Jurister presses ud af Slotsholmen

Helle Thorning-Schmidts regering betjenes af hele 161 topchefer, spændende fra departementschefer over afdelingschefer til direktører i departementer og styrelser. Det er en del flere end de 99 top-djøf’ere, der befolkede Slotsholmen, da den socialdemokratiske forgænger Poul Nyrup Rasmussen overtog regeringsledelsen efter Poul Schlüter for 22 år siden.
Både Nyrup og Fogh skruede i deres regeringsår voldsomt op for chef-antallet, herunder ikke mindst for en ny chef-type, statskundskabsfolkene. Brede ledelseskompetencer har siden halvfemserne være mere efterspurgte end klassisk paragraf-viden, hvorfor de scient.pol.-uddannede har udfordret juristerne.
Juristernes chef-afdansningsbal fortsætter, skal man tro en ny statistik, som fagforeningen Djøf har udarbejdet til Altinget. Alene i de seneste fem år har systemet sagt farvel til endnu en stribe juridiske topchefer, viser opgørelsen.
Knap seks ud af ti i top-laget var jurister tilbage i 1993, Poul Nyrup Rasmussens første regeringsår. I dag har kun hver fjerde topchef juridisk baggrund. Omvendt udgør scient.pol.erne, der i Nyrups start-år fyldte sølle seks procent af den øverste chefgruppe, nu en fjerdedel af cheflaget – efter en jævn, men tilsyneladende ustoppelig indmarch på Slotsholmen.
Den tredje klassiske topchef-gruppe, økonomerne, udgør en stabil tredjedel. Interessant nyt er det til gengæld, at hele 18 procent i dag har ”andre uddannelser”, hvilket – alt andet lige – styrker mangfoldigheden i centraladministrationens topcirkler.
(uddrag af den ugentlige analyse Mandagstræneren til Altingets betalende abonnenter)
Artiklen var skrevet af
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker


































