Med lovforslaget gennemføres en række forskellige ændringer, som generelt har til formål at højne forbrugersikkerheden.

Lovforslaget indebærer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får mulighed for at gribe ind, hvis gebyrerne på direkte debiteringsprodukter vurderes at være urimeligt høje.

Endvidere får en forsikret kunde i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i skadeforsikringsselskaber, der er gået konkurs umiddelbart inden 1. januar 2019, mulighed for at få dækning i garantifonden for en byggeskade, der måtte opstå i policens resterende periode, hvis bygherren ikke har tegnet en erstatningsforsikring for den resterende dækningsperiode, og hvis bygherren er gået eller går konkurs.

Derudover indføres krav om, at udbydere af boliglån skal udlevere et standardiseret nøgletalsdokument til forbrugere ved fremsættelse af tilbud om realkreditlån og realkreditlignende lån.

Der genindføres en pligt for virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede e-penge eller med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester til at have en whistleblowerordning, såfremt virksomhederne har mere end fem ansatte.

Endvidere gøres det muligt at underskrive årsrapporter med brug af digital underskrift, og finansielle virksomheder skal indsende deres årsrapporter og halvårsrapporter digitalt direkte til Erhvervsstyrelsen.

Endelig bliver det fremover muligt at indløse minoritetskapitalejere efter en ny og mere effektiv procedure.

Loven skal træde i kraft den 1. januar 2020.