Kampagnechef for Konservative, Peter A. Lemmich, tiltræder 2. september som ny direktør i konsulentvirksomheden Venzo.
Det skriver han i et opslag på Twitter.
Med ansættelsen siger Peter A. Lemmich farvel til Det Konservative Folkeparti efter fem års kampagnearbejde for partiet.
Peter A. Lemmichs tilknytning til partiet går dog længere tilbage. Fra 2011 til 2014 var han ansat som rådgiver for forhenværende MEP Bendt Bendtsen (K) i Europa-Parlamentet. Men nu tager han altså afsked med politik.
"Efter tre et halvt år som politisk rådgiver i Europa-Parlamentet og fem år som kampagnechef for Det Konservative Folkeparti er det tid til at prøve noget nyt, og jeg glæder mig rigtig meget til at vende tilbage til Venzo og til at hjælpe danske virksomheder med at udnytte deres digitale potentiale," skriver Peter A. Lemmich på Linkedin.
Peter A. Lemmich forlader Konservative på toppen, efter at partiet ved folketingsvalget 5. juni gik seks mandater frem og tilegnede sig 6,62 procent af stemmerne.
JOBNYT: Den 2. september starter jeg som direktør i VENZO IT Consulting (en del af @VenzoGroup). Jeg havde sidste arbejdsdag som kampagnechef hos @KonservativeDK dagen efter folketingsvalget. Glæder mig til de nye udfordringer! 💪
— Peter A. Lemmich (@lemmich) August 15, 2019
Omtalte personer
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter






































