
Le Gammeltoft, der har fungeret som midlertidig chef for kommunikation og marketing ved it-virksomheden Netcompany siden januar 2023, stopper til efteråret.
Det skriver hun på LinkedIn.
Le Gammeltoft gik ind til stillingen med en klar opgave om at transformere, reorganisere og opbygge en ny marketing- og kommunikationsorganisation, der skal favne Netcompany som europæisk it-virksomhed, skriver hun blandt andet i opslaget.
Le Gammeltoft skriver desuden, at Netcompanys kreative chef Mads Elsøe fremover bliver marketingschef, og at virksomheden til efteråret ansætter en international chef for public affairs og kommunikation.
"Heldigvis er der tid til at værdsætte det vi har skabt og tid til at færdiggøre de sidste opgaver, der ligger på mit bord. Jeg vil nyde hver en dag på kontoret på Strandgade, men samtidigt løfte blikket ud ad og kigge efter mine næste udfordringer," skriver hun.
Le Gammeltoft stoppede i 2022 som administrerende direktør for mediet Heartbeats, som hun var med til at stifte.
Indsigt
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- Der findes ikke noget liberalt parti på Christiansborg
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump











































