Klimatopmøde uden store armbevægelser

Lidt karikeret kan man sige, at det er forventningerne til årets store klimatopmøde COP18 i Doha i Qatar. Forskellen fra aftalerne fra COP17-topmødet bliver nemlig højest sandsynlig blot, at de bliver lidt nærmere beskrevet og underskrevet.

Først og fremmest kommer det til at dreje sig om at få vedtaget en ny forpligtelsesperiode under Kyoto-protokollen, da den gamle udløber til nytår. Og den ligger lige til "højrebenet", vurderer Greenpeaces klimaforhandlingsekspert Tove Maria Ryding.

"Det skal gå rigtig galt, hvis den falder til jorden. Gør den det, så vil det dog være et kæmpe problem, da det vil kunne få lande som Kina og Indien til at løbe fra erklæringerne fra COP17 om at indgå en juridisk bindende aftale senest i 2015," siger hun.

Europaparlamentariker Dan Jørgensen (S) er helt sikker på, der kommer en ny bindende Kyoto-aftale.

"Vi ved ikke, om den kommer til at vare fem eller otte år, men der kommen en ny periode. Der er dog ikke så mange lande med i aftalen, at det rigtig flytter noget for klimaet," siger Dan Jørgensen, der ikke tror det bliver et topmøde "klimaet kommer til at mærke".

EU kan gøre mere
Det er da også meget usikkert om der overhovedet kommer nye reduktioner på bordet under topmødet. Det kunne EU oplagt vælge at ændre, lyder det fra Greenpeace.

Der er en række åbenlyse ting, man kunne vælge at gøre for at få reduktioner på bordet. Det mest åbenlyse ville nok være, at EU gik ud med et rigtigt mål, som viser bare en smule ambition.

Tove Maria Ryding
Klimaforhandlingsekspert, Greenpeace

EU's seneste opgørelse viser, at unionen har reduceret CO2-udledningen med 18 procent i forhold til 1990-niveauet - dermed er EU kun 2 procent fra målsætningen for 2020. Ifølge Greenpeace er problemet bare, at laver EU ikke andre tiltag end dem, som allerede er vedtaget, vil man reducere 24 procent.

EU's mål afspejler dermed noget, der er mindre ambitiøst end "business as usual".

"Der er en række åbenlyse ting, man kunne vælge at gøre for at få reduktioner på bordet. Det mest åbenlyse ville nok være, at EU gik ud med et rigtigt mål, som viser bare en smule ambition," siger Tove Maria Ryding.

EU's stemme
EU-landene er dog langt fra altid enige i spørgsmål om CO2-reduktion. For eksempel viste sidste års klimatopmøde, at alle medlemslande ikke er enige i spørgsmålet om udledningstilladelser - dvs. tilladelse til at udlede, som ikke skal regnes med i CO2-regnskabet. Disse har eksempelvis Polen andel i. Og det er stadig en diskussion, hvorvidt EU skal støtte, at disse udledningstilladelser skal kunne blive overført til den næste Kyoto forpligtelsesperiode.

Dan Jørgensen mener dog, at EU i meget høj grad vil være dem, som presser på for høje ambitioner, og vil tale med en stemme.

"Jeg synes ikke Polen var helt loyal over for fællesskabet sidste gang, og de fik brugt EU-formandskabet til at skabe en vis uklarhed om linjen. Men det er at lede efter hår i suppen. Faktisk er vi ret privilegerede, for det er tydeligt, at når Connie Hedegaard åbner munden, så ved folk godt, at det er på vegne af EU," siger Dan Jørgensen.

Flere penge til ulande
Og den power skal især bruges til at sikre flere penge til ulandene, mener Dan Jørgensen.

"Her er der faktisk sket noget de seneste år. Vi er ikke kommet langt nok, men vi har for eksempel fået en aftale om, at der skal bruges 100 mia. dollars fra 2020 og frem til klimatilpasning i ulandene. Præcist hvordan det skal gå op, er opgaven nu," siger han.

Forlænges Kyoto-protokollen, og gives der flere penge til klimatilpasning i udlandene. Er topmødet så en succes?

"Det er ikke i FN-regi, vi skal regne med løsningen på klimaproblemerne. Når der ikke er nogle reduktionsmål på dagsordenen, så giver det sig selv. Men derfor skal man måske have nogle andre succeskriterier. Og der er det da meget positivt, hvis vi kan bruge FN-sporet til at få verdens fattigste lande til at tilpasse sig klimaforandringerne. Det synes jeg bestemt, er vigtigt, og det synes jeg i sig selv, er grund nok til at fortsætte med at prioritere FN-sporet," siger Dan Jørgensen.

Klimatopmødet i Doha starter den 26. november.