K-borgmestre er kede af udligningsændringer

Ændringer i det kommunale udligningssystem har en tendens til at avle utilfredse borgmestre.

Jeg er dybt skuffet over, at man kan være med til at hæve udligningen.

Morten Slotved (K)
Borgmester, Hørsholm

Og det er da heller ikke alle, der er lige begejstrede for den aftale om endnu en ændring af det kommunale nulsumsspil, regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative mandag indgik.

Vi har kæmpet hårdt imod og gjort, hvad vi kunne for at forsøge at stoppe aftalen. Desværre forgæves.

Mike Legarth (K)
Finans- og kommunalordfører

Tag eksempelvis et par af de konservative borgmestre, der står til at miste penge på omlægningen.

“Det virker sådan lidt molbo-agtigt,” siger Benedikte Kiær, konservativ borgmester i Helsingør, der ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets konsekvensberegninger står til at miste 10 millioner kroner i 2016 og 14 millioner i 2017 i forhold til status quo.

Hvis folk tror, at vi er en rig kommune, skal de komme op og se vores udsatte boligområder selv.

Benedikte Kiær (K)
Borgmester, Helsingør

Morten Slotved - borgmester i Hørsholm, der står til at miste otte millioner kroner i 2016 og seks millioner i 2017 - supplerer.

“Udligningen er gået helt over gevind. Vi er allerede oppe og betale omkring en halv milliard eller cirka 20.000 kroner per borger. Det er voldsomme beløb, så jeg er da træt af denne her aftale,” siger han

Særregler skal blødgøre overgang
Med aftalen - der næsten er identisk med et udspil, regeringen lagde frem sidste år - skærpes udligningen en smule, så flere penge bliver omfordelt mellem kommunerne.

Ændringerne af udligningsordningen skal ses i sammenhæng med den forenkling af det såkaldte refusionssystem, som parterne samtidigt har aftalt at gennemføre. De aftalte forandringer af det system ventes at flytte rundt på 6,7 mia. kr. allerede i 2016 og hele 16,7 mia. kr. i 2032. Det er denne omfordeling, ændringerne af udligningsordningen skal kompensere for.

I forhold til regeringens udspil indeholder aftalen en ekstra særregel, der skal lempeliggøre overgangen til den nye ordning. Særreglen indebærer, at ingen kommuner kan have et tab eller en gevinst ved omlægningerne på mere end 10 millioner kroner i 2016, hvor den nye ordning skal træde i kraft, mens der for 2017 er sat en grænse på 20 millioner. Denne særregel supplerer en anden særregel om, at kommuner må have en gevinst eller et tab på mere end 0,1 procent af beskatningsgrundlaget i 2016 og 0,2 procent i 2017.

Den samlede aftale kan ses HER.

Helsingør er ikke rig
Den grundlæggende ide med udligningsordningen er, at rige kommuner skal sende penge til socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede kommuner.

Helsingør-borgmester Benedikte Kiær undrer sig over, at Helsingør, der ellers modtager penge igennem ordningen, nu skal til at aflevere nogle af dem.

“Hvis folk tror, at vi er en rig kommune, skal de komme op og se vores udsatte boligområder selv,” siger hun.

“Jeg kan ikke forstå, hvis vi skal aflevere penge i denne her øvelse, for vi har nok af udfordringer. Vi har nogle meget problematiske boligområder, vi har mange mennesker af anden etnisk oprindelse, og vi har svært ved at få de unge til at tage en uddannelse og komme i beskæftigelse. Samtidig har vi en hel del almene boliger - omkring 29 procent - så vi tager et stort socialt ansvar, hvorfor vi blandt andet får penge fra den sociale særtilskudspulje og puljen for særligt vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet. Det er lidt gak-gak, at man giver med den ene hånd og så begynder at tage med den anden.”

Hvad synes du om, at Konservative er med i aftalen?

“Det er med bind for øjnene, at man vedtager det her. Men såvidt jeg har forstået, er det også under protest, at Konservative er med til det, hvilket jeg noterer mig.”

Hørsholm Kommune er allerede netto-bidragsyder til udligningssystemet, men har altså nu udsigt til at betale endnu mere, og det generer borgmester Morten Slotved.

“Det er voldsomt at have et udligningsniveau, hvor man hæver ‘marginalbeskatningen’ til 93 procent. Det vil sige, at får Hørsholm et overskud på 100 kroner, ryger de 93 ind i udligningen,” siger Morten Slotved med henvisning til grænsen for såkaldt overudligning, der hæves fra 92 til 93 procent.

K-ordfører: Vi bliver nødt til at være med
Refusionssystemet, der nu ændres, kompenserer kommunerne for en del af deres udgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats. Ændringerne af systemet og de deraf følgende ændringer af udligningsordningen er en udløber af den beskæftigelsesreform, regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative sidste sommer blev enige om at gennemføre.

Ifølge Konservatives finans- og kommunalordfører, Mike Legarth, er det netop forbindelsen til beskæftigelsesreformen, der er forklaringen på, at Konservative vil være med til at gennemføre en ændring af det kommunale udligningssystem, der frustrerer byrødderne, og som partiet dybest set er modstander af.

"Vi er imod udligningsordningen i dens nuværende form, og vi er imod disse ændringer. Så vi har kæmpet hårdt imod og gjort, hvad vi kunne for at forsøge at stoppe aftalen. Desværre forgæves. Til sidst gjorde vi regnebrættet op og traf den beslutning, at det var afgørende for os at være med i denne aftale, for ellers kunne vi ikke været med til at udmønte beskæftigelsesreformen, der er meget vigtig for Det Konservative Folkeparti," siger Mike Legarth.

At Konservative af hensyn til beskæftigelsesreformen altså er klar til lægge stemmer til en skærpelse af udligningen, undrer Morten Slotved.

“Jeg er dybt skuffet over, at man kan være med til at hæve udligningen. Men min fornemmelse er, at Konservative er banket på plads. I den situation har man så vurderet, at man får mere ud af at være med i en beskæftigelsesreform.”

Hvad synes du om den vurdering?

“Jeg tager det til efterretning. Set fra min vinkel er jeg ked af, at man har stemt for en udligningsreform. Det kan jeg ikke forstå, og jeg synes, at det er dybt uansvarligt.”

Som en udløber af aftalen bliver Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg igen sat til at gå i gang med at regne og analysere med henblik på at “imødegå de mere langsigtede utilsigtede byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge af refusionsomlægningen”.

Arbejdet skal være afsluttet mod slutningen af 2016, og udvalgets rapport skal danne grundlaget for endnu en tilpasning af udligningssystemet med virkning fra 2018.