Kristian Thulesen Dahl: En velfærdslov er blot en luftig hensigtserklæring

DEBAT: Idéen og hensigten bag en velfærdslov er sympatisk, men så længe finansloven kan trumfe, forbliver det en hensigtserklæring, skriver Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

Af Kristian Thulesen Dahl (DF)
Formand

Valgkampen sidste sommer var et overflødighedshorn af gyldne velfærdsløfter.

Glemt var tidligere tiders triste budskaber om offentlig nulvækst og lignende ubehageligheder.

Det var dårligt nok muligt at presse et forsigtigt lille pip om skattelettelser ud af de partier, der ellers traditionelt forfølger dette. Det hele handlede om velfærd, velfærd, velfærd – hvis det altså ikke handlede om klima.

Og det var jo sådan set glimrende for en DF'er som mig, der af flere omgange er gået til valg på en ambition om en beskeden vækst i det offentlige forbrug – i omegnen af 0,65 til 0,8 procent – for at få råd til at følge med den demografiske udvikling, hvor vi i de kommende år heldigvis bliver flere børn og ældre.

Løkke forstod ikke nødvendigheden
Socialdemokraternes Mette Frederiksen lancerede et løfte om en decideret "velfærdslov", der skal gøre det til et lovkrav at sikre, at der er penge nok til velfærd til at følge med det meget omtalte demografiske træk.

Daværende statsminister og formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen ville ikke stå tilbage for Frederiksens velfærdsoffensiv og lovede at bruge så godt som hele det økonomiske råderum frem til 2025 på velfærd og det demografiske træk. I alt 69 milliarder kroner.

Som partiformand for et støtteparti, der i perioden 2015 til 2019 forhandlede finanslov, helhedsplaner, skattereform og meget andet godt med Løkkes forskellige regeringskonstellationer, må jeg her indskyde, at de forhandlinger utvivlsomt havde været noget lettere, hvis Løkke var nået frem til erkendelsen af nødvendigheden af store investeringer i vores fælles velfærd frem for skattelettelser i løbet af valgperioden og ikke først under valgkampen.

Men sådan er der jo så meget.

For intentionen kan vi ikke blive uenige om. Der skal afsættes de fornødne midler til velfærd, i takt med at demografien ændrer sig.

Det mente DF længe før valget, og det mener vi selvfølgelig også efter valget.

En del fugle på taget
Rammerne for den offentlige velfærd sættes primært af finanslovsaftalerne og aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi. Således vil det også være fremover, uanset om man vedtager en velfærdslov.

En lov er en lov, og hvis man efterfølgende vedtager en finanslov, der fordeler pengene anderledes, end velfærdsloven lægger op til, så er det finansloven, der gælder.

I den forstand er der en del 'fugle på taget' i hele diskussionen.

Måske den omstændighed, at velfærdsloven heller ikke kom med i det forståelsespapir, som regeringen og dens røde støttepartier ellers blev enige om, er en indrømmelse af, at det i virkelighedens verden hverken gør fra eller til?

Det afgørende er – og vil til alle tider være – den politiske intention og de aftaler, som man indgår.

Det er de parametre, som løftet om at sikre velfærden skal måles ud fra. Derfor er en velfærdslov som udgangspunkt blot at betragte som en hensigtserklæring.

Og det er jo fint nok, da jeg er helt enig i hensigten.

Men det er i den daglige politik på Christiansborg, at de fine hensigter skal realiseres.

Forrige artikel Johanne Schmidt-Nielsen: Ingen er mere sårbare end børn på flugt  Johanne Schmidt-Nielsen: Ingen er mere sårbare end børn på flugt Næste artikel Lidegaard, Messerschmidt og Abild­gaard: Læg Ring 5-udvidelser i graven Lidegaard, Messerschmidt og Abild­gaard: Læg Ring 5-udvidelser i graven