Kender du EU-typen? Sådan stemmer danskerne på torsdag

BRUXELLES: På torsdag skal danskerne til stemmeurnerne og beslutte sig for, om det nuværende retsforbehold over for EU skal erstattes af en tilvalgsordning.

Om krydset bliver sat ved ja eller nej, når vælgeren står i stemmeboksen, afhænger meget af, om personen i forvejen er lun på projektet EU, eller om det europæiske samarbejde ses som en dårligdom.

Altinget peger her på fem typiske danske vælgere, der har forskellige tilgange til EU. De fem typer baserer sig på tal fra Derek Beach, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, som over de seneste uger har undersøgt 2.262 danskeres holdninger til folkeafstemningen.

1: Ja-siger: Den borgerlige jubeleuropæer
Køn: Mand
Bosted: Nord for København
Alder: 30-40 år
Job: Privat sektor, for eksempel et reklamebureau
Uddannelse: Lang videregående uddannelse
Partier: Konservative, Venstre

Jakkesættet, attachémappen og boardingpasset er fast inventar hos den borgerlige jubeleuropæer. Han kommer fra Charlottenlund nord for København, er ansat i den private sektor og har et internationalt arbejdsmiljø. Fordi han hyppigt arbejder i udlandet eller har udenlandske samarbejdspartnere, kan han tydeligt se fordelene ved et styrket EU-samarbejde. Både for sig selv og for erhvervslivet.

“De folk, der har EU inde på deres dagligdag, er typisk også dem, der gerne vil have mere integration på de områder, de bliver påvirket af,” siger Derek Beach.

2: Nej-siger: Verdensborgeren på venstrefløjen
Køn: Kvinde
Bosted: Vesterbro eller Nørrebro
Alder: 20-30 år eller pensionist
Job: Underviser i gymnasiet eller på universitetet
Uddannelse: Lang videregående uddannelse
Partier: Enhedslisten

Den klassiske EU-skeptiker på venstrefløjen lever stadig i bedste velgående. Det er blandt andet det yngre segment i storbyen, der stemte på Enhedslisten ved sidste valg, der forholder sig kritisk til EU-samarbejdet. Men det gælder også pensionisterne, 68’er-generationen, der ofte har en lang videregående uddannelse bag sig og for eksempel har arbejdet i uddannelsessektoren som gymnasielærer eller på et universitet.

I modsætning til andre EU-modstandere, føler EU-skeptikerne på venstrefløjen sig ikke truede af en verden, der i stigende grad bliver international. Tværtimod.

“De her mennesker drømmer mere om den frie verden. De er ikke imod globalisering. For eksempel vil de gerne have langt mere indvandring,” siger Derek Beach.

3: Nej-siger: Den markedsorienterede EU-skeptiker
Køn: Mand
Bosted: Nordsjælland
Alder: 30-40 år
Job: Privat serviceerhverv, mindre virksomhed
Uddannelse: Lang videregående uddannelse
Partier: Liberal Alliance

Der er ingen bånd, der skal binde ham. Den unge, borgerlige mand, der er selvstændig eller ansat i en lille virksomhed, siger nej til mere statsindgriben og regulering. Og derfor ser han med stor skepsis på et EU, der efter hans mening har for travlt med at regulere og lovgive helt ned i detaljerne på bekostning af vækst og arbejdspladser.

I de seneste 10-15 år er der sket et holdningsskred blandt de blå vælgere, der i stigende grad vil slå bremsen i for EU-samarbejdet. Det sker i takt med, at Unionen har vokset sig større og rykket sig bort fra det snævre markedsfokus, man kendte i gamle dage.

“De borgerlige elskede det indre marked. Det gjorde Margaret Thatcher også. Men i 90’erne begyndte vi at få et mere grønt og rødt, socialt Europa, og så begyndte mange borgerlige at stejle. Det er også derfor, vi ser deciderede borgerlige nej-partier som Liberal Alliance vokse frem,” siger Derek Beach.

