Lars Barfoeds grundlovstale

Grundlæggende må regeringen væk fra den tankegang, at alle skattelettelser stort set skal betales af nye skatter og afgifter. Vi vil have reelle skattelettelser, og de skal gælde for alle - også børnefamilier med en god indkomst i modsætning til det, regeringen foreslår.

Lars Barfoed
Formand for Konservative

"I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går". Sådan skrev H.C. Andersen i 1850. Det var året efter den første danske grundlov fra 1849, og det var under treårskrigen om herredømmet over Slesvig-Holsten. Det er ord, der har gjort indtryk på mig, lige siden jeg hørte dem første gang. For mig beskriver ordene meget præcist betydningen af fædrelandskærlighed og et stærkt nationalt fællesskab.
  
Rodfæste i danske værdier og kultur og et stærkt nationalt fællesskab er afgørende betingelser for at kunne udnytte de fantastiske muligheder, den globale verden tilbyder. Både politisk og økonomisk skal vi være åbne over for Europa og resten af verdenen. Som det længere inde i sangen hedder: "et lille land, og dog så vidt om jorden end høres danskens sang og mejselslag".  Og vi har som folk gennem generationer været dygtige til at udnytte samarbejde og samhandel med vores naboer, som i takt med den globale udvikling er blevet flere og flere.

Samtidig er et stærkt fællesskab og bevidsthed om vores fælles kultur, arv og historie forudsætninger for at imødekomme det pres, som fremmede kulturer og værdier lægger på vores land.

Hvis vi ikke ved, hvor vi kommer fra, kan det være svært at forstå, hvor vi skal hen. Hvis vi ikke kender vores danske traditioner, kultur og værdier, så kan det være svært at begå sig i en verden, hvor vi konstant er udsat for indtryk og påvirkninger. Man hører ofte, at danskere, der lever væk fra Danmark, nærer enorm kærlighed til Danmark. Netop fordi de kender deres rødder, fordi de ved, hvor de har hjemme.
 
Siden H.C. Andersen forfattede sine ord har Verden forandret sig, Danmark har forandret sig. Men det er som om, at ordenes betydning kun bliver mere og mere tydelige i takt med forandringerne.

På samme måde, mener jeg, at ordene fra den første grundlov bliver mere og mere betydningsfulde i takt med at vores samfund forandrer sig. Ordene fra vores grundlov er de byggesten, vi har bygget vores samfund på. Den frihed og de rettigheder, som vi i dag tager for givet, kan vi trække tilbage til den første danske grundlov, og derfor skal vi hvert år markere og fejre Grundlovsdag som Danmarks nationaldag.

Grundlovens budskaber forpligter os som borgere og politikere. Det er ikke tomme ord og betydningsløse banaliteter. Det kræver en aktiv politisk indsats, hvis vi skal bevare og styrke de værdier, der skaber et stærkt nationalt fællesskab og kærlighed til vores fædreland. Som konservativ vil jeg bevare de værdier og traditioner, der er bygget op gennem generationer. Derfor er grundlovsdag en dag, som jeg altid ser frem til.
 
Vi må aldrig tage Grundlovens frihedsrettigheder for givet. Dem skal vi forsvare med næb og kløer. Og som konservativ vil jeg være vagthund over for anslag mod den personlige frihed, som vi desværre ser med den regering, vi har fået efter valget.
 
Derfor er Det Konservative Folkeparti gået forrest i kampen mod ekspropriation, hvor borgere bliver den lille i kampen mod det store system.
 
Derfor er Det Konservative Folkeparti gået ind i kampen for landmændenes bræmmer, hvor regeringen vil lukke offentligheden ind på landmændenes marker og dermed begrænse den private ejendomsret.
 
Og derfor vil jeg her på Grundlovsdag understrege, at Det Konservative Folkeparti ikke tillader, at skattekontrollanter pludselig står i folks baghaver - uden de er budt velkomne eller har en dommerkendelse. For regeringen vil give direkte adgang til privat grund uden en dommerkendelse. Noget som ikke engang politiet har lov til. Det er en krænkelse af den personlige frihed.

Grundlovsdag er en god anledning til at tage temperaturen på Danmarks tilstand og de udfordringer, vi sammen står over for - såvel økonomiske som moralske. Og vi står overfor nye udfordringer i Danmark. Vi lever i en ny tid, som kræver nye svar og nye politiske løsninger.

Men dagen er også en god anledning til at gøre status. Da Det Konservative Folkeparti sammen med Venstre overtog regeringsmagten i 2001, pegede vi på en række konkrete udfordringer, som vi ville løse - både økonomiske og værdipolitiske. Vi indfriede en række politiske visioner; en fast og fair udlændingepolitik, mere fokus på vores kulturarv, reformer på arbejdsmarkedet og en markant nedsættelse af marginalskatten.

Som konservativ havde jeg store forventninger til det politiske skifte i 2001; nu skulle vi trække Danmark i en borgerlig-konservativ retning, med mere personlig frihed og større ansvar, bedre vilkår for personligt initiativ og et styrket forsvar af vores fælles nationale værdier. Og vi fik flyttet udviklingen i borgerlig konservativ retning på alle disse områder. Men vi må også indrømme, at værdipolitikken i for høj grad blev gjort til et spørgsmål om indvandring, og skattepolitikken kunne have været mere ambitiøs.

Vi havde vores uenigheder med Venstre og Dansk Folkeparti. Sådan må det være, når vi er forskellige partier, med forskellige politiske visioner for Danmark. Vi skulle løse en parlamentarisk opgave, og det gjorde vi. Derfor måtte Det Konservative Folkeparti betale en pris til tider. Men også Venstre og Dansk Folkeparti måtte betale deres pris. Eksempelvis var det konservativ fortjeneste, at både Venstre og Dansk Folkeparti flyttede sig og gik med til en efterlønsreform og en reform af dagpengeperioden, så danskere ikke hænger fast i dagpengesystemet.
 
Men tiderne har forandret sig. Nu vækker det ikke harme længere - hverken blandt venner eller fjender - at tale om skattelettelser. Socialdemokraterne, SF og Venstre mener nu alle, at vi skal begrænse topskatten. Så sent som i valgkampen i efteråret afviste de alle fuldstændig Det konservative Folkepartis forslag om at gennemføre begrænsninger i topskatten i denne valgperiode.
 
Jeg ser frem til forhandlingerne om en skattereform. Og jeg vil gerne gøre det fuldstændig klart, hvor man kan finde Det konservative Folkeparti i den forbindelse.
 
Grundlæggende har vi den opfattelse, at tiden er inde til fundamentale reformer - derunder markante nedsættelser af skatterne i Danmark. Målet skal være et Danmark, der er bedre rustet til fremtiden. Et samfund hvor langt flere kan få et arbejde og klare sig uden at være henvist til passive overførselsydelser. Et samfund hvor der er bedre muligheder for det private initiativ, så der bliver tjent flere penge i virksomhederne. Og et samfund hvor der er bedre råd til, at vi i fællesskab kan tage os godt af samfundets mest udsatte.
 
Det Konservative Folkeparti har derfor som optakt til forhandlingerne fremlagt vores eget oplæg til en skattereform med skattelettelser for i alt 30 milliarder kr. betalt ved at sænke stigningen i de offentlige udgifter frem til 2020 til 0 i stedet for som planlagt 0,8 pct. lad mig bare nævne nogle af punkterne i vores oplæg.