Kriminalforsorgen: Hårde straffe underminerer demokratiet – ikke banderne

Af John Hatting
Formand, Kriminalforsorgsforeningen

Når banderne skyder, taber politikerne hovedet. Men det skulle jo gerne være sådan, at når demokratiet, de danske værdier og den unikke åbne samfundsmodel, som vi hylder, bliver presset, så anvender vi al vores kløgt på at værne om vores værdier. Sådan er det ikke.

Når enkeltsager går i selvsving i pressen, er der talrige eksempler på, at politikerne overbyder hinanden og netop foreslår strafformer, som besynderligt nok underminerer demokratiet eller måske endda skader mere, end de gavner.

Her er tre hurtige eksempler: Da Danmark i 2009 var vært ved det store klimatopmøde COP15, frygtede man optøjer. Politikerne besluttede på rekordtid det, som i offentligheden blev kendt som lømmelpakken, at personer, der ikke deltager direkte i demonstrationerne, men som alene befandt sig i et ikke nærmere defineret område, kunne straffes med fængsel i op til 40 dage.

Når enkeltsager går i selvsving i pressen, er der talrige eksempler på, at politikerne overbyder hinanden og netop foreslår strafformer, som besynderligt nok underminerer demokratiet eller måske endda skader mere, end de gavner.

John Hatting
Formand, Kriminalforsorgsforeningen

Forslaget mødte massiv kritik, og ord som politistatslignende metoder blev luftet. Forsvarsadvokaterne kaldte høringen forhastet og et tomt ritual. Af samme årsag nægtede sågar Østre Landsret at udtale sig.

Enkeltsager medfører hårde pakker
Efter Omar el-Husseins angreb på Krudttønden og synagogen i København i februar 2015, vedtog Folketinget en terrorpakke, der under overskriften ’Et stærkt værn mod terror’ åbnede op for et grundlæggende nybrud i dansk ret, nemlig overvågning af danskere i udlandet uden retskendelse.

Regeringen fremlagde Terrorpakken fire dage efter Omar el-Husseins ugerninger.

I foråret 2017 vedtog et bredt flertal Bandepakke III, og i den forbindelse fik banderne kærligheden at føle: Nu kan man få dobbelt straf, hvis man dømmes efter den særlige bandebestemmelse, man mister som udgangspunkt sin prøveløsladelse, og oven i hatten kan man få op til ti års opholdsforbud i sin hjemkommune.

Jeg er helt på det rene med, at vi skal bekæmpe bandekriminaliteten, men vi skal jo helst gøre det med virksomme midler.

Der sker det underlige i debatten, at politikerne holder sig for ørerne og ikke vil diskutere substans, for det er til tider vigtigere at fremstå handlekraftig end at gøre noget, som bevisligt virker.

Lange straffe fastholder medlemmer i bandemiljøet
Det barokke i denne sag består i, at for bandernes vedkommende er kun syv procent af de personer, der oprindeligt af politiet var registreret, i 2017 fortsat indvandrerbandemedlemmer.

Vi kan konstatere, at 93 procent af bandemedlemmerne ifølge en opgørelse fra Justitsministeriet har forladt deres gruppering over en periode på 7,5 år.

Så virkeligheden er, at vi med de rekordlange straffe utilsigtet fastholder dem i bandemiljøerne. Pointen er, at der løbende er et betydeligt potentiale for at kunne påvirke bandemedlemmerne til at opgive deres kriminelle forehavender. 

Den omfattende gennemstrømning og exit fra banderne bekræfter imidlertid med overvejende sandsynlighed antagelsen om, at bagsiden af de hurtige penge og stofferne er en kummerlig tilværelse med frygt, stress og vold. Et liv, som selv de mest hårdkogte gerne vil lave om på, når muligheden byder sig.

Det er her, det kloge samfund tilbyder nye muligheder på en måde, der sikrer, at de bandekriminelle holdes ude af kriminalitet og vises en vej ind i samfundet med job og selvforsørgelse.

Når vi skal løse komplicerede sociale samfundsproblemer, taler vi altid om forebyggelse, og det er sådan set rigtigt nok i den forstand, at vi mange gange hjælper bedst og billigst med tidlige indsatser.

Men når vi arbejder med sociale problemer – og jeg skal hilse at sige, at der i fængslerne er en markant overrepræsentation af folk, som er massivt socialt udsatte – skal vi målrette indsatserne og gøre det, som virker.

Der findes ingen nemme og hurtige løsninger på komplekse problemstillinger. Lige nu er der våbenhvile, og vi holder vejret. Måske er bandekrigen slut, måske ikke.