31. marts 2023 kl. 11.30

Knap 100 forlig binder regeringen på hænder og fødder

Regeringen har store planer om at gå nye veje. Men på næsten alle ministeriers områder er den bundet af forlig med andre partier, som har vetoret. Fremover bliver smalle forlig mere ustabile.

Selvom finansminister Nicolai Wammen (S) er en del af flertalsregeringen, så betyder det ikke, at han kan gøre, hvad han vil. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Torben K. Andersen

Politisk redaktør

Regeringen er bundet på hænder og fødder.

Det kan godt være, at Danmark har fået sin første flertalsregering i næsten 30 år, og at partier i både rød og blå blok anklager den for at være magtfuldkommen.

Men den er bundet af et hav af politiske forlig og aftaler, som betyder, at den ikke bare kan drøne ud over stepperne. Den skal hele tiden tage højde for, hvad forligspartierne mener, da de har vetoret og derfor kan bremse konkrete forslag, skriver Mandag Morgen.

Et notat fra finansminister Nicolai Wammen (S) til Folketingets finansudvalg viser, regeringen er bundet af 95 gældende forlig og politiske aftaler på stort set alle ministres områder. De mange forlig omfatter alt lige fra uddannelse og beskæftigelse, over skat og transport til klima og erhverv.

”Regeringen har sagt meget højt, at nu skal vi en ny vej. Men når det kommer til stykket, er det ikke så nemt alligevel. For der er forlig på rigtig, rigtig mange områder,” siger lektor og ph.d. Henrik Bech Seeberg fra Aarhus Universitet til Mandag Morgen.

Læs også

Regeringen har interesse i solidt efterårsforlig i stedet for forhastet sommerforlig

Analyse

Initiativer er omfattet af forlig

Regeringsgrundlaget indeholder et hav af politiske initiativer, som på kryds og på tværs er omfattet af politiske forlig.

Det nye notat fra Nicolai Wammen indeholder dog også 14 forlig, som regeringen mener ikke længere gælder.

”Som følge af mandatfordelingen betragtes en række forlig ikke længere som gældende forlig som følge af manglende flertal,” skriver Wammen.

Regeringens tolkning af, hvilke forlig der står ved magt efter valget, og hvilke der er skrottet, betyder i realiteten også, at smalle forlig og blokpolitik fremover vil være forbundet med langt større usikkerhed og få sværere ved at overleve på langt sigt.

Forligspartier protesterer

De 14 forlig omfatter blandt andet S-regeringens prestigeprojekt – Arnepensionen – samt røde aftaler som for fordelingen af elever på gymnasier, medieaftalen og en aftale om kollektiv trafik. Med kun 87 mandater bag sig i det nye Folketing – uden de nordatlantiske mandater – har disse forlig ikke længere et flertal bag sig i forhold til de 88 mandater uden for forligskredsen, mener regeringen.

Regeringens dom har allerede fået en række politikere fra forligspartierne til at protestere højlydt, da det svækker deres indflydelse.

Regeringens tolkning ændrer da også de politiske spilleregler på Christiansborg, mener lektor Flemming Juul Christiansen fra Roskilde Universitet. For det betyder, at smalle forlig vil få sværere ved at overleve på lang sigt og derfor være forbundet med betydeligt større usikkerhed.

”Vi så på valgaftenen, hvordan Socialdemokratiet jublede, da deres side havde fået 90 mandater med de tre nordatlantiske mandater. Men den praksis, som regeringen har anlagt, skærper behovet for at indgå brede forlig, hvis man ønsker, at forligene skal vare i lang tid,” siger Flemming Juul Christiansen.

Frihed på to områder

På to områder kan regeringen vippe noget mere frit med ørerne uden at føle sig bundet hårdt op af forlig. Det er på henholdsvis sundheds- og udlændingeområdet. Det er to områder, som de seneste årtier har stået højt på vælgernes ranglister over de mest prioriterede temaer og kan flytte mange vælgere.

Derfor er det også to områder, hvor de traditionelle regeringsbærende partier som Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative ikke ønsker at være for meget bundet af en masse forlig, men vil bevare en frihed til at sætte en ny kurs.

Ovenstående er et uddrag af artiklen. Den fulde version kan findes her.

Politik har aldrig været vigtigere