Karsten Lauritzen skal måske stå historisk skoleret

De seks statsrevisorer overvejer at indkalde Karsten Lauritzen til et særligt lukket samråd, hvor han skal stå skoleret og forklare håndteringen af de mange skandalesager i Skat.
Dermed øges presset på Karsten Lauritzen efter Skats skandalesager, hvor kritikken hidtil især har været rettet mod ledelsen af Skat.
Det skete sidst for 27 år siden, men nu overvejer Folketingets vagthunde, Statsrevisorerne, at tage et helt usædvanligt værktøj i brug over for skatteminister Karsten Lauritzen (V), erfarer Berlingske.
”Uanset om det er folketingsudvalg eller Folketingets statsrevisorer, der ønsker et samråd, møder jeg naturligvis velvillig og velforberedt op, hvis jeg skulle blive indkaldt,” skriver Karsten Lauritzen til Berlingske.
Ifølge Berlingske var der på mødet 9. august ikke nogen indsigelser mod det usædvanlige krav. På det næste møde hos Statsrevisorerne 14. september skal der tages endelig stilling til spørgsmålet.
Nyheden kommer i kølvandet på, at Karsten Lauritzen tirsdag aften offentliggjorde, at det samlede beløb fra den formodede svindel med dansk udbytteskat er vokset til i alt 12,3 milliarder kroner. Det er blandt andet håndteringen af denne sag samt skandalen om Skats kuldsejlede inddrivelsessystem EFI, som får Statsrevisorerne til at overveje det historiske skridt.
Artiklen var skrevet af
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"
































