Kommissionen løfter pegefingeren: Få gang i ligestillings­lovgivningen

LØNGAB: EU-Kommissionen stikker til Parlamentet og Ministerrådet for at få fart på lovgivning om øremærket forældreorlov. Ikke godt nok, at der i EU stadig er en lønforskel på 16 procent mellem mænd og kvinder, siger kommissær.

Det
er ikke godt nok, at den kønsbestemte lønforskel stadig er på 16
procent, lyder det fra ligestillingskommisær 
Věra
Jourová. Hun opfordrer Ministerrådet og Parlamentet til at få mere fart på forhandlingerne omkring øremærket forældreorlov.  
Det er ikke godt nok, at den kønsbestemte lønforskel stadig er på 16 procent, lyder det fra ligestillingskommisær  Věra Jourová. Hun opfordrer Ministerrådet og Parlamentet til at få mere fart på forhandlingerne omkring øremærket forældreorlov.  Foto: Théodore Boermans/ EC - Audiovisual Service
Christina Houlind

BRUXELLES. Der skal mere skub på ligestillingen i Europa.

Sådan lyder budskabet fra ligestillingskommissær Věra Jourová forud for den europæiske ligelønsdag.

Den dag markerer tidspunktet på året, hvor kvinder i symbolsk forstand holder op med at tjene penge resten af året, hvis man sammenligner dem med deres mandlige kollegaer.

Igen i år er det 3. november.

Fakta
I dag har danske mødre ret til fire ugers orlov før og 14 uger efter en fødsel, mens fædre har to ugers øremærket barsel. Derudover er der 32 ugers forældreorlov, som parrene kan fordele, som det passer dem.

Og det er en dårlig nyhed, mener Věra Jourová.

”Det betyder, at kvinder arbejder gratis i to måneder, og at de stadig i gennemsnit tjener 16 procent mindre end mænd. Det er ikke retfærdigt,” siger hun.

Vi er meget store tilhængere af, at mænds andel af orloven øges, men vi ønsker ikke EU-regulering af forholdene på det danske arbejdsmarked. Det er en glidebane, som er med til at underminere den danske model.

Peter Hummelgaard
EU-ordfører, Socialdemokratiet

I Danmark er den kønsbaserede lønforskel på 15 procent. Dermed ligger Danmark under det europæiske gennemsnit, men bliver stadig overgået af Sverige, hvor forskellen er på 13,3 procent.

 
Kilde: EU-Kommissionen

Må bekæmpes ved lov
En af måderne, man i EU vil komme kønsbaseret lønforskel til livs, er blandt andet ved at øremærke orlov til begge forældre. Den øremærkede barsel er en del af Kommissionens samlede forslag til et direktiv om balance mellem arbejds- og privatliv.

Direktivet er i øjeblikket i forhandlinger mellem EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet.

Věra Jourová opfordrer de to parter til at sætte lidt mere tempo på forhandlingerne.

”Jeg håber, at vi kan lande et kompromis i slutningen af året,” siger hun.

Lang vej endnu
Det kompromis har dog i øjeblikket lange udsigter. Ministerrådet og Parlamentet er nemlig meget langt fra hinanden. Fra Parlamentets side er der lagt op til en meget ambitiøs lovgivning, hvorimod Ministerrådet er noget mere tilbageholdende.

I forhold til den øremærkede orlov blev Ministerrådet i juni enige om, at der skal øremærkes to måneders orlov til begge forældre. I de to måneder skal seks af ugerne være aflønnet, men her må medlemsstaterne selv fastsætte niveauet. Det betyder, at det i teorien stadig kan være svært for fædre eller mødre at gøre brug af orloven, hvis det kommer til at koste dem en voldsom lønnedgang.

I det andet ringhjørne har Parlamentet lagt sig fast på en forhandlingsposition, hvor de vil øremærke fire måneders orlov til begge forældre. Samtidig foreslår de, at niveauet for aflønningen skal være på minimum 78 procent af bruttolønnen i tilfælde af forældreorlov og plejeorlov. Ved fædreorloven på ti dage i forbindelse med fødslen skal niveauet være på hele 80 procent af bruttolønnen.

