Kunst på Borgen – et værk der vil det hele

CHRISTIANSBORG ER ET godt sted at være. Det ved politikere, embedsmænd og journalister fra deres hverdag – og det opdager de omkring 60.000 årligt besøgende. Godt nok bor folkestyret i en tung slotsbygning, men indvendigt sørger arkitekter og håndværkere løbende for, at Folketinget fremstår moderne, smagfuldt og professionelt. Andet kan man vel ikke være bekendt, når skatteyderne kigger ind for at se, hvad de – også – får for pengene.

Ja, og så til sagen: For Kunst på Borgen, nu også som bog, er et helt afgørende element i parlamentets ansigt. Viser eller vises man rundt, går turen obligatorisk forbi de mange statsminister- og formandsportrætter. De ældre tænker tilbage på svundne epoker med Schlüter og Krag, og de unge stopper op og siger ved Nyrup: – Hvem er det? 

Folketingets historiske rammer med de betydelige vægarealer lægger op til kunstnerisk udsmykning. Huset blander blod mellem ældre kunst fra arkiverne på Statens Museum for Kunst og nyindkøbte hovedværker fra samtidige, danske billedkunstnere. 

Folketingets Kunstudvalg bærer ansvaret for den kunstneriske udsmykning, herunder for at vejlede afgående folketings-formænd og statsministre om, hvem der kan forvalte deres sårbare og ærekære eftermæle ved at male deres portræt til ophængning i de politiske haller. Det var dette udvalg, der for et års tid siden under stor offentlig debat sagde nej til sangeren Johnny Madsens farveskillerier, hvorefter Liberal Alliance da bare købte dem selv og smækkede dem op i sit gruppeværelse på Christiansborg.

Jens Chr. Jacobsen skriver sympatisk og med stor kærlighed om det politiske hus og dets kunst. Men han når aldrig for alvor ind under huden på hverken lovgivningsprocessens hemmeligheder, Christiansborg-arkitekturens væsen eller den kunstneriske udsmyknings inderste sjæl.

Rasmus Nielsen
Chefredaktør, Altinget.dk

Engang var det den navnkundige, karismatiske folketingsbibliotekar Kristian Hvidt, der vogtede over Folketingets kunstsamling. Hvis den da ikke var udstillet, befandt den sig i en sikret boks et hemmeligt sted under taget på Christiansborg, hvor statshemmelighederne blev opbevaret, mens Udenrigsministeriet endnu lå på Slotsholmen. Siden 1998 har chefkonsulent, cand.polit. Jens Chr. Jacobsen virket som sekretær for kunstudvalget. Og det er samme Jacobsen, der nu udgiver et visuelt stilsikkert værk om Borgens kunst.

Det er ikke de jobhungrende kunsthistorikeres livret, når "ikke-kunstkyndige" betros omgang med billedkunst. Men i tilfældet økonom og ydmyg embedsmand Jens Chr. Jacobsen lider kunstnerne nu ingen nød. De har tlllid til den venlige, nærværende, men lyttende mand. De kan lide ham.

<img align="left" src="@nyimg=13671@" /> MED SIT VÆRK forsøger han med egne ord at "beskrive nogle af de vigtigste politiske rum i Folketinget og deres rolle i forbindelse med lovgivningsprocessen og andre dele af det politiske liv på Christiansborg. Og se nærmere på, hvordan disse rum er udsmykket, og give en personlig tolkning af kunsten sat ind i en politisk sammenhæng".

Unægtelig en stor opgave, der også falder ned mellem flere stole. På samme tid agter forfatteren at fortælle om lovgivningsprocessen, som den folder sig ud i forskellige rum og se på rummenes udsmykning og deres tilknytning til det politiske liv. Tilsat en personlig tolkning af en mand, der ellers er opdraget til at være holdningsløs, når politikerne taler. Så hvem er i målgruppen? Bevares, et tværfagligt skoleforløb i billedkunst og samfundsfag, den er ge-ni-al.

Værket – og Kunst på Borgen er et værk – vil mere end kan rummes i nok så stor en bog. Det vil på samme tid fortælle om, hvad de forskellige udvalgsværelser, vandrehallen, samtaleværelset, folketingssalen osv. betyder for lovgivningsarbejdet og om, hvem der har udsmykket væggene og hvorfor. Det første er der mange gange, bare de allerseneste år, kommet udmærkede bøger om. Det andet er derimod uopdyrket land, alene af den grund, at Folketinget heldigvis hele tiden får ny kunst. 

Jens Chr. Jacobsen skriver sympatisk og med stor kærlighed om det politiske hus og dets kunst. Men han når aldrig for alvor ind under huden på hverken lovgivningsprocessens hemmeligheder, Christiansborg-arkitekturens væsen eller den kunstneriske udsmyknings inderste sjæl.

