Krifa: Der burde være nultolerance for fagforeningsmobning

Debatindlægget er bragt første gang 26. april 2021.

Der er mere end 8.000 danskere, der er blevet mobbet på grund af deres fagforeningsvalg det seneste år.

8.000 helt almindelige lønmodtagere, som har benyttet sig af deres frie ret til at vælge lige præcis den fagforening, der passer allerbedst til dem, hvis nogen overhovedet.

Dét er mange. Og der er formentlig mange flere, når man ikke kun spørger til de seneste 12 måneder, hvor mange har været hjemme i lange perioder på grund af corona.

Alligevel er disse 8.000 danskere mere eller mindre blevet negligeret og talt ned i kølvandet på Vive og Beskæftigelsesministeriets undersøgelse af omfanget af krænkende handlinger og konflikter på det danske arbejdsmarked.

En undersøgelse, der i øvrigt blev igangsat, fordi en vikar netop blev mobbet og ikke mindst truet og chikaneret på grund af sit fagforeningsvalg.

Det kan ikke passe, at voksne mennesker opfører sig som børnehavebørn, fordi nogen ser anderledes ud end dem selv eller har taget et andet valg end dem

Søren Fibiger Olesen
Bestyrelsesformand, Krifa

Kan ikke være det bekendt
Det synes jeg ærlig talt ikke, at vi som samfund kan være bekendt.

Mobning hører ingen steder hjemme, og ingen danske lønmodtagere skal have ondt i maven over at skulle på arbejde. Og det er uanset, hvad årsagen til mobning er – om det er på grund af køn, seksualitet, etnicitet, fagforeningsforhold og så videre.

Det kan ikke passe, at voksne mennesker opfører sig som børnehavebørn, fordi nogen ser anderledes ud end dem selv eller har taget et andet valg end dem. Der burde være nultolerance, når det kommer til mobning på de danske arbejdspladser, ligesom vi ser det i folkeskolen.  

Konsekvenserne er vidtgående
Det er arbejdsgivers ansvar at sikre medarbejderne et trygt og sikkert arbejdsmiljø. Selvfølgelig er det det.

Men vi bærer alle et ansvar, og uanset om man er leder, tillidsmand eller helt almindelig kollega, skal vi behandle vores medmennesker med værdighed og respekt.

For det har vidtgående konsekvenser for de mennesker, der bliver udsat for mobning, chikane og diskrimination. Forskning og undersøgelser har gennem årene vist, at det ikke kun gør ondt i sjælen, mens det står på, det kan udvikle sig til angst, depression og PTSD.

Alene i Krifa har mere end 200 medlemmer set sig nødsaget til at melde sig ud det seneste år, fordi de blev presset til det

Søren Fibiger Olesen
Bestyrelsesformand, Krifa

Medlemmer er nødt til at melde sig ud
Fagforeningspres er ikke en myte. Det er ikke for sjov. Alene i Krifa har mere end 200 medlemmer set sig nødsaget til at melde sig ud det seneste år, fordi de blev presset til det.

Og vi får jævnligt henvendelser fra medlemmer, der føler sig mobbet og chikaneret. De tør ikke stå frem, fordi de er bange for at blive mobbet yderligere eller måske endda miste deres job.

De må finde sig i at få mundkurv på, og nu skal vi altså også forstå fra Danmarks beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S), at det heldigvis ikke er noget stort problem.

Det kalder på handling, og det kalder på sund fornuft og nultolerance, som vi også lærer vores børn helt ned til børnehavealderen. Beskæftigelsesministerens initiativer omkring sexchikane er et sted at begynde.

Men alle former mobning har brug for initiativer. Danskernes trivsel skal højere op på dagsordenen hos Beskæftigelsesministeriet.