Killer afløste Skipper som V-partisekretær

SKIFTEDAG: Venstres partisekretær gennem godt ti år, Jens Skipper Rasmussen, blev takket med lange klapsalver, da han fredag overlod roret til sin efterfølger.
Jens Skipper Rasmussen fik uden tvivl ægte ment, lange klapsalver, da han i dag ved en reception overlod ledelsen af Venstres Landsorganisation til herren på den anden side af partiformanden, Claus Søgaard-Richter.
Jens Skipper Rasmussen fik uden tvivl ægte ment, lange klapsalver, da han i dag ved en reception overlod ledelsen af Venstres Landsorganisation til herren på den anden side af partiformanden, Claus Søgaard-Richter.Foto: Agnete Finnemann Scheel/Altinget.dk
Rasmus Nielsen

Det er altid lidt af en mundfuld at indbyde til reception i Folketingets største lokale, Fællessalen. Men Venstre hev den hjem med omkring 200 deltagere, da partiet fredag eftermiddag markerede, at Claus Søgaard-Richter (39) netop har afløst Jens Skipper Rasmussen (50) som partisekretær.

"En-to-venstremand", sagde Skipper i dag om tiden, da han overtog rorpinden i Venstres Landsorganisation 1. januar 2002, hvor forgængeren, Claus Hjort Frederiksen, var blevet beskæftigelsesminister i den nye Fogh-regering. Han hentydede til, at omkring hver tredje dansker degang - samt ikke mindst i aktuelle meningsmålinger - vil sætte kryds ved liste V.

Partiformanden, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, sætte smilene på gled, da han sagde:

"Du overtog - og afleverede - Venstre som Danmarks største parti. Betyder det så, at du ikke har lavet noget?? Jo, du har sørget for ro på de indre linjer. Det er i høj grad din fortjeneste, at Venstre har haft og har det største medlemstal og den største folkelige opbakning blandt partierne. Du sluttede på posten med at medvirke til at sikre Venstre valg-fremgang for første gang i ti år."

Du overtog - og afleverede - Venstre som Danmarks største parti. Betyder det så, at du ikke har lavet noget??

Lars Løkke Rasmussen
Formand for Venstre, tidligere statsminister

Skipper på Skoleskibet
Jens Skipper Rasmussen overtager nu ansvaret for Venstres interne uddannelse, der med Løkkes ord "har været en smule forsømt, mens vi i regering havde travlt med realpolitikken. Nu får vi dig som kaptajn på Venstres skoleskib".

Skipper henvendte sig selv kort efter 2011-valget til sin partiformand og bad om at træde et skridt tilbage i organisationen. Derved viste han "rettidig omhu" og undgik en mulig henvendelse fra partitoppen om at skulle finde sig en anden pind i Venstre. Indstillingen i partitoppen er i hvert fald, at partiet nu skal modernisere sig selv, svarende til hvad der skete i årene 1998-2001. Og det kræver en ny partisekretær, vurderes det.

Foto: Hung Tien Vu/Venstre

Skipper efterlader sig et ry som den sympatiske, bundloyale og ordholdende Venstre-embedsmand. Han besteg selv talerstolen i Fællessalen:

"Hvordan gik det mine to forgængere? Kurt Sørensen døde i embedet. Og Claus Hjort Frederiksen blev minister. Der er vist ikke nogen formel for, hvad man gør, når man holder op som partisekretær. I hvert fald: 10 år på sådan en slidsom og udsat post må være nok."

Talen blev afløst af mærkbart lange klapsalver fra partifolket, hvoraf adskillige fra folketingsgruppen selvsagt var mødt frem. De følte nok, at der på dette sted, på dette tidspunkt, blev skrevet partihistorie. Skipper har trods alt været partisekretær i hele Fogh-æraen og været med henover skiftet til Løkke.

<img align="left" src="@nyimg=11070@" /><i>Jens Skipper Rasmussen har været i Venstres inderkreds i ti år, hér flankeret af de to partiformænd, han har betjent. Foto: Hung Tien Vu/Venstre</i><p/>

Den stille Skipper afløses af den udadvendte, selvsikre tidligere andenmand (efter Carl Aage Dahl, der ligeledes er Venstremand) i Landbrug & Fødevarer Claus Søgaard-Richter. Ham venter Venstre-folket sig meget af. Nogen venter endda at se ham på ministerholdet, hvis og når Venstre danner regering igen.

"Han er en killer. Se bare, hvordan han kom til landbruget og fyrede folk. Han skal nok få ryddet op i alle de små magtkampe om opstillinger og i partiforeningerne, som ikke altid blev håndteret skarpt nok med Skipper," hed det sig blandt receptionsgæsterne.

Altinget | Christiansborg tegner mandag et portræt af den nye partisekretær Claus Søgaard-Richter, der i øvrigt fylder 40 år den 30. april.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Skipper Rasmussen

Chef, ledelsessekretariatet, Coop, fhv. partisekretær, Venstre
lærer (Holbæk Seminarium 1986)

Claus Richter

Adm. direktør, Diabetesforeningen
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1998)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00