LA Ungdom: Lukkede grænser strider mod vores værdier

Af Filip Steffensen og Signe Bøgevald Hansen
Hhv. retsordfører og politisk formand, Liberal Alliance Ungdom

Da Socialdemokratiet i februar 2018 fremlagde deres nye asyludspil, udtalte partiets formand, Mette Frederiksen, at “ikke-vestlig indvandring er den største udfordring i Danmark.” 

Holdningen er ikke et socialdemokratisk særpræg, men ganske bredt accepteret i den politiske debat i Danmark.

For hvad enten man er socialdemokrat, DF’er eller venstremand, så lader det til, at lukkede grænser og mindre indvandring er løsningen på såvel velfærdsstatens, økonomiens og det vestlige samfunds udfordringer.

Medens nationalisme og indvandringsskepticisme er i fremgang overalt i Europa, er det vigtigt, at vi borgerlig-liberale værner om de værdier, som det åbne samfund prædiker.

Vi har igennem historiens forløb erfaret, hvilke uhyrligheder nativisme og isolation har bragt med sig. Lad os derfor vende ryggen til det lukkede samfund og hylde det åbne samfund i stedet.

Et utal af mennesker er verden over født under utålelige vilkår, som de ingen indflydelse kan udøve på. Denne uretfærdighed forstærkes af, at lande over hele verden lukker deres grænser og forhindrer mennesker i at rejse hertil.

Filip Steffensen og Signe Bøgevald Hansen
Hhv. retsordfører og politisk formand, Liberal Alliance Ungdom

Lad os følge Frihedsgudinden 
Mennesker fødes i forskellige vilkår. Nogle er privilegerede og fødes i lande som Danmark med fysisk og materiel sikkerhed. Andre fødes i fattige og undertrykkende lande som Syrien, Venezuela eller Ghana, hvor åndsfriheden kues, og befolkningen holdes i et jerngreb af autoritære ledere.

Disse vilkår har vi som individer ingen kontrol over, og det er netop heri, forsvaret for et åbent og tolerant samfund består. For med hvilken ret forsvarer vi de lukkede grænser, der afskærer mennesker for den frihed, der er grundlaget for den mest succesrige civilisation i menneskehedens historie - nemlig den vestlige civilisation?

Hvis vi oprigtigt tror på vestlige principper, så er det ikke nationalismen og de lukkede grænser, som vi skal dyrke. I stedet skal vi igen lade os inspirere af de visdomsord, som står skrevet på manifestationen af den vestlige verden, frihedsgudindens fødder: “Giv mig dine trætte, dine fattige, dine sammenstuvede masser, som længes efter at ånde frit.”

Lukkede grænser er en katalysator for uretfærdighed
Det lukkede samfunds sirenesang appellerer tydeligvis stærkt i en tid, hvor terrorisme og integrationsproblemer truer velfærdsstaten og sammenhængskraften.

Det afspejles ikke blot bredt blandt Folketingets partier, men også i den offentlige debat i Danmark, hvor nationalkonservative holdninger i langt højere grad har vundet indpas i debatten.

Disse holdninger er senest blevet udfoldet i den konservative debattør, Kasper Støvrings nye bog, “Gensyn med fremtiden”. Her beskrives det, hvordan det liberale demokrati og dets idealer har mistet sin appel blandt andet på grund den stigende indvandring fra ikke-vestlige lande.

Men der er dog stadig et stærkt, moralsk argument for et samfund med åbne grænser. For mennesker fødes under ulige vilkår. I de vestlige lande er vi begunstiget med demokrati, retsstat og tolerance, men dette er ikke tilfældet i alle lande.

I et land som Ghana, derimod, diskrimineres minoriteter systematisk, retstilstanden er direkte arbitrær, og endelig er store dele af befolkningen bundet af fattigdommens kvælende lænker.

Et utal af mennesker er verden over født under utålelige vilkår, som de ingen indflydelse kan udøve på. Denne uretfærdighed forstærkes af, at lande over hele verden lukker deres grænser og forhindrer mennesker i at rejse hertil for at få del i den frihed og de muligheder, som vi almindeligvis hylder og er stolte af.

Nogle kulturer er bedre end andre
Hvor er den afgørende forskel mellem mennesker, der er født i Danmark, og de, som er født i eksempelvis Ghana, der retfærdiggør, at vi Danmark kan nyde gavn af frihed, velstand og retsstat, mens man som menneske født i Ghana må nøjes med fattigdom og undertrykkelse?

Sandheden er, at vi mennesker grundlæggende er gjort af det samme stof. Fornuften, kærligheden og empatien har vi alle mulighed for at føle.

At vi som mennesker deler nogle universelle træk betyder dog ikke, at kultur intet betyder. Alle kulturer er selvsagt ikke lige gode. Kulturer, der sætter individet før kollektivet, er bedre end de, der ikke gør.

Kulturer, der respekterer kønnenes ligestilling, er bedre end de, der ikke gør. Og endeligt er kulturer, der er kompatible med det liberale demokrati bedre end de, der ikke er.

Så selvom vi ikke skal afskære mennesker muligheder, kan vi alligevel stille krav til de, som ønsker at blive danske statsborgere. For det liberale demokrati og de principper, der følger med, stiller krav til dets borgere.

I kontrast til frihedsidealer
Man bør naturligvis ikke ligge andre til last økonomisk. Ligeledes skal man respektere ens medborgeres ret til den selvsamme frihed, som man selv nyder godt af. Det betyder, at man skal respektere det grundlag, hvorpå vores demokratiske samfund er bygget, hvorfor man derfor også skal være lovlydig.

Den brede konsensus blandt Folketingets partier, der vedrører, at immigrationspolitik stadig skal blive strammere og strammere, er ikke blot ærgerlig for de mange mennesker, der søger friheden og lykken i Danmark, men også i dyb kontrast med vestlige frihedsidealer.

Men vi borgerlig-liberale bør nødvendigvis insistere på, at der ingen grundlæggende og legitimerende forskelle er på mennesker, der retfærdiggør, at nogle fødes i frie og velstående lande, der beskytter deres rettigheder, mens andre fødes i ufrie og fattige lande, der kontinuerligt krænker deres rettigheder.