Kommende ekspertudvalg får tre hovedopgaver for Forsvarsministeriet

Regeringen vil snarest muligt efter indgåelse af det kommende forsvarsforlig nedsætte et ekspertudvalg, som frem mod medio 2025 løbende skal levere anbefalinger inden for tre hovedspor.
De endelige rammer for ekspertudvalget skal drøftes nærmere med forligskredsen.
Se de tre hovedspor, som regeringen lægger op til her.
Stærk tværgående økonomisk styring
Ekspertudvalget skal komme med anbefalinger til, hvordan der kan sikres en stærkere tværgående styring samt mere transparent økonomisk styring, så der kan foretages tværgående prioriteringer og sikres øget sammenhæng mellem planlægning og budgetlægning. Som led heri skal ekspertudvalget forholde sig til implementeringsmodellen for det kommende forlig samt til et eller flere emnespecifikke styringsområder såsom koncernens administrative IT.
Organisering og ledelsesstruktur
Ekspertudvalget skal belyse fordele og ulemper ved forskellige modeller for den fremadrettede organisering og ledelsesstruktur i Forsvarsministeriets koncern med henblik på at understøtte et effektivt og velorganiseret forsvar. Organiseringen på Forsvarsministeriets område skal understøtte koncernens evne til at træffe og implementere beslutninger samt muliggøre en transparent, tværgående styring på ministerområdet.
Mest muligt forsvar for pengene
Ekspertudvalget skal komme med anbefalinger til, hvordan der kan skabes løbende mulighed for omprioriteringer og effektiviseringer i forligsperioden for at få mest muligt forsvar for pengene og for at kunne prioritere ressourcer til nye tiltag og udfordringer. Analyserne skal se på mulige omprioriteringer af opgaver, digitalisering, ny teknologi og effektiviseringer.
Emner i denne artikel
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen





































