21. august 2013 kl. 16.10
Rud Pedersen A/S har i dag ansat John Iversen som Public Affairs Director med tiltrædelse fra den 1. oktober, oplyser selskabet.
John Iversen har siden oktober 2011 været ansat som særlig rådgiver for daværende transportminister Henrik Dam Kristensen (S) og har i 13 år været medlem af Europa-Parlamentet for både Socialdemokraterne og SF.
"Med John Iversen på holdet bliver vi i stand til at tilbyde endnu bedre strategisk rådgivning om politisk interessevaretagelse. John Iversen medbringer mange års praktisk erfaring fra både politiker- og rådgiverside," siger adm. direktør Morten Rud Pedersen, Rud Pedersen Public Affairs Company, i en pressemeddelelse og fortsætter:
"Johns brede kendskab til maskinrummet i dansk og europæisk politik understøtter på bedste vis vores ambition om at være det internationale erhvervslivs førende leverandør af public affairs-løsninger.
For sin del siger John Iversen i pressemeddelelsen:
"Jeg glæder mig meget til at tage fat på nye opgaver efter to spændende år som særlig rådgiver i Transportministeriet. Jeg har oplevet Rud Pedersens professionelle tilgang til interessevaretagelse fra den anden side og ser meget frem til at være med til at udvikle virksomheden, ikke bare i Danmark – men i hele Norden," siger altså John Iversen.
Omtalte personer
Indsigt
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
Nyhedsoverblik
Kom med til ministeroverdragelserne








