Danmark: EU skal ikke blande sig
Øremærket orlov er et initiativ, som har fået det til at skurre i ørerne på danske politikere både i og uden for regeringen. De mener ikke, at det er noget, som EU skal blande sig i. Og selv Rådets noget tilbageholdende forslag fik en nedadvendt tommelfinger fra dansk side.

”Det er et digebrud og et skridt i den forkerte retning,” lød det fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) efter det møde, hvor EU’s beskæftigelsesministre lagde sig fast på en forhandlingsposition.

Det er Merete Scheelsbeck, der er EU-ordfører for Konservative, helt enig med ministeren i.

”Det er et nationalt anliggende og et familieanliggende. Helt grundlæggende er vi imod øremærket barsel. Der skal være frihed til at tilrettelægge sin barsel, så det giver mening for den enkelte familie,” siger hun.

”Vi skal selvfølgelig se på lønforskellen og arbejde for, at den bliver så lille som muligt. Men det berettiger ikke, at man dikterer, hvordan den enkelte familie skal leve deres liv. Vi ser også, at kvinder uddanner sig mere, så udligningen vil komme naturligt.”

Den europæiske ligelønsdag var også 3. november sidste år år, så udviklingen er ikke voldsom. Skal der ikke mere fart på?

”Jo, og vi vil gerne se på, hvad der er af muligheder, men øremærket orlov er ikke løsningen.”

S: Vi kan godt se problemet, men …
EU-ordfører Peter Hummelgaard (S) forklarer, at man i Socialdemokratiet godt kan se problemet, men stadig mener, at øremærkning af orlov vil få uhensigtsmæssige konsekvenser for danske lønmodtagere.

”Vi er meget store tilhængere af, at mænds andel af orloven øges, men vi ønsker ikke EU-regulering af forholdene på det danske arbejdsmarked. Det er en glidebane, som er med til at underminere den danske model,” siger han.

”Der er ikke nogen tvivl om, at mere orlov til mænd på den lange bane vil være med til at udjævne lønforskellen. Men det ændrer ikke ved, at det for mange familier er en stor økonomisk udfordring fra det ene øjeblik til det andet, fordi manden statistisk set tjener mest. Det kan gå ud over rigtig mange husholdningers økonomi,” siger han.

Er det ikke en ond cirkel, som vi skal bryde, blandt andet ved at give mænd øremærket orlov, så mænd i fremtiden ikke tjener så meget mere, at det er så stort et problem, at de tager orlov?

”Det er ikke, fordi vi ikke kan se et behov. Men man skal gøre det gennem overenskomster og lave aftaler om, hvordan mænds andel af barslen kan øges, og hvordan man samtidig kompenserer familierne i overgangsfasen. Hvis vi gør det med lovgivning fra den ene dag til den anden, vil familierne selv skulle betale for den strukturelle ubalance, der er. Det er ikke retfærdigt,” siger Peter Hummelgaard.

Så lidt som muligt
På trods af at Ministerrådet og Parlamentet i øjeblikket ser ud til at være langt fra et kompromis, tyder det dog på, at Danmark må affinde sig med, at øremærket orlov er på vej.

Både Merete Scheelsbeck og Peter Hummelgaard er enige om, hvilket et af de to forslag de foretrækker.

”Hvis det ikke ender med at blive forhalet, er jeg tilhænger af den mindst vidtgående model. Men jeg er rigtig ked af, at Kommissionen mener, at der skal lovgives på det her område,” siger Peter Hummelgaard.

”Hvis de endelig skal komme frem til noget, håber vi, at det bliver så lidt som muligt,” siger Merete Scheelsbeck.

Rådet og Parlamentet har allerede forhandlet ad flere omgange, men der er ikke umiddelbart udsigt til, at der kommer et gennembrud lige foreløbig.

Læs også

Dokumentation

Den kønsbestemte lønforskel er forskellen i den gennemsnitlige bruttotimeløn for henholdsvis mænd og kvinder på tværs af økonomien.

I Danmark er den kønsbestemte lønforskel på 15 procent. Gennemsnittet i EU ligger på 16,2 procent.

Kilde: EU-Kommissionen


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Merete Scheelsbeck

Chefkonsulent, DI, fhv. byrådsmedlem (K), Høje-Taastrup Kommune

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

Vera Jourová

Næstformand, EU-Kommissionen (værdier og gennemsigtighed)
cand.jur. (Charles Uni. 2012)

0:000:00