Korruptionsbekæmper foreslår nye krav til udnævnelser af topembedsmænd

Fra et skrivebord med udsigt til Statsministeriet hen over byens tage i det centrale København er ord som korruption og magtmisbrug hverdagstale.

Bag skærmen sidder formanden for Transparency International Danmark, Jesper Olsen, og for tiden fylder også embedsværket i centraladministrationen hans tanker. Herunder om det er nødvendigt at stille større krav til de øverste embedsmænd i kølvandet på sidste års hudfletninger af embedsværkets rolle i både instruks- og minksagen.

“Man kan se, at der er sket et svigt i de øverste kæder hos nogle af de embedsmænd, der er tæt på politikerne i den balance og de mekanismer, der er i pligter for embedsmænd,” siger Jesper Olsen, der også er ekstern lektor i offentlig ret på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Transparency International Danmark mener, at sagerne aktualiserer spørgsmålet om, hvorvidt at de øverste embedsmænd skal vurderes “fit and proper”, før de kan udpeges som departementschefer og styrelsesdirektører.

Forslaget indebærer, at et uafhængigt råd ville skulle vurdere kandidaternes kvalifikationer, herunder inden for politisk ledelse, driftsledelse og ud fra personlige kommunikative egenskaber. 

Når kommunikationen fra Statsministeriets departementschef er så repressiv, som den var i minkforløbet, hvem har så lyst til at være den næste, der bliver kaldt en total fej kujon? Så er det, at vi ender i det dårlige parforholds logik: Du får ret, og jeg får fred.

Jesper Olsen
Formand, Transparency International Danmark

“Det er ikke en ny idé, men minksagen og nogle af de andre sager med landbruget og svindel i forsvaret med offentlige midler har skabt tvivl, om de øverste embedsmænd har nok blik for den del af deres butik, der handler om drift. Det ser ud til, at den politiske musikalitet, og det at man kan udvikle og eksekvere politik, er det, som fylder mest, og som man bliver præmieret for.”

Jesper Olsen påpeger, at man kan lade sig inspirere af lignende regler for bankdirektører i den finansielle sektor, dommere og for topposter i EU-systemet.

I det hele taget er der god grund til eftertanke i kølvandet på de kritiske sager, hvor Jesper Olsen mener, at debatten har haft for meget fokus på “hvem” og “hvad”, men for lidt på “hvorfor”, som han har skrevet en kronik om bragt i Berlingske Tidende nytårsaften.

Jesper Olsen slår blandt andet ned på den ledelseskultur og ledelsesstil, som man har set udstukket fra Statsministeriet.