Jelved: Frivillighed kan aldrig erstatte faglighed

Af Marianne Jelved (R)
Socialordfører

Der er mange om frivilligheden i kommunen – og tak for det. Besøgsven, voksenven, reservemormor- eller farfar, lektiehjælper på biblioteket og mange andre frivilligheder er et fint udtryk for, at vi lever i et godt samfund, hvor vi gerne vil hinanden og kan mødes uden de officielle – og uundværlige institutioners professionelle virke. Institutionerne er til for dem, der er afhængig af dem. De frivillige er der fordi, der er en menneskelig relation, der vil den anden.

Det rigtige for beboerne
Andersen på stue 202 på plejehjemmet havde fået en besøgsven, Jensen, der gerne ville ”lufte” Andersen 2 timer om ugen. Det gik fint. Andersen blev hentet af Jensen, og de kørte rundt med rullestolen i byen og i parken og et smut ned på havnen. Sådan i et par uger eller tre.

Så dukkede Jensen op igen hos Andersen, men ingen så dem køre af sted med rullestolen. Sådan gik der et par uger eller tre. Lederen af plejehjemmet bankede på døren til Andersen og kom ind. Der sad de to, Andersen og Jensen, og spillede kort og fik en Gammel Dansk eller to. Så lederen måtte forstå, at de to havde fundet hinanden på deres egen vis.

Heldigvis havde lederen så meget sans for privatlivets fred, at han forlod lokalet uden at kommentere på opgavevalget. Men tænke sig om måtte han. Først ud fra institutionens synsvinkel. Her havde de – plejepersonalet og ledelsen - jo netop besluttet, at alle beboerne skulle ”luftes” mindst en gang om ugen. Og havde fået sat det i værk. Og al ære for det. Der var altså bare Andersen, der ville det på en anden måde.

Og set ud fra Andersens synsvinkel, så havde han nu fået en ven, som havde de samme ”laster” som han selv. Et slag kort og en Gammel Dansk. Bare indimellem. Og sådan måtte så være. På et plejehjem har man også lov at være som hjemme. Ingen orden blev jo forstyrret af Andersen og Jensen.

Det er ikke nemt at komme fra sit eget liv til et institutionsliv, hvor der er mange hensyn at tage for hverdagens og beboernes og personalets liv og opgaver.

Marianne Jelved (R)
Socialordfører

Bortset fra de professionelles gode vilje for at gøre det rigtigt for beboerne. Men det kan være vigtigere, at gøre det rigtige for beboerne.

Frivillighed er ikke et bidrag til den trængte økonomi
Det er ikke nemt at komme fra sit eget liv til et institutionsliv, hvor der er mange hensyn at tage for hverdagens og beboernes og personalets liv og opgaver. Kunsten er at fastholde blikket for det enkelte menneskes urørlighedszone og selvstændighed. Og tit vil beboeren have svært ved at formulere sine savn og ønsker for sit liv på institutionen.

Så det kræver empati og dermed lydhørhed og indføling, men også viden om den enkelte beboers liv og ikke mindst hverdagsliv, inden hverdagen på plejehjemmet bliver virkelighed. Og alle har travlt og økonomien skal effektiviseres, og aftenvagten er lige blevet sygemeldt. Ja, der er masser af undskyldninger for ikke at gøre det rigtige for de mennesker, som plejehjemmet er til for.

Det er afgørende for den rigtige frivillighed: den kan aldrig erstatte den faglighed, som personalet har, hvad enten det er på stuen eller i køkkenet. Og det er den frivillige, der selv sætter grænsen. Så frivillighed er ikke et bidrag til den muligvis trængte økonomi. Frivillighed er et bidrag til menneskelighed og selvstændighed og dermed et overskud til Andersen og alle de andre beboere.