Kritik: Medicinstøtte øger risiko for blodpropper

TILSKUD: Hjerteforeningen og en læge fra Rigshospitalet mener, at ny forskning bør få Lægemiddelstyrelsen til at lempe tilskudsreglerne for hjertemedicinen Plavix.
Medicintilskud til vigtig hjertemedicin skal ske automatisk, mener blandt andre Hjerteforeningen.
Medicintilskud til vigtig hjertemedicin skal ske automatisk, mener blandt andre Hjerteforeningen.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Man kan redde liv og førlighed for et ukendt antal hjertepatienter blot ved, at Lægemiddelstyrelsen ændrer på tilskudsreglerne for lægemidlet Plavix, som gives til patienter, der har været ramt af blodpropper.

Det mener både Hjerteforeningen og hjertelæge på Rigshospitalet Gunnar Gislason, der har deltaget i et studie af mere end 40.000 blodproppatienter.

"Det er vel de færreste, som kan se en logik i, at patienterne får unødvendige blodpropper, fordi de er tvunget til at vente på en administrativ afgørelse, der som hovedregel resulterer i, at patienterne får tilskud til Plavix. Enkelttilskudsordningen er en barriere for en effektiv behandling, som kan redde liv og spare samfundet for mange unødvendige udgifter til ekstra indlæggelse, genoptræning og en forringetlivskvalitet," siger Gunnar Gislason.

Læge: Patienter venter med at købe
I den danske undersøgelse viste det sig, at kun 40 procent af de relevante hjertepatienter kommer i behandling med præparatet.

Også i dag får patienterne støtte til det relativt dyre Plavix. Men ifølge Gislason og Hjerteforeningen opstår problemet, fordi præparatet er underlagt den såkaldte enkelttilskudsordning, hvor lægen skal sende en ansøgning til Lægemiddelstyrelsen for at sikre patienten støtte.

Når vi står med patienter, som har haft en blodprop i hjertet, er det ekstremt vigtigt, at de kommer i behandling hurtigst muligt. Så skal det ikke være et spørgsmål, om de har råd eller ikke, som afgør, om de så kommer i behandlingen inden for de første 30 dage, hvor medicinen virker bedst.

Gunnar Gislason
Hjertelæge, Rigshospitalet

Og ifølge dem venter et større antal patienter med at købe midlet, til de har vished for, at de får støtte, hvilket de næsten altid gør. Men forsinkelsen øger risikoen for livsfarlige og invaliderende blodpropper.

Canada-resultat kan overføres til Danmark
Gunnar Gislason peger på en ny undersøgelse foretaget i Canada, hvor man ifølge ham har et tilskudssystem, der ligner det danske.

Andelen af personer, der tog Plavix, steg fra 35 til 88 procent, efter myndighederne lempede tilskudsreglerne.

Også antallet af nye blodpropper faldt fra 15 til 11 procent efter et år.

"Vi har nu fået data på bordet, som understøtter argumentet om, at lægerne er bedst til at vurdere, hvilken medicin er bedst for patienterne. Når vi står med patienter, som har haft en blodprop i hjertet, er det ekstremt vigtigt, at de kommer i behandling hurtigst muligt. Så skal det ikke være et spørgsmål, om de har råd eller ikke, som afgør, om de så kommer i behandling inden for de første 30 dage - hvor medicinen virker bedst," siger Gunnar Gislason.

Hjerteforeningen: Let adgang til støtte
Formand for Hjerteforeningen og dr.med., overlæge på Rigshospitalet Hjertecenter, Peter Clemmensen, mener derfor, at adgangen til medicinstøtte skal lettes ved, at støtteformen ændres fra enkelttilskudsordningen til generel støtte, så lægen ikke skal søge om medicintilskud til patienten.

"Meget taler for, at vi bør ændre tilskudssystemet, så den livsnødvendige medicin automatisk får et generelt tilskud, i håb om, at flere patienter indløser recept på medicinen og får gavn af den," siger Peter Clemmensen.

I Lægemiddelstyrelsen er man opmærksom på de to omtalte undersøgelser. Og i dag mødes styrelsen med medcintilskudsnævnet, der er den uvildige myndighed, der giver en indstilling til styrelsen, om støtteformen skal ændres på baggrund af de nye forskningsresultater.

"Vi er blevet kontaktet af firmaet, som lancerer produktet. De har sendt et brev, hvor de beder os om at se på denne undersøgelse, og så spurgt, om man ikke skal tildele den form for tilskud, som kaldes almindeligt klausuleret tilskud. Det skal vi drøfte med medicintilskudsnævnet. Nu diskuterer vi det med dem i morgen (i dag, red.), og så kommer de med en indstilling til os, om de mener, man skal følge den opfordring som følge af den canadiske og den danske undersøgelse, siger Karen Kolenda, der er sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen.

Lægemiddelstyrelse afviser
I dagens anden artikel (se artikel i linkboks) afviser hun, at enkelttilskudsordningen i sig selv er et problem. Den forsinker ikke behandlingen med vigtig hjertemedicin, forklarer hun. Hjerteforeningen mener, at der typisk går fire til fem uger efter udskrivelsen, før patienterne får besked om de har ret til et tilskud.

Dette billede kan hun ikke genkende:

"Nej, fra det øjeblik, at ansøgningen er sendt ind til os, så behandler vi den på under 14 dage. Ofte på et par dage, fordi denne form for hjertemedicin behandles som en hastesag," siger Karen Kolenda. Hun peger også på, at patienterne får de penge, de har betalt for meget, refunderet, hvis de når at købe medicinen inden støtte er bevilliget, og modsat Hjerteforeningen mener hun, det sker sjældent.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Clemmensen

Professor, overlæge, University Heart an Vascular Center, Hamburg, Tyskland. Overlæge, medicinsk afdeling, Nykøbing F Sygehus
cand.med. (Københavns Uni. 1988), dr.med. (Københavns Uni. 1995)

0:000:00