Kommentar af 
Kristian Danholm

Kristian Danholm: Frygten for den arbejdsfrie ferie

KLUMME: Der er intet som at tjekke arbejdsmails, Facebook og whatnot i ferien, når det bliver for meget med kvalitetstid i familiens skød. Men er det godt?

INDUSTRIFERIE: Ideen om familien, der kører ud i sommerlandet i folkevognen, er stærkt udfordret af nutidens nye familieformer.
INDUSTRIFERIE: Ideen om familien, der kører ud i sommerlandet i folkevognen, er stærkt udfordret af nutidens nye familieformer.Foto: Polfoto
Kristian Danholm
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Du genkender det sikkert: følelsen af frihed. Det er i starten af ferien, og du er vågnet tidligt. Sommer-morgensolen oplyser rummet. Du registrerer straks, at både duften og lydene er anderledes, og det samme er stemningen. Ikke noget med at arbejde. Det hører ikke hjemme her. Ligger i stedet og tænker på alt det, der kommer de næste uger, alle de forventninger, der har bygget sig op, alt det I kan, bør og skal lave i ferien, og alle de smil og grin, der følger i kølvandet. Oh joy!

Du kender det; følelsen af frygt: Det er i starten af ferien, og du er vågnet tidligt. Sommer-morgensolen oplyser rummet. Du registrerer straks, at både duften og lydene er anderledes, og det samme er stemningen. Ikke noget med at arbejde. Det hører ikke hjemme her. Ligger i stedet og tænker på alt det, der kommer de næste uger, alle de forventninger, der har bygget sig op, alt det I kan, bør og skal lave i ferien, og alle de smil og grin, der følger i kølvandet. Oh rædsel!

Scenariet er det samme, men måden at være i det på, den diametralt modsatte, og ifølge en ny befolkningsundersøgelse er der flere og flere der hælder over mod det sidste. De – eller måske mere korrekt - vi ved det bare ikke selv.

Ifølge undersøgelsen, der er lavet at Ingeniørforeningen IDA, er 15 procent af befolkningen konstant tilgængelige for deres arbejde i sommerferien. Det er dobbelt så mange som for et år siden. Yderligere 26 procent holder øje med arbejdet dagligt. Dette svarer til, at over en million erhvervsaktive danskere er enten tilgængelige døgnet rundt, eller dagligt tjekker arbejdsrelaterede sms'er og mails i sommerferien. Det er dobbelt så mange som for et år siden.

Man har brug for tre uger i træk til at få koblet ordentlig af. Ellers risikerer man at brænde ud og gå ned med stress. Man bliver konfronteret med problemer, der skal løses derhjemme eller efter ferien, og så ligger dit arbejde og spøger i baghovedet hele tiden.

Juliane Marie Neiiendam
Formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen

Jeg kan genkende det i mig selv: For år tilbage kunne jeg vende tilbage fra tre ugers ferie og blive helt forbløffet over, at verden var den samme, jeg forlod for tre uger siden, fordi jeg nærmest havde været forsvundet fra de normale både fysiske og digitale rammer. Kollegerne var i fuld gang med det, de plejede, som om intet var sket, og det virkede endda som om nogle knap havde registreret, at jeg havde været væk, samtidig med at jeg stod med følelsen af at være landet på en fremmed planet efter tre uger i paradisets have. Sådan har det ikke været, siden jeg fik smartphone, og når jeg forhører mig hos andre, er mønstret det samme.

Er det så godt eller skidt?

I en globaliseret økonomi med et stadig mere liberalt arbejdsmarked er der ikke udsigt til, at industriferie-modellen kommer tilbage. Tværtimod. Verden sover aldrig.

Kristian Danholm

Ifølge Juliane Marie Neiiendam, der er formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, er det skidt:

”Man har brug for tre uger i træk til at få koblet ordentlig af. Ellers risikerer man at brænde ud og gå ned med stress. Man bliver konfronteret med problemer, der skal løses derhjemme eller efter ferien, og så ligger dit arbejde og spøger i baghovedet hele tiden”, siger hun til Ritzau.

Det lyder logisk og intuitivt rigtigt. Men det synes nærmere at fungere omvendt, hvis man er selvstændig erhvervsdrivende eller har et job, hvor man har ansvar for et større projekt, eller noget helt tredje, der ikke kan sættes på pause i tre uger. Her vil det NETOP ligge og spøge i baghovedet hele tiden, hvis man kobler sig helt af.

En bekendt har en lille én mands-virksomhed, og fortæller, at han bliver bekymret for, om han kan betale regninger etc. til efteråret, hvis han går glip af ordrer i de tre uger, og føler sig meget mere rolig ved at bruge lidt ferietid på at holde lidt kog i gesjæften, og være til stede for kunder.

