Pape og Mercado: Fem nye mål skal genoplive Schlütersk sundhedsprincip

DEBAT: Sundhedsvæsenet skal løftes med fem sigtelinjer, der blandt andet skal skabe nærhed for patienter, give flere ressourcer til forskning og rydde op i bureaukratiet, skriver justitsminister Søren Pape Poulsen og socialminister Mai Mercado fra Konservative.

Af Søren Pape Poulsen (K) og Mai Mercado (K)
Hhv. justitsminister, partiformand og børne- og socialminister

Den bedst mulige og tryggeste behandling for patienten har altid været omdrejningspunktet for konservativ sundhedspolitik. Men det er tid til at opstille nye sigtelinjer for fremtidens sundhedsvæsen. Og de binder naturligt tilbage til Schlüters tid.

Schlüters fokus på sundhed
Det var Poul Schlüter, der i 1987 oprettede et sundhedsministerium og udnævnte Agnete Laustsen fra egne konservative rækker som minister.

En minister, der som den eneste ikke havde et askebæger stående på sit skrivebord – hvilket blev bemærket i den tid. Fra det bord arbejdede hun blandt andet for kortere ventetider og mere forebyggelse, og året efter udnævnelsen fik danske patienter direkte klageadgang via et nyoprettet patientklagenævn.

Nogle år efter oprettes en særlig erstatningsordning for patienter med patientforsikringsloven. Patienter får også retten til den information, som vi i dag vil kalde for deres sundhedsdata.

Schlüter gjorde sit for dansk sundhedspolitik. I dag er der behov for nye sigtelinjer, så vores sundhedsvæsen fortsat har mulighed for at levere stadigt højere kvalitet.

Første sigtelinje: Nærhed og tryghed
Første sigtelinje er, at vi har et nært sundhedsvæsen. Udfordringen med at balancere det nære med det specialiserede er mindst lige så vigtig i dag, som den var i starten af 1980’erne.

For vi finder tryghed i det, vi kender, og tryghed ved dem, der kender os. Derfor er det vigtigt at have adgang til sin egen praktiserende læge.

I praksis betyder det, at vi skal se anderledes på opgavefordelingen mellem hospitaler, kommuner og familielægen; lægen på sygesikringsbeviset.

Behandling behøver ikke foregå på hospitalet
Der er ikke nødvendigvis grund til, at personer med kronisk sygdom skal køre til et hospital, hvis behandlingen og opfølgningerne kan klares af deres egen læge.

Med aftalen om bedre lægedækning fra i sommer tog vi et vigtigt skridt på vejen. Den sikrer en læge tæt på borgerne ved at aflønne familielæger uden for de store byer bedre. Vi vil oprette flere uddannelsespladser, så flere læger kan specialisere sig i almen medicin og blive alment praktiserende læger.

Men vi er ikke i mål endnu. For en del af de praktiserende læger har ikke mulighed for at tage flere patienter ind, og en del af lægerne nærmer sig pensionsalderen.

Derfor er der behov for at fremtidssikre familielægen. Det kan blandt andet kræve, at de praktiserende læger får flere ansatte. Eksempelvis en sygeplejerske eller en yngre læge. Derfor skal vi skabe positive incitamenter til at udvikle praksissen og sikre høj faglighed i de enkelte praksisser.

Anden sigtelinje: Sundhedsvæsenet skal geares med ny forskning
Anden sigtelinje er, at vi skal være gearet til fremtiden. Det skriver vi, selvom rekordmange overlever kræft og hjertekarsygdomme. Det skriver vi, selvom ventetiden på hospitalerne er blevet forkortet. For vi skal sikre, at flere patienter får den rette behandling til tiden.

Derfor skal vi investere flere ressourcer i forskning i eksempelvis kræft, hjertekarsygdomme og demens og i samarbejdet mellem universiteter, private og hospitaler. Forskning i genetik kan få stor betydning for vores mulighed for at behandle mere målrettet i fremtiden.

Tænk også på, hvor langt vi er kommet ved hjælp af vacciner, bedre bedøvelse, nye typer af operationer og ny medicin. Indtil slutningen af 1940’erne var stivkrampe almindeligt hos nyfødte. Den medicinske udvikling har sikret os. Den skal vi bidrage til i Danmark.

GPS til demente
Vi skal løbende spørge os selv, om vi er gearet til at tage ny teknologi og nye behandlinger i brug i såvel hospital, kommuner og almen praksis. Det kræver både investeringer i videreuddannelse, ressourcer og kapacitet.

Vi skal også tage teknologien til os, når det giver værdi for det enkelte menneske. Vi foreslår, at mennesker med demens, som bor i eget hjem, gratis kan få en GPS. Det giver større tryghed og livskvalitet for både personen med demens og de pårørende, viser forsøg.

Politiet kunne også se en positiv effekt, for de har skullet bruge færre ressourcer på at finde ældre medborgere, som er blevet væk fra deres bopæl. Alzheimerforeningen vurderer, at 122.000 danskere om tolv år har demens.

