Kommission ønsker større kontrol med digitale politiske reklamer

ANBEFALINGER: Danske politikere og deres partier skal være mere åbne om brug af data og annoncering på digitale platforme, anbefaler Siri-kommissionen i ny rapport. Venstre og DF afviser.

En ny rapport fra Siri-kommissionen sætter sociale medier og demokrati under lup.
En ny rapport fra Siri-kommissionen sætter sociale medier og demokrati under lup.Foto: Timur Emek/ Ritzau Scanpix
Kasper Kaasgaard

Med en forestående valgkamp er diskussionen om politiske reklamer på nettet højaktuel.

Et nyt indspark i den debat kommer fra Siri-kommissionen, som har bedt Lisbeth Knudsen skrive en rapport om kunstig intelligens’ påvirkning af vores medier og demokrati.

Rapporten indeholder blandt andet konkrete anbefalinger til danske politikere.

”Der er for det første brug for, at politiske reklamer varedeklareres med en konkret afsender. Men på grund af anvendelsen af micro-segmentering i den digitale annoncering med specifikke budskaber rettet til bestemte målgrupper, som vi så det i den seneste amerikanske præsidentvalgkamp og ved Brexit-afstemningen, er det nødvendigt med åbenhed,” siger Lisbeth Knudsen og fortsætter:

Jeg synes, det ville være et demokratisk problem, hvis vi i takt med den udvikling skal begrænse politikeres muligheder for at få deres budskaber frem.

Torsten Schack Pedersen (V)
It-ordfører

”Vi ser desværre også digitale politiske annoncebudskaber uden en klar afsender. Det bør en lovpligtig registrering over digital politisk annoncering jo forhåbentlig gøre noget ved.”

Siri-kommissionen er Ingeniørforeningen IDA og Ida Aukens (R) forsøg på at skabe opmærksomhed om de implikationer, som udviklingen inden for AI har på vores samfund.

Kommissionen har lavet opdraget til rapporten, som er skrevet af Lisbeth Knudsen, som til daglig er tværgående chefredaktør på Altinget og Mandag Morgen.

Læs også

Feje for egen dør
Ida Auken, der er sit partis it-ordfører, har således fulgt arbejdet med rapporten undervejs. Det arbejde er også foregået på Christiansborg i dialog med de folkevalgte.

Anbefalingerne om at regulere politiske annoncer skal ifølge Auken hjælpe med til, at danske politikere holder deres sti ren.

”Når vi ikke vil have, at for eksempel russerne bruger falske profiler og bots til at påvirke den demokratiske samtale, skal vi også være meget tydelige omkring, hvordan vi agerer,” siger Ida Auken.

For hende handler det også om, at tydelig mærkning gør det nemmere at skelne mellem officielle politiske budskaber og mere tvivlsomt indhold.

”Jo mere transparens, der er hos de rigtige spillere, jo nemmere er det at se, hvem der spiller med lukkede kort,” siger Ida Auken.

S støtter – V afviser
Anbefalingerne er et oplæg til at få ført den debat ind på Christiansborg. Her har hun allerede oplevet lydhørhed fra Folketingets Præsidium.

Også Karin Gaardsted, it-ordfører for Socialdemokratiet, er klar til at tage debatten. Hun ser det som et problem, at reglerne ikke afspejler den virkelighed, kommunikationen foregår i.

”Vi har hverken taget den politiske debat eller stillingtagen til det her. Vi halter bagefter, og vi er nødt til at træffe de beslutninger, som vi finder nødvendige, når vi har taget debatten,” siger Karin Gaardsted.

Hos Venstre stiller Torsten Schack Pedersen sig tvivlende over for, hvad effekten af et register vil være.

”Jeg kan ikke se, hvad formålet skulle være ved, at jeg skal kunne slå op i et register og se, hvad andre politikere og partier har af annoncer,” siger V-ordføreren.

Intet behov for nye regler
Et af argumenterne for mere åbenhed er også, at partier har mulighed for at præsentere borgere for forskellige budskaber – så at sige tale med to tunger. Men Torsten Schack Pedersen sætter her sin lid til, at den kritiske presse nok skal få det bragt frem i lyset.

Er der noget, der bør ændres for at afspejle ændringerne i vores kommunikationsformer?

”Jeg ser ikke noget behov for at ændre reglerne. Det er rigtigt, at teknologien udvikler sig, og det giver nye muligheder. Men jeg synes, det ville være et demokratisk problem, hvis vi i takt med den udvikling skal begrænse politikeres muligheder for at få deres budskaber frem,” siger han.

Nogenlunde samme toner lyder fra Dansk Folkepartis it-ordfører, Jan Callesen, på spørgsmålet om behovet for mere åbenhed.

”Det skal vi ikke begynde at diktere. Vi vil jo gerne frem med vores budskaber. Det vil være træls, hvis der bliver lavet restriktioner af vores brug af de digitale medier,” siger Jan Callesen.

Til rapporten har Siri-Kommissionen spurgt politikere og rådgivere, hvor de foretrækker at komme ud med deres budskaber. Blandt de, der har svaret, siger 56 procent, at sociale medier har førsteprioritet.

