
Efter halvanden måned som strategichef i Konservative forlod Jesper Beinov posten i kølvandet på folketingsvalget. Nu er han blevet ansat i en direktørstilling med øverste ansvar for politik, analyse og kommunikation hos SMVdanmark.
Det oplyser erhvervsorganisationen i en pressemeddelelse.
Jesper Beinov har tidligere varetaget flere markante roller på Christiansborg og i centraladministrationen, hvor han blandt andet har været pressechef og særlig rådgiver. Han ser frem til nu at skulle arbejde med at forbedre vilkårene for de små og mellemstore virksomheder i Danmark.
"Jeg har fulgt, hvor markant og dygtigt mine nye kolleger i SMVdanmark har gjort det i de seneste år under svære vilkår med corona og økonomisk afmatning ovenpå krigen i Ukraine, og er derfor super glad for at blive en del af holdet," udtaler den kommende direktør.
Før Jesper Beinov tiltrådte som strategichef i Konservative, var han gennem seks måneder administrerende direktør i Dansk Gartneri.
Tidligere har han blandt andet været pressechef i Dansk Folkeparti, særlig rådgiver for Claus Hjort Frederiksen (V) i Finansministeriet og Forsvarsministeriet samt redaktør på Berlingske.
1. februar starter Jesper Beinov i stillingen som direktør i SMVdanmark.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Her er de nye regeringsudvalg
Nyhedsoverblik

Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama

Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads












































