Debattør Christopher Arzrouni bliver ny særlig rådgiver for udenrigsminister Kristian Jensen (V).
Det oplyser Udenrigsministeriet.
Christopher Arzrouni er kendt for at være en markant liberal debattør, og han har siden 2011 været debatredaktør på Børsen.
Hvervet som særlig rådgiver er ikke nyt for Arzrouni. Han har nemlig en fortid som særlig rådgiver for daværende socialminister og senere fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) under VK-regeringen.
47-årige Christopher Arzrouni er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har været ansat i blandt andet Finansministeriet, Venstre og Dansk Industri, ligesom han har været bestyrelsesmedlem i den liberale tænketank Cepos, og i dag er han medlem af Etisk Råd.
Som sin anden rådgiver har Kristian Jensen valgt Peter Høyer, som også var udenrigsministerens særlige rådgiver under VK-regeringen, da han på daværende tidspunkt var skatteminister.
Indsigt
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Der findes ikke noget liberalt parti på Christiansborg
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump










































