nu som noget naturligt kræver visse privilegier for at tjene folkets interesser. Det er næppe et billede af ham, der virker som fluepapir på vælgerne.