Den nye medievirkelighed
En anden af de øvrige anbefalinger til politikerne er at gå medieansvarsloven efter i sømmene og opdatere den til den digitale tidsalder.

Politikernes lyst til at komme ud med budskaber på blandt andet Facebook går nemlig hånd i hånd med, at stadig mange borgere får deres nyheder fra det sociale medie.

Men Facebook er ikke et almindeligt medie, og det er ikke nemt at gennemskue, hvorfor man ser, hvad man ser. Rapporten kalder algoritmen, der styrer Facebooks news feed, for ”en af de mest betydningsfulde og indflydelsesrige stykker kode, der nogensinde er skrevet”.

Vores nuværende system evner ikke at holde de platforme tilstrækkeligt til ansvar, mener Lisbeth Knudsen, der samtidig anerkender, at det er svært terræn at lovgive i.

”Det er vigtigt, at initiativer på dette område ikke kommer til at begrænse ytringsfriheden. Derfor går anbefalingen i første omgang på, at politikerne bør iværksætte en grundig analyse af, hvordan man kan gøre de nye danske digitale mediekanaler og bloggerne ansvarlige for deres indhold,” siger hun.

Den snak er Torsten Schack Pedersen fra Venstre til gengæld klar til at tage. Han har dog til gode at se et gangbart forslag til, hvordan man løser udfordringen.

”Jeg har ikke fundet de vises sten endnu. Men jeg er optaget af, at man ikke får trukket reglerne for de klassiske medier ned over nye, sociale medier. Men jeg er lydhør over for, om der kan gøres andet i kampen mod falske nyheder og profiler,” siger Torsten Schack Pedersen.

Rapportens konklusioner og perspektiver bliver præsenteret på en konference i Fællessalen i Folketinget fredag 9-12. Selve rapporten kan læses her.

Dokumentation

AI, MEDIER OG DEMOKRATI
Sådan styrker vi vores demokratiske immunforsvar

Sådan hedder den nye rapport fra Siri-kommissionen, som indeholder anbefalinger til politikere, medier og platformsvirksomhederne.

Anbefalingerne til politikerne er:

Det er afgørende med transparens i forhold til, hvem der bestemmer det informationsflow, vi udsættes for hver dag.

Det kræver

  • et lovpligtigt offentligt tilgængeligt register over digitale, politiske reklamer
  • et lovpligtigt krav om åbenhed omkring politiske partiers og politikeres køb af data og anvendelse af micro-targeting
  • at alle interessenter i den politiske debat opfordres til klart af deklarere og identificere brug af bots. Det gælder også interesseorganisationer, public affairs bureauer og medier.

En sund politisk samtale kræver fora, hvor der kan diskuteres politik uden trusler og hadske udmeldinger

Folketingets Præsidium opfordres til at tilskynde partierne til at indgå en fælles aftale om et etisk kodeks for håndtering og moderering af indholdet på partiernes hjemmesider, digitale profiler og i kommentarsporene både på egne hjemmesider og på de sociale medier. Ved at melde klart ud offentligt, at partierne ikke vil tolerere trusler og skældsord på deres sider, er partierne selv med til at understrege vigtigheden af en sober og konstruktiv politisk debat.

Tillid til demokratiet kræver, at der gøres en indsats mod ondsindede bots, syntetiske medier og falske profiler

Der skal oprettes tværfagligt Center for Digital Demokrati i et uafhængigt regi. Centret skal undersøge aktuelle hændelser som bot-storme, rådgive medier og interesseorganisationer og udbrede kendskabet til digitale redskaber til at afsløre og afvise bots, falske profiler og syntetiske medier. Centeret skal oprette en enhed, hvor borgere aktivt kan ”pinge” problematiske eller mistænkelige profiler.

Center for Digital Demokrati skal også være en aktiv aktør i forhold til at styrke befolkningens immunforsvar ved at skabe dialog, vidensdeling og opmærksomhed omkring kunstig intelligens, demokrati og medier.

Den danske befolkning skal have et stærkt immunforsvar

Der etableres et digitalt dannelsesprogram for hele befolkningen – ikke kun børnene og de unge. Et program baseret på læring, kreativitet og interaktivitet og tilrettelagt i den demokratisk folkeoplysende tradition i Danmark med aktivering af alt fra biblioteker, folkehøjskoler, folkeuniversitet, civilsamfund, medierne og andre interessenter.

Vi har brug for klart ansvar for publicering på nye platforme

De danske politikere bør undersøge, hvordan den velfungerende danske medieansvarslovgivning med et dertil hørende Pressenævn kan suppleres i forhold til den nye medievirkelighed således, at ansvar og forpligtelser også kan bringes i anvendelse overfor nye typer af publicering på blogs og sociale medier.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ida Auken

MF (S), fhv. miljøminister (SF)
cand.theol. (Københavns Uni. 2006)

Jan Rytkjær Callesen

Fhv. byrådsmedlem (DF), Sønderborg kommune
maler (Harry Nielsen, Nordborg 1979)

Karin Gaardsted

Formand, LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre, formand, Energimuseet
lærer (Herning Seminarium 1979)









0:000:00