Kommuner beskyldes for misbrug af minifleksjob

Kommunerne har en økonomiske fordel i at sætte timetallet så lavt som overhovedet muligt, og det er ikke længere hensynet til arbejdsmarkedet eller den enkelte, der vejer tungest, men hensynet til kommunekassen.

Erik Simonsen
Underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening

Men både Dansk Arbejdsgiverforening og fagforbundet FOA kritiserer kommunerne for at misbruge ordningen til ren kassetænkning uden tanke på, hvor den enkelte kan gøre gavn og udnytte sin arbejdsevne bedst muligt.

Store besparelser for kommunerne
Før reformen af fleksjob trådte i kraft, skulle en fleksjobber arbejde mindst 12 timer om ugen. Den grænse er nu væk, og kommunerne kan spare op mod 70.000 kr. om året per person ved at ansætte langtidsledige fleksjobbere i minifleksjob på kun 3-5 timer om ugen, selvom personen er visiteret til at kunne arbejde langt flere timer.

Jo færre timer fleksjobberen er ansat, jo flere penge sparer kommunen. Det sker, fordi kommunen som arbejdsgiver kun skal betale løn for det antal timer, fleksjobberen rent faktisk arbejder, mens staten betaler 65 procent af fleksjobbernes løntilskud for de resterende timer op til fuld tid.