Kenneth Thue: Hvem vinder valgkampe?

ANALYSE: Valgkampe i Danmark er en disciplin, hvor Dansk Folkeparti og Liberal Alliance typisk vinder, mens SF og Konservative typisk taber. Det viser en analyse af de seneste ti valgkampe i Danmark. Men denne gang tegner det til at gå helt modsat.

Valgkampen buldrer derudad. Både penge og holdninger fosser ud af partiernes kasser. Værktøjskassen med kampagneredskaber er både bred, dyb, avanceret og måske også på kanten af det pæne i visse tilfælde. Men nytter det noget?

Fra valgforskningen ved vi, at mange vælgere skifter parti mellem valgene. Ved folketingsvalget i 2015 skiftede historiske 41,7 procent af vælgerne parti. Det svarer til rundt regnet 1,5 million vælgere og er kun overgået af jordskredsvalget i 1973. Men hvad med selve valgkampen? Flytter den stemmer? Det ser vi på i denne klumme.

Grundlaget for analysen er det nyeste gennemsnit af meningsmålingerne, som Altinget har offentliggjort, før det enkelte folketingsvalg blev udskrevet. Perioden fra 1987-2001 dækkes af tilsvarende meningsmålinger fra Gallup.

Erfaringerne fra ti valgkampe
Tabel 1 nedenfor viser, hvordan det er gået partierne i de ti valgkampe fra 1987-2015. De fleste partier har deltaget i alle ti valgkampe, mens fire har deltaget i mellem en og seks valgkampe. Tallene for Alternativet og Liberal Alliance bygger på henholdsvis én og tre valgkampe og skal tolkes i det lys.

Tabel 1: Tabte og vundne valgkampe for partierne (1987-2015)

  S R K SF KD DF V LA EL ALT
Tabte 5 6 7 9 5 2 5 1 2 0
Vundne 5 4 3 1 3 4 5 2 3 1
Neutrale 0 0 0 0 2 0 0 0 1 0
I alt 10 10 10 10 10 6 10 3 6 1
                     
Tabte i procent 50 60 70 90 50 33 50 33 33 0
Vundne i procent 50 40 30 10 30 67 50 67 50 100

Tabellen viser, at SF stort set altid taber stemmer i løbet af valgkampene. Ud af de seneste ti folketingsvalg er SF endt med at få færre stemmer på valgdagen, end de havde umiddelbart før valgudskrivelsen ved ni af valgene. Det samme gør sig i nogen grad gældende for Konservative, som har tabt syv ud af ti valgkampe. Hos de to traditionelt største partier − Socialdemokratiet og Venstre − er halvdelen af valgkampene endt med fremgang og halvdelen med tilbagegang.

Tabellen viser også, at Dansk Folkeparti typisk vinder stemmer i løbet af en valgkamp. Partiet har været på stemmesedlen ved alle seks valg siden 1998 og hentet en fremgang ved fire ud af seks valgkampe. Liberal Alliance opnåede fremgang i valgkampene i både 2011 og 2015, mens partiet (dog i form af Ny Alliance) ikke kunne fastholde den flyvende start, de fik i meningsmålingerne.

Hvem vinder hvad
I tabel 2 nedenfor ser vi på, hvor meget de enkelte partier så har vundet eller tabt i løbet af valgkampen. Tabellen viser et gennemsnit for hvert af partierne og dækker over alle valgkampe i perioden fra 1987-2015. Tallene dækker − naturligt nok − over betydelige udsving. I figuren nedenfor kan du derfor gå på opdagelse og se resultaterne for alle partier ved de seneste ti folketingsvalg.

