Kineserne vandt kampen om solceller. Gør vi intet, tager de også vindindustrien

Vindkraft har været Danmarks grønne styrkeposition. Vi er hjemsted for verdensledende producenter, højt specialiserede underleverandører og et stærkt forskningsmiljø.

Men nye tal viser, at styrkeforholdet ændrer sig dramatisk: Kinas tre største producenter – Goldwind, Envision og Ming Yang – installerede i 2024 tilsammen mere end dobbelt så meget kapacitet som Vestas og andre vestlige konkurrenter.

Goldwind alene satte 20 gigawatt op – dobbelt så meget som Vestas’ 10 gigawatt, og Vestas er for første gang røget ud af den globale top tre.

Kinas fremmarch drives af et hjemmemarked, der alene i 2024 opsatte 80 gigawatt vindkraft – 60 procent af den globale udbygning – mens resten af verden faldt ni procent.

Kombineret med massiv statsstøtte betyder det, at kinesiske møller sælges 30-50 procent billigere end europæiske med gunstige betalingsfrister. 

I Danmark overvejer udviklere som Eurowind og Wind Estate allerede at bruge kinesiske møller i landprojekter. Men som DIIS-forsker Luke Patey advarer: De kortsigtede besparelser kan koste dyrt i form af tabte arbejdspladser, strategisk afhængighed og sikkerhedsrisici.

Hele den danske vindindustri – fra Niebuhr Gears til KK Wind Solutions – er vævet sammen i en værdikæde, hvor producenter, underleverandører og udviklere er gensidigt afhængige af hinanden.

Dina Myrup Raabjerg
Energi- og forsyningsordfører, Konservative

Landvind er ikke kun klimapolitik – det er også industripolitik og sikkerhed. På havvind har vi i havvindsaftalen fra foråret 2025 lavet en aftale om, der skal indgå miljø- og sikkerhedskrav i udbud, som kan holde mere usikre kinesiske løsninger fra markedet.

Men landvind står åbent, fordi mange projekter bygges uden udbud. Det betyder, at der i dag ikke er de samme krav til miljø og sikkerhed i drift, software og fjernadgang. Og dermed har de kinesiske møller nemmere adgang.

Litauen har indført forbud mod fjernstyring fra virksomheder i sikkerhedstruende lande. Danmark bør kopiere modellen og kræve, at drift og kontrolsystemer ligger under EU-baseret kontrol.

Samtidig mangler vi fysisk infrastruktur. Siemens Gamesa i Brande udvikler nogle af verdens mest avancerede prototyper, men kan ikke fragte ned igennem landet.

De efterspørger sammen med tårnproducenten Welcon en national transportkorridor, så store komponenter kan komme fra fabrik til montage uden dyre omveje.

Hele den danske vindindustri – fra Niebuhr Gears til KK Wind Solutions – er vævet sammen i en værdikæde, hvor producenter, underleverandører og udviklere er gensidigt afhængige af hinanden.

De lever af, at europæiske vindmøller sælges, og at der er en symbiose mellem design, produktion, test og montage. Her spiller både et stærkt hjemmemarked og gode rammer for eksport en afgørende rolle.

Mister vi den sammenhæng, forsvinder ikke bare produktionen, men også samarbejdsrelationerne, innovationen og den teknologiske førerposition.

Danmark har en af verdens største og mest avancerede vindindustrier – og dermed et særligt ansvar for, at rammevilkårene i både EU og herhjemme understøtter fortsat vækst, innovation og eksport.

Det ansvar kan vi ikke alene udlicitere til EU. Vi skal selv sætte retningen for den grønne teknologi – og sikre, at det er vores virksomheder, der vinder markedsandele, i stedet for at Kina presser vores egenproduktion væk.

Først og fremmest skal vi have sikret lovfæstede sikkerhedskrav for alle vindprojekter - ikke kun i nationale udbud. Med krav om EU-kontrol af software, drift og fjernadgang. 

Det kunne også give mening at drøfte, om der skal stilles oprindelseskrav til centrale komponenter i vindmøller som for eksempel generatorer og kontrolsystemer, så disse kommer fra producenter i EU eller allierede lande.

Endelig skal vi sikre målrettet industriløft – med fokus på at støtte investeringer i udvikling, testfaciliteter og ikke mindst en transportinfrastruktur – for eksempel en national transportkorridor – der gør det muligt for virksomheder som Siemens Gamesa og Welcon at fragte de varer, de producerer hurtigere og billigere.

Vi bør fra dansk side gå aktivt ind i et europæisk arbejde for standardisering af vindmølleteknologi, så europæiske producenter kan opnå lavere produktionsomkostninger og en stærkere konkurrenceevne i stedet for at konkurrere om stadig større og dyrere modeller.  

Og så skal vi sikre, at konkurrencen sker på fair betingelser, så importerede møller ikke kommer med statsstøttede dumpingpriser, mens danske producenter bærer alle omkostninger ved EU's høje miljø-, arbejds- og sikkerhedsstandarder.

Solcelleindustrien viser, hvor hurtigt en stor produktion og styrkeposition kan forsvinde. Kinesiske producenter har allerede taget føringen globalt.

Hvis vi vil undgå at stå med samme afhængighed på vind som på sol, skal vi skabe rammerne for en stærk dansk og europæisk industri nu.

Det er billigere at styrke industrien i dag end at genopbygge den, når fabrikker og kompetencer først er lukket. Vinden over vores marker kan stadig bære fremtiden for dansk industri – hvis altså vi vælger at holde fast i den.