4: Ja-siger: Den rød-grønne pragmatiker
Køn: Kvinde
Bosted: Århus, København
Alder: 40-50 år
Job: Folkeskolelærer, gymnasielærer, sygeplejerske
Uddannelse: Mellemlang eller lang videregående uddannelse
Partier: SF, Socialdemokraterne

Miljø- og socialpolitiske spørgsmål er hjerteblod for den midaldrende kvinde i den offentlige sektor, der i stigende grad ser de positive muligheder i det europæiske samarbejde. Hun brænder ikke for EU for EU’s egen skyld, men betragter Unionen som et redskab til at gøre verden til et bedre sted at være.

“De er ikke glødende europæere, men de kan se, at man kan bruge EU til at løse mange grænseoverskridende problemer,” siger Derek Beach.

Den rød-grønne gymnasielærer har måske tidligere været EU-kritisk, men har ligesom partiet SF rykket sig holdningsmæssigt i løbet af de seneste årtier. Hun lægger nu vægt på solidaritets- og fællesskabsaspekterne i EU-projektet.

5: Nej-siger: Den nationale, borgerlige EU-modstander
Køn: Kvinde
Bosted: Sønderjylland
Alder: 60+
Job: Offentligt ansat, som for eksempel sosu-hjælper, eller pensionist
Uddannelse: Erhvervsfaglig eller kortere uddannelse
Partier: Dansk Folkeparti

Globaliseringen, indvandringen og den fri bevægelighed for arbejdskraft er trusler mod det danske samfund, mener den nationalt sindede EU-skeptiker. Hun er offentligt ansat eller pensionist, og hun bor i de landsdele, hvor Dansk Folkeparti stod stærkest ved folketingsvalget - for eksempel i Sydjylland, hvor partiet blev det største.

Derek Beach peger på, at EU-modstanden også findes hos dem, der arbejder som faglært i et erhverv, hvor konkurrencen udefra kan mærkes i dagligdagen.

“Det kan være en tømrer, der ser polske håndværkere arbejde til lav løn og føler sig truet af den udvikling,” siger Derek Beach.

Hvem tvivler?
Der findes ja-sigere, og der findes nej-sigere, men op til folkeafstemningen på torsdag findes der også en meget stor gruppe af vælgere, som er i tvivl. Ifølge det vægtede snit af meningsmålinger, som er udarbejdet af valgforsker Kasper Møller Hansen for Altinget, er 31 procent - hver tredje vælger - i tvivl om, hvor krydset overhovedet skal sættes.

Det er dog svært at tegne en klar profil af de vælgere, der er i tvivl. Det er en blandet landhandel, siger Derek Beach.

For det første er der en stor del af tvivlerne, som hælder til den borgerlige side og som generelt forholder sig skeptisk til EU. Derek Beach kalder dem for “en blødere variant af den borgerlige nej-siger”.

Men blandt de vælgere, der er i tvivl om, hvad de skal stemme til folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december, findes også en stor gruppe, som er helt grundlæggende i tvivl om, hvad deres holdning til EU er. Derek Beach fortæller, at mellem 20 og 30 procent ikke kan svare på et spørgsmål, om EU er til fordel eller ulempe for Danmark. Det er et højt tal, mener lektoren.

“Alle de her ændringer de sidste ti år - først den store østudvidelse og derefter eurokrisen og  flygtningekrisen - har gjort, at der faktisk er en del vælgere, som måske tidligere var rimeligt sikker på deres holdning til EU, men som nu er blevet slået lidt ud af kurs. De har svært ved at finde ud af, hvad EU egentlig er for noget i dag,” siger Derek Beach.

Og så er der endelig de tvivlere, der slet ikke interesserer sig for politik.

“Det er heldigvis ikke et flertal,” siger Derek Beach.

Artiklen bygger på tal fra lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet Derek Beach, der har fået foretaget løbende interview hver uge med danskerne om deres holdning til folkeafstemningen om retsforbeholdet. Der er i alt interviewet 2.262 respondenter over syv uger. Undersøgelsen er støttet af Carlsbergfondet.