Klimarådet vil have Danmarks brug af udskældt klimaværktøj frem i lyset

Ideen med indsatsen er at fjerne kvoter fra EU’s CO2-kvotemarked så udbuddet af kvoter falder, og den samlede udledning inden for kvotesektoren dermed bliver mindre. Men ifølge Klimarådet indfases klimaeffekterne meget langsomt, over 20 til 40 år, fordi der er et meget stort overskud af kvoter i systemet, og fordi virksomheder kan opspare kvoter og bruge dem senere.

Den alleryderste dag
Under forhandlingerne om den danske klimalov var kvoteannullering netop et centralt stridspunkt, og kompromiset blev, at det i udgangspunktet ikke skulle skulle være en vej at gå for at leve op til det danske klimamål i 2030.

"Men hvis man står på den alleryderste dag, og valget står mellem at lave kvoteannulleringer og træffe valg, der reelt kan være mere klimaskadelige – som for eksempel at flytte landbrugsproduktionen ud af Danmark – så vil jeg teoretisk vælge kvoteannulleringerne," beskrev Socialdemokratiets klimaordfører Anna Paulin positionen mens der stadig blev forhandlet om klimaloven i 2019.

I dag tæller de danske kvoteannulleringer så med, når Danmark skal opfylde EU's klimamål, men umiddelbart ikke i klimalovens målsætning om 70 procent reduktion af drivhusgasserne, der er et meget højere mål.

”Det er to målsætninger - vores EU-mål og det nationale 70-procentsmål - der er relateret, for de handler begge to om CO2-reduktioner. Men kvoteannulleringerne tæller umiddelbart kun med i EU’s mål for ikke-kvotesektoren. Lever Danmark så op til 70 procentmålsætningen uden brug af kvoter, så har man til gengæld med meget stor sandsynlighed også opfyldt EU-forpligtelsen. Og så er der jo ingen grund til at annullere kvoter. Så kunne man bruge de penge på klimatiltag, der har en effekt nu og her,” siger Jette Bredahl Jacobsen.

Prisen er fordoblet 
Det er nemlig ikke småpenge, Danmark bruger på at annullere 800.000 CO2-kvoter om året.

For halvandet år siden estimerede Klimarådet, at det ville koste 150 millioner kroner om året, men siden er kvoteprisen kun gået op. Med de nuværende kvotepriser koster det omkring 320 millioner kroner om året at annullere 800.000 CO2-kvoter.

EU-Kommissionen er på vej med en reform af kvotesektoren, så det er meget usikkert, hvordan det marked ser ud i fremtiden. Men frem mod 2030 forventes kvoteprisen af de fleste dog at stige yderligere, fortæller Klimarådets næstformand.

”Når vi kommer til 2024 kan vi bestemme, om vi vil blive ved med at annullere så mange kvoter helt frem til 2030 eller om vi vil bruge pengene på andre tiltag, hvor vi er sikre på at få en tidligere klimaeffekt. Så hvorfor ikke benytte det?” siger Jette Bredahl Jacobsen og peger på, at Klimarådet har anbefalinger til en række indenlandske klimatiltag, der er billigere end at annullere CO2-kvoter med den nuværende kvotepris. For eksempel udtag af klimaskadelige lavbundsjorder.

Bør det tælle som reduktion nu?
Kvoteannulleringerne tæller umiddelbart ikke med i Danmarks klimamål i 2030. Er kvoteannulleringer så ikke bare et godt klimainstrument for Danmarks globale indsats?

”Nej, det mener vi grundlæggende ikke det er. Pointen er, at hvis man skal aflevere et retvisende regnskab over den danske klimaindsats, så skal kvoteannulleringerne indgå og det skal beskrives, hvordan det tæller med i forhold til målopfyldelsen. Det fremgår ikke at rapporteringen nu, og det bør det. Men vi er skeptiske overfor brugen af kvoteannulleringer,” siger Jette Bredahl Jacobsen og tilføjer:

”Spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt at annullere kvoter, når det først har en klimaeffekt om 20 til 40 år, hvor vi i forvejen skal være nettonul-udleder. Og at det kan tælle fuldt med i EU’s mål for ikke-kvotesektoren, selvom det først har en reel effekt langt senere. Ikke mindst i forhold til den betragtning, at hvad vi har af udledninger i dag, har en stor effekt. Og det er nu, der er brug for markante reduktioner for at få bremset den klimaudvikling, der er.”

Energistyrelsen oplyser til Altinget, at styrelsen har noteret Klimarådets kommentarer ”og vil se nærmere på mulighederne for at inddrage disse i arbejdet med kommende klimafremskrivninger.”

EU-Kommissionen forventes i juli at præsentere et forslag til en reform af CO2-kvotesystemet som en del af en større pakke, der skal få unionen ind på sporet mod EU’s klimamål efter det er blevet hævet fra 40 til 55 procent CO2-reduktion i 2030.