Kristian Weise: Au pair-fans lever i en privilegieblind parallelverden

Af Kristian Weise
Generalsekretær, Oxfam IBIS

Debatten om ”retten” til at have en au pair raser. De til tider groteske debattoner tydeliggør, at nogle danskere lever i en privilegieblind parallelverden.

Det er dem, der tror, at au pair-ordningen både er løsningen på udvikling af verdens fattigste lande og den manglende ligestilling mellem kønnene på vores eget arbejdsmarked. 

En af de engagerede debattører er it-iværksætteren Martin Thorborg, der på Twitter fastslog, at han ”ved, hvad han taler om”, når han erklærer sig enig med Søren Pind i, at ”au pair-ordningen er verdens bedste udviklingsbistand”.

Thorborg mener, at der er tale om ”stolte piger”, der arbejder på ordentlige vilkår, og at det er bedre end ”uværdig bistand”. 

Sikke en parallelverden flere af 'dem med au pairs' lever i.

Man gør ikke sit for at redde verden ved at ansætte lavtlønnet udenlandsk hushjælp.

Og støtte til demokrati, retsvæsen, rettigheder, sundhed, skattemyndigheder, bedre landbrug, handel etc. er ikke "uværdig bistand". pic.twitter.com/bLdXsQFoOp

— Kristian Weise (@kristianweise) December 18, 2019

Underbetalt arbejde skaber ikke udvikling
Martin Thorborg har formentlig behandlet de au pairs, han har haft, rigtig godt, og jeg skal ikke stille spørgsmål ved, om de har haft en god oplevelse eller er vendt hjem med penge på lommen.

At tro, at man redder verden ved at have udenlandsk hushjælp i sit hjem, og oven i købet kun ’betaler’ dem med lommepenge, er absurd. 

Kristian Weise
Generalsekretær, Oxfam IBIS

Det tror jeg på.

Og på den måde har de sikkert også været med til at understøtte deres familier i deres hjemlande og givet dem lidt bedre levevilkår. Men at tro, at man redder verden ved at have udenlandsk hushjælp i sit hjem, og oven i købet kun "betaler" dem med lommepenge, er absurd. 

Au pair-ordningen er ikke et udviklingsværktøj, men derimod et resultat af og symbol på den ulige verden vi lever i. De pengeoverførsler til eksempelvis Filippinerne, som au pairs og andre migrantarbejdere sender hjem, har øget efterspørgslen og bidraget til vækst i den filippinske økonomi.

Men at nogle af landets klogeste hoveder rejser ud for at udføre kraftigt underbetalt arbejde i Nord, skaber ikke udvikling i Syd.

Global ligestilling
Hvis et land på sigt skal løftes ud af fattigdom, kræver det ikke overførsler, men grundlæggende strukturelle forandringer: højere produktivitet, velfungerende institutioner, større skatteindtægter, investeringer i uddannelse og offentlig velfærd, et velfungerende arbejdsmarked, mindre ulighed og bedre social mobilitet.

Og det er det, som udviklingspolitik og bistand handler om. Global ligestilling. 

Efter at Martin Thorborg havde boet et par år i USA, fremhævede han alle fordelene ved at leve i en velfærdsstat som den danske, ikke mindst som familiefar: vuggestuer, børnehaver, gratis sundhedsydelser og andre offentlige institutioner.

Der er vi helt enige.

Jeg ville håbe, at han forstod, at det er investeringer i de samme ting, der skal til, for at fattige lande ikke også er fattige om 10, 20 eller 30 år.