Tabel 2: Gennemsnitlig frem-/tilbagegang ved valgkampe (1987-2015)

S R K SF KD DF V LA EL ALT
0,6 0,0 -0,7 -1,8 0,1 0,4 0,1 -0,1 0,4 0,6

Tabellen bekræfter, hvad vi så i tabel 1: Valgkampe er typisk kampe, som SF taber. Set over de seneste ti valg har SF i gennemsnit tabt 1,8 procentpoint stemmer i løbet af valgkampen. Værst gik det for sig i 1990 og 2011, hvor partiet tabte henholdsvis 4,6 og 4,4 procentpoint i løbet af valgkampen.

Konservative har i gennemsnit tabt 0,7 procentpoint af stemmerne set over de sidste ti valg. Det gik hårdt for sig i både 1987 og 1998, hvor partiet tabte massivt med stemmer under valgkampen. Konservative havde dog tre gode valgkampe i starten af det nye årtusinde.

De to bedste valgkampsresultater er opnået af Socialdemokratiet i henholdsvis 1990 og 1998. Her formåede partiet at gå frem med henholdsvis 6,6 og 5,2 procentpoint i løbet af valgkampen. Venstres bedste valgkamp var i 2011, hvor partiet fik en fremgang på 4,3 procentpoint under valgkampen.

Nye tider ved FV19
Kan vi så forvente en valgkamp, hvor SF og Konservative igen taber stemmer? Kan vi forvente en valgkamp, hvor Dansk Folkeparti og Liberal Alliance igen får fremgang? Nej. Som det ser ud lige nu, er der vendt helt rundt på det billede. Det viser tabellen nedenfor.

Tabel 3: Aktuel frem-/tilbagegang ved valgkampen 2019. *Tallet er et vægtet gennemsnit af de tre nyeste meningsmålinger fra valgkampen. Tabellen indeholder de partier, som var en del af Altingets vægtede gennemsnit, der blev offentliggjort 6. maj 2019.

  S R K NB KRP SF KD DF V LA EL ALT
Før valget 27,2 7 4,4 3 0,6 6,8 0,8 13,6 18,9 4,3 9 3,4
Aktuelt* 27,4 7,5 4,8 3,1 0,7 8,1 1,8 11,1 17,2 3,6 8,8 3,4
Forskel 0,2 0,5 0,4 0,1 0,1 1,3 1 -2,5 -1,7 -0,7 -0,2 0

Tabellen viser tilslutningen til partierne i det nyeste Altinget-snit før valgudskrivelsen. Disse tal sammenlignes med et gennemsnit af de tre nyeste offentliggjorte meningsmålinger. Og resultaterne er overraskende i forhold til de historiske erfaringer.

SF har klaret sig bedst af alle partier i valgkampen. Partier står til en fremgang på omkring 1,3 procentpoint af stemmerne. Ligeledes står Konservative også til en lille fremgang. Valgkampenes ’normale’ vindere − Dansk Folkeparti og Liberal Alliance − har omvendt tabt henholdsvis mange og nogle stemmer i løbet af valgkampen. Tabellen viser ligeledes, at Venstres valgkamp tegner til at blive en af de hårdeste for partiet set over de seneste ti år.

Selv om valgkampen er over to uger gammel, er den stadig ung. Partierne har stadig to uger til at gøre indtryk på vælgerne og flytte stemmer. Først efter valget 5. juni kan vi gøre det endelige regnestykke op. Fortsat god valgkamp.

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han har arbejdet for blandt andre LO, DR og Socialdemokratiet.

Tema: Folketingsvalg 2019

Forrige artikel Enhedslisten vil have it-minister: Skal bekæmpe masseovervågning Enhedslisten vil have it-minister: Skal bekæmpe masseovervågning Næste artikel Elever flygter fra opdelte gymnasier Elever flygter fra opdelte gymnasier
Kjærsgaards og Thulesens forhold er blevet anstrengt

Kjærsgaards og Thulesens forhold er blevet anstrengt

ANALYSE: Modsætningerne i DF handler mere om stil og magtpositioner end om politisk uenighed. I valgkampen har der været gensidig irritation mellem Kjærsgaard og Thulesen, men der er ikke tale om to politiske fløje over for hinanden.