Juncker: Schengen-kollaps kan få uanede konsekvenser

BRUXELLES: Den interne grænsekontrol, der lige nu bliver indført i lande som Danmark og Sverige, kan få uoverskuelige økonomiske konsekvenser, advarer EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, ved et pressemøde i Bruxelles.

Han peger på EU’s 1,7 millioner grænsegængere, der arbejder i et andet land, end de bor. Han fremhæver de samfundsøkonomiske omkostninger ved grænsekontrollen på Øresundsbroen, der ifølge kommissionsformanden allerede beløber sig til 300 millioner euro, mens kontrollen mellem Tyskland og Danmark har kostet 90 millioner euro*. Og han peger på de 47 millioner langturskørsler hvert år i EU-land, som risikerer at ende i køer ved grænseovergange med milliontab til følge.

”De ekstra omkostninger ved grænsekontrol kan beløbe sig til tre milliarder euro,” siger EU-Kommissionens formand.

”De, der træffer disse beslutninger, må se ud over flygtningekrisen og se på det større billede”.

Jean-Claude Juncker påpeger, at en de facto underminering af Schengen vil lede til ”arbejdsløshed ude af kontrol”.

”Hvis alt dette kollapser, vil den ødelæggende effekt på EU’s vækstpotentiale være umålelig,” siger Juncker.

Holder ikke, hvad de lover
EU-Kommissionens formand revser ved samme lejlighed EU’s medlemsstater for ikke at leve op til deres ansvar i håndteringen af flygtningekrisen. Selv om EU-landene har truffet en række beslutninger, bliver der ikke i høj grad leveret på dem, understreger formanden.

”En række medlemsstater har ikke gjort det, de har lovet, selv om det er beslutninger, de selv har truffet i Ministerrådet. Vi er på vej ind i en alvorlig troværdighedskrise, hvis vi ikke i 2016 lykkes med at gøre de ting, vi skal,” siger Juncker, der påpeger, at det går ud over EU’s rolle på verdensplan, når landene ikke kan stå sammen.

”Vi er i fare for at sætte vores omdømme i verden på spil. Jeg ved, hvad jeg taler om, for jeg mødes med kolleger udefra. Og det europæiske rygte har taget skadet,” siger Juncker.

Nyt Dublin-system
Juncker understreger også behovet for en grundlæggende ændring af EU’s fælles asylhåndteringssystem, Dublin-forordningen, der sætter rammerne for, hvilket land der skal tage sig af asylansøgere. Det sker, efter systemet er så godt som brudt sammen under vægten af den flygtningestrøm, som kom til EU i 2015, og som ukontrolleret fik lov at sprede sig inden for Unionen.

”Det nuværende Dublin-system virker helt sikkert ikke, som det skal,” siger Juncker.

Forslaget forventes at komme til marts. Og kommissionsformanden understreger, at selv om sidste års kontroversielle forsøg på at lave en flygtningefordeling mellem landene er fejlet eklatant med kun 272 omfordelte ud af planlagte 160.000, så bliver en sådan omfordeling en del af forslaget. Også selv om det vil møde modstand fra mange lande.

Ikke vælge selv
Det sker også for at gøre klart over for flygtningene, at det ikke er op til dem, hvor de skal hen.

”Vi kan ikke have en situation, hvor flygtninge på ret arrogant vis selv vælger, hvor de vil bo. Det er simpelthen ikke muligt. Det er ikke flygtningene, der har ansvaret for at fordele sig. Det er medlemsstaterne,” siger han.

Selv om Danmark generelt står uden for EU’s asylpolitik, er vi omfattet af Dublin-forordningen i kraft af en såkaldt parallelaftale. Det betyder, at Danmark står uden for forhandlingerne om en ny Dublin-aftale, men er tvunget til at acceptere det, de øvrige lande finder frem til.

*Opdatering: Ifølge Politiken er Junckers tal ikke korrekte. Læs mere her