En anden har et ansvarsområde i en stor international virksomhed, der aldrig holder ferie, og hvor det kan få betydning for mange mennesker, hvis der sker noget uventet, og hun ikke står parat til at håndtere det.

Formanden for de ansattes råds perspektiv bygger på en klassisk arbejdstager-logik, hvor produktionen står stille i sommerferien, så man kan forlade samlebåndet med god samvittighed. Men det er bare ikke sådan, arbejdsmarkedet tager sig ud nu og i fremtiden, så den nemme løsning, der ligger implicit, nemlig af give helt slip og holde de tre ugers ferie afkoblet fra alt arbejdsrelateret, er ikke så ligetil.

Læg dertil hvad det så er, man kobler af til, og hvorvidt det er afkobling. Det er veldokumenteret, at mængden af skilsmisser og brud på parforhold stiger markant efter sommerferien. Ideen om kernefamilien, der kører ud i sommerlandet i folkevognen, er stærkt udfordret af virkelighedens nye familieformer og medfølgende logistiske cirkus, der følger af sammenbragte familier, der skal få feriekalenderen til at gå op med tidligere partnere og deres nye partnere.

Oveni kommer så forventningen fra familie og venner om, hvad god ferie er, fordi der er (sammenbragte) børn med forskellige behov og vaner, der alle har en stærk holdning til, hvad DE synes er sjovt.

I dette virvar af forventninger, logistik og konflikter på kryds og tværs mellem børn og voksne, børnene imellem og de voksne ligeså - kan det være en hel befrielse lige at tjekke ind på arbejdsmailen til det velkendte univers, hvor man har en i forvejen defineret mere éntydig identitet, man kan putte sig ind til, i et univers hvor man har en bestemt funktion, hvor rollerne er fordelt, og hvor forventningsafstemningen er defineret på forhånd.

Det kan simpelthen være mere enkelt og éntydigt at arbejde, fordi det udløser flere endorfiner at få anerkendelse via sin funktion og handlekraft, end at pleje og passe sine nære relationer i et flertydigt univers, hvor både omgivelserne og én selv har forventninger om mere end funktion – i et flertydigt univers, hvor man også må face de mindre flatterende sider af én selv og sine nære.

Det kan ganske enkelt føles mindre stressende at arbejde end at holde ferie, når man står midt i den, enten fordi man udfylder dét, der føles som en nødvendig funktion, eller fordi det kan være et pusterum privatliv fra virvaret - og det ene udelukker ikke det andet.

Men når man så går folk på klingen, ville de ønske, det var anderledes. De fleste ønsker faktisk at koble af i de tre uger, og forsvinde ind ferie-universet. Og det er også veldokumenteret, at man øger risikoen for at blive udbrændt på sigt, hvis man ikke gør det, og at stadig flere bliver sygemeldt med stress.

Men hvad gør vi ved det? I en globaliseret økonomi med et stadig mere liberalt arbejdsmarked er der ikke udsigt til, at industriferie-modellen kommer tilbage. Tværtimod. Verden sover aldrig, og i dén konkurrencesituation er det naturligt at indfri egne forventninger til eget ambitionsniveau, eller indfri arbejdspladsens forventninger til ens arbejdsindsats i ferie og fritid.

Venstre-ikonet Søren Pind var forleden ude med en opsigtsvækkende udmelding: han ville forbyde sine medarbejdere at tjekke arbejdsmails- og sms’er om søndagen. Ligesom psykologernes velmenende råd om, at man skal insistere på at koble helt af i de tre sammenlagte uger, er det et flot og rigtigt budskab. Det afspejler bare ikke virkeligheden for den selvstændigt erhvervsdrivende, eller ansvarspersonen fra en større organisation eller virksomhed – eller arbejdsmarkedets vilkår generelt.

Der er ikke noget quick-fix. Vi skal finde ud af, hvordan det nye arbejdsmarked kombineres med det komplicerede privatliv. Vi står simpelthen midt i en ny arbejdskultur, som vi slet ikke har lært at navigere i. Hvad gør vi? Dét skulle vi tage at snakke om.

BTW: Denne klumme er skrevet i ferien.

........

Kristian Danholm er redaktør på Radio24syv, som han også var med til at starte op. Hans faglige baggrund er akademisk, men karrieren har udspillet sig i det journalistiske – herunder en årrække i DR, hvor de fleste af dem foregik på DR2 Deadline. Han er desuden foredragsholder, musiker og klummeskribent.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Danholm

Pressechef, Københavns Stift
journalistik og historie (Roskilde Uni. 2006)

0:000:00