I sin refleksion over det dybt psykologiske og malerisk suverænt forenklede Hofmeister-portræt af Jens Otto Krag (S) hedder det eksempelvis: "Selv om vi i portrættet genkender Krags ansigtstræk, er der også her tale om en maske. Og hvem ved, hvad der egentlig gemte sig inde bag ved Krags statsministermaske?"

Det er som om, at den mangeårige udvalgssekretær sprogligt lægger de velkendte bånd på sig selv, som forventes af en loyal embedsmand. 

En mulighed havde været at nedtone de politiske og lovgivningstekniske sider og så som tekst-redaktør have givet ordet til kunstnerne selv og andre kunstkundige, der kunne trænge ind bag værkerne, som det ikke er muligt for os andre dødelige.

MEN NU STÅR den der, Kunst på Borgen, og det skal forfatter og forlag have tak for. Værket føjer sig ind i en lille samling udgivelser om emnet, herunder Det politiske portræt i Danmark (Hvidt, 1983).

Kunst på Borgen er en usædvanligt smuk bog med fine, naturtro gengivelser af de mange kunstværker. Det er da også folk med forstand på sagen, der står bag. Bogen er således udgivet på det i en bred kreds mindre kendte forlag Permild & Rosengreen. Siden 1947 har navnet Permild & Rosengreen været synonym med udgivelse af kunsttryk i Danmark. I dag er forretningsområdet udvidet til også at omfatte idéudvikling, design, produktion og forlagsudgivelser af en række andre produkter inden for kultur og kunst.

Ja, og hvad er det så for kunst, vælgeren og skoleeleven møder som en del af det obligatoriske besøg på Christiansborg? Jamen, det kan slet ikke sættes på formel, så lidt som man kan beskrive, hvordan en politiker er. Bogens mest bemærkelsesværdige opslag er med Kviums Nyrup på venstre side og Kærns Fogh på den højre. National kunst, der givet holder ud over generationen til noget, som man skulle tro, en bondeknold, der aldrig nåede på højskole, havde valgt at få lavet.

Vi kigger ned af de lange, mærkelige staldrum på den ældgamle Ridebane – nu med de undseelige, meget hvide og pæne illustrationer af Nils Erik Gjerdevik, der slet ikke kan hamle op med Runde Stald. Der skulle nok have været en Olafur Eliasson i gang. Og vi kommer med ud i Provianthuset med Bjørn Nørgaards varme, klassiske gulve og hvor Hans Chr. Rylander i årevis heksede med sin livsfrise over menneskets vilkår. Vi får smækket Kluges psykologisk tomme og glinsende Ivar Hansen-portræt i fjæset, og fryder os endnu engang over bladtegner Eiler Krags maleriske mesterværk over SF-stifteren Aksel Larsen.

Hver kan savne sit yndlingsværk; må da nævne Peter Martensens monokrome fremstilling af Erling Olsen eller den internationalt vakte montre af Bodil Manz-keramik. Men det er ikke fair at nævne "mangler" i et så omfattende værk, der kommer så varieret rundt i det store hus. Peter Brandes er der, Nina Sten-Knudsen, Poul Anker Bech, Seppo Mattinen, Dan Sterup-Hansen er der – og Michael Ancher.

KUNST PÅ BORGEN dokumenterer anno 2013, at Christiansborg nok er et langsommeligt hus. Men også at der træffes modige, helt nutidige valg ... som når Kaspar Bonnén udsmykker Forsvarsudvalget eller Margrete Sørensen opmuntrer i Det Konservative Folkepartis gruppeværelse. Per Kirkeby rammer loftet med sin fremragende maleriske udsmykning af Europaudvalget, hvorefter vi går ned mod jorden igen til Rasmus Larsens charmerende, eviggyldige frise i Vandrehallen med de herlige fyndord som "IKKE ENHVER HØNE, DER KAGLER, LÆGGER ET ÆG" og "KRAGEN SAD PÅ KVISTE, SAGDE HVAD DEN VIDSTE". For ikke at glemme "DEN DER FORSTAAR FUGLENES SPROG KAN BLIVE MINISTER".

Christiansborg, vi elsker dig. For pluralismen i det politiske og for din rummelighed over for billedkunsten. Og til Jens Chr. Jacobsen: – Skriv op som dit personlige forsæt: Om bare 10 år er det tid til en ny, helt opdateret udgave af Kunst på Borgen. Hvem ved, måske er Olaf Rudes traditionelle landskabsmalerier i folketingssalen til den tid erstattet med nutidige værker? 

<img align="left" src="@nyimg=6534@" /> Jens Chr. Jacobsen: Kunst på Borgen – kunsten som politisk scenografi, 220 sider, med fotos af Torben Eskerod, 349 kr., udkommet 19. april på Permild og Rosengreen

<img align="left" src="@nyimg=13670@" />