Tredje sigtelinje: Bedre forebyggelse mod stress og rygning
De fleste er nok enige i, at det er bedre at forebygge end at helbrede, særligt hvis man som patient kan undgå en operation eller at blive syg. Derfor er sigtelinje nummer tre også bedre forebyggelse.

Man behøver ikke et knoglebrud for at være syg. Vi har set et stigende behov for prioritering af sårbare unge, som har det psykisk svært. Det kan være med stress, depression eller anden sårbarhed. Derfor har vi i regeringen lanceret et psykiatriudspil, hvor vi afsætter 2,1 milliarder kroner frem mod 2022.

Nogle gange kræver forebyggelse, at man ændrer landets love for at gøre op med en usund kultur. Hver dag begynder 40 danske børn at ryge. Og de yngre rygere bliver desværre flere og flere.

Vi foreslår røgfri skoletid, så det er forbudt for børn at ryge i det tidsrum, hvor de er i skole. Der er voksne, der ønsker at ryge, og det har de frihed til – men vi skal holde børnene væk fra cigaretterne.

Højere priser har stor effekt
Og der vil vores forslag om en pris på 60 kroner for en pakke cigaretter have størst virkning for børnene.

Ifølge Dansk Sundhedsinstitut vil det få 20.000 børn og unge til at stoppe med at ryge. De unges forbrug vil falde med 75 procent, siger Sundhedsstyrelsen. Der er simpelthen ingen grund til, at børn får den dårlige vane.

Endnu mere grotesk er det, når de får den, imens de er i skole; i det offentliges varetægt. Det er stik imod deres forældres ønske. Alene vores forslag om røgfri skoletid vil ifølge Kræftens Bekæmpelse få op til hver fjerde rygende elev til at blive ikke-ryger.

Med vores forslag bygger vi videre på, at den konservative sundhedsminister i 2008 hævede aldersgrænsen for købt af tobak til 18 år.

Det undrer os, at vi står alene med vores synspunkter i blå blok.

Fjerde sigtelinje: Ensartet behandling i hele Danmark
Selvom det går fremad med behandlingen af kræft, bekymrer det, at patienter får forskellig behandling, alt efter hvor man bor. Som eksempel kan man nævne blærekræft. 182 flere kvinder ville have fået behandling til tiden, hvis Region Hovedstaden havde været lige så god til at behandle brystkræft som Region Syddanmark. Det er desværre let at finde flere eksempler.

Det er ikke en rar tanke, at enhver kan kigge på sit postnummer og konstatere, at man sandsynligvis ikke vil få behandling til tiden.

Derfor skal de regionale forskelle væk, og det skal det regionale politiske led også. I stedet skal fagprofessionelle inddrages langt mere i driften af vores sygehuse. Det vil også give anledning til en ensretning af it-systemerne, så man ikke har flere forskellige systemer til landets hospitaler.

Sigtelinje nummer fire er ensartet og bedre behandling i hele Danmark. Der skal være hjælp og omsorg, når man har brug for det. Uanset hvor man bor.

Femte sigtelinje: Færre krav om dokumentation
Det er vigtigt, at der er tid til den enkelte patient. De danske læger og sygeplejersker er godt uddannet og har et brændende stort ønske om at hjælpe. Men det kræver, at vi giver dem tid til at drage omsorg for patienterne og borgerne.

Vi ønsker at forenkle kravene til dokumentation for sygeplejersker. Kravene til journalføring skal revideres, sådan som vi har lagt op til i regeringen. I ældreplejen gælder det samme: Vi vil afbureaukratisere. Der er for meget arbejde, som det offentlige kræver at få gjort, som ikke nødvendigvis skaber værdi hos patienten eller borgeren.

Hvis vi skal fremtidssikre vores sygehuse og plejesektor, skal vi også tænke på dem, der skal arbejde i sundhedsvæsenet.

Det nytter ikke noget, at vi ender med en regneark-styret hverdag, som er effektiv på papiret, men som hverken de ansatte, indlagte eller ældre bryder sig om.

Det kræver, at vi har tillid til vores sundheds- og plejepersonale, og at vi giver dem gode vilkår for at udføre deres arbejde. Derfor er den femte sigtelinje, at det skal være lettere at være ansat.

Det er dem, der skaber nærheden.

Som Schlüter sagde i sin åbningstale til Folketinget i 1985, så skal sundhedsopgaverne løses ”så tæt på borgerne som muligt”. Sundhed og tryghed hænger sammen. Også i fremtiden.

Forrige artikel K-kandidat: En borgerlig regering skal have en konservativ kulturminister K-kandidat: En borgerlig regering skal have en konservativ kulturminister Næste artikel Alternativet-kandidat: Her er tre grunde til, at Facebook udfordrer demokratiet Alternativet-kandidat: Her er tre grunde til, at Facebook udfordrer demokratiet