Kvindelige lagtingsmedlemmer vil ikke hedde lagtingsmænd

KØN: Den færøske ”grundlov” skal ændres, så et medlem af Lagtinget ikke længere hedder en lagtingsmand, mener to kvindelige færøske politikere, der kalder det en lille, men vigtig ændring.

Det færøske lagting og landsstyreadministration ligger på halvøen Tinganes i havnen i Tórshavn.
Det færøske lagting og landsstyreadministration ligger på halvøen Tinganes i havnen i Tórshavn.Foto: Føroya Landsstýri
Andreas Krog

I 1978 blev Jona Henriksen og Karin Kjølbro valgt til det færøske parlament Lagtinget og blev dermed de første to kvindelige lagtingsmænd. For uanset køn så var betegnelsen for et medlem af Lagtinget formelt set lagtingsmand. Og det er det stadig i 2020.

Men sådan skal det ikke blive ved med at være. Det mener de to kvindelige lagtingsmænd Ingilín Didriksen Strøm og Hervør Pálsdóttir fra henholdsvis det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin og det venstreorienterede løsrivelsesparti Tjóðveldi.

De har derfor fremsat et forslag til ændring af loven om Færøernes styrelsesordning. Det er populært sagt Færøernes egen grundlov, som blandt andet fastsætter rammerne for Lagtinget og landsstyrets arbejde.

Lille men vigtig ændring
De to kvindelige lagtingsmænd vil ændre ”lagtingsmand” til ”lagtingsfolk” og ”embedsmand” til ”embedsfolk”.

”Man bør som Lagting gå forrest ved at vise inklusion. Og der går vi lige nu bagerst,” pointerer Ingilín Didriksen Strøm og fortsætter:

”Det sprog, vi bruger, påvirker det samfund, vi lever i. Det kan virke som en lille ændring. Og det er det nok også. Men det er en vigtig ændring, som er på tide at få foretaget.”

Ingilín Didriksen Strøm peger på, at ændringen allerede er sket i medier og Lagtingets almindelige arbejde. Men ikke formelt i love og på medlemmernes visitkort.

Hvis styrelsesordningen skal ændres, så skal lovforslaget vedtages af to på hinanden valgte Lagting, hvor der har været nyvalg mellem første og anden afstemning.

Et udvalg med Lagtingets formand, Jógvan á Lakjuni fra Fólkaflokkurin, i spidsen er nedsat til at se på forslaget og rapportere tilbage til Lagtinget inden afslutningen af parlamentets forårssamling i midten af juni.

Over færøsk lov
Under første behandling af forslaget i Lagtinget 19. februar 2020 argumenterede lagmand Bárður á Steig Nielsen (Sambandsflokkurin) for, at man bør revidere hele loven om styrelsesordningen. Han mente, at man blandt andet bør revidere afsnittet om landets finanser, ligesom man bør revidere bestemmelsen om, at internationale overenskomster står over færøsk lov.

Lagmanden eller andre lagtingsmænd har dog ikke fremsat konkrete forslag om sådanne ændringer. Det nedsatte udvalg kigger derfor kun på forslaget om at ændre betegnelserne, oplyser Jógvan á Lakjuni til Altinget.

Det færøske lagting blev dannet i år 900 og oprindeligt kaldt Altinget. Med sin over tusindårige historie hører det til de ældste parlamenter i verden.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00