Knud Vilby: Socialdemokratiet fralægger sig medansvar for flygtningestrømmene

Rwanda har mange besøgende fra Danmark i disse måneder. Og det er ikke turistbesøg, men besøg af forhandlende politikere og embedsmænd. Senest har det været udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Der er en del tystys, men dog også så megen åbenhed, at vi ved, at det handler om Socialdemokratiets og regeringens ønske om at flytte asylbehandlingen ud af Danmark og til et afrikansk land.

Trods modstand er man nu så langt, at diskussionerne – også med journalister – er begyndt at blive temmelig tekniske. Kan det lade sig gøre? Hvad siger de internationale konventioner, både FN-konventionerne og den europæiske menneskeretskonvention? Eksperter afviser ikke fuldstændigt, at der kan være en vej frem.

Den egentlige målsætning med forslaget tales der mindre om – ud over med luftige betragtninger om at gøre verden mere retfærdig. Hele ideen står for de fleste meget uklart.

Et helt centralt element er, at hvis dansk asylbehandling overflyttes til Rwanda eller et andet afrikansk land, så vil Danmark sige nej til at modtage alle asylansøgere; både dem, der efter endt asylbehandling får asyl, og dem, der bliver afvist.

De mennesker, der får asyl, vil blive overført til FN, der så skal sikre dem beskyttelse i en (ny) lejr eller for eksempel i det land, hvor asylbehandlingen foregår. Til Danmark kommer de ikke

Knud Vilby
Journalist, forfatter og forhenværende chefredaktør på Information

De afviste vil blive søgt sendt tilbage til det land, som de er flygtet fra. De mennesker, der får asyl, vil blive overført til FN, der så skal sikre dem beskyttelse i en (ny) lejr eller for eksempel i det land, hvor asylbehandlingen foregår. Til Danmark kommer de ikke.

Danmark melder sig ud
Socialdemokratiets udspil er meget klart: "Fremover skal det kun være muligt at få asyl i Danmark som kvoteflygtning gennem FN".

Danmark tager for øjeblikket 200 kvoteflygtninge om året, eller en brøkdel af, hvad vores skandinaviske lande modtager. Sverige tager næsten 5.000. Norge mere end 3.000.

Socialdemokratiets udspil har statsminister Mette Frederiksen (S) på forsiden, og det er hende, der bruger de store introducerende ord om at skabe et mere retfærdigt asylsystem for eksempel: "Vi vil ikke vende verden ryggen", "mennesker på flugt skal hjælpes", "vilkårene i de fattigste dele af verden skal grundlæggende forbedres," og "Danmark vil stille sig i spidsen for et historisk løft af særligt Afrika".

Der er også tilsagn om massivt større støtte til nærområder, som rummer mange flygtninge. Men det samlede budskab er, at Danmark reelt melder sig ud af gruppen af lande, der påtager sig et medansvar, på et tidspunkt, hvor flygtningestrømmene i verden er rekordhøje. 

Det nuværende asylsystem er brudt sammen. Det gavner menneskesmuglere, og det fører til tusinder af druknede i Middelhavet, lyder nogle af hovedargumenterne.

Retfærdigt og realistisk?
Vil man være lidt positiv, kan man sige, at en gennemførelse af forslaget givetvis vil føre til, at færre migranter uden reelt asylgrundlag vil søge mod Danmark.

Det forfærdelige er, at de asylsøgere, der har krav på asyl, fordi de er individuelt forfulgte og som i dag får asyl, hvis de når frem, også vil blive både afskrækket og afvist. Man skal hverken kunne søge eller få asyl i Danmark.

Det samlede budskab er, at Danmark reelt melder sig ud af gruppen af lande, der påtager sig et medansvar

Knud Vilby
Journalist, forfatter og forhenværende chefredaktør på Information

Det danske signal til flygtningene vil være, at I kan have asylgrundlag, eller I kan ikke have asylgrundlag. I forhold til Danmark gør det ingen forskel, for I kommer ikke ind. Og hvis nogle tror, at det billede, som jeg her maler, er for negativt, skal de blot selv gå ind og læse udspillet "Retfærdig og realistisk".

Danmark ligger som bekendt langt fra de dele af EU's ydre grænser, hvor presset af flygtninge er størst. Vi putter os i forvejen i det høje nord og lader landene i syd om at tage den store del af byrden.

Men det er ikke tilstrækkeligt for Socialdemokratiet. Vi skal melde os helt ud af det gode selskab. Det sker med floskler om, at vi i stedet skal stå i spidsen for et historisk løft af Afrika og i øvrigt skabe grundlæggende forbedringer i de fattigste lande, så folk ikke fristes til at flygte.

Det er meget store ord i betragtning af, at bevillingerne til bistand og nødhjælp målt i forhold til Danmarks bruttonationalindkomst er på omkring det halve af, hvad de var, da statsministeren hed Poul Nyrup Rasmussen. Det er der ikke meget løft over.