Ladestandere, postomdeling og infrastrukturaftale: Her er fem nedslag i det transportpolitiske forår

Det transportpolitiske forår har budt på ladestandere, postomdeling og milliardaftale for infrastrukturen. I det følgende kan du læse Altingets bud på fem væsentlige nedslag fra det transportpolitiske forår:

Eldrup viste vejen til flere ladestandere

Efter at have udskudt det et par måneder kunne Anders Eldrup og den resterende bilkommission i februar præsentere sine anbefalinger til, hvordan ladeinfrastruktur, elnet og afgifter bør indrettes for at understøtte omstillingen til en elbaseret bilpark.

Her lød det blandt andet fra Anders Eldrup, at kommunerne skal gives mulighed for at gennemføre offentlige udbud af ladepladserne, og at elafgiften på hjemmeladning bør ensrettes. 

Samtidig anbefalede kommissionen, at man går videre med undersøgelserne af potentialerne i at indføre en trængselsafgift i København og på Frederiksberg. Den idé blev dog hurtigt slået ned af transportminister Benny Engelbrecht (S), der var bange for at begrænse folks mobilitet.

Slagsmålet om posten fortsatte

Kort inden jul måtte regeringen droppe at lande en ny aftale om befordringspligten og for tredje gang i stedet forlænge den gamle aftale med PostNord midlertidigt.

I stedet ville ministeren forsøge at nå til enighed med partierne i det nye år, men kritiske meldinger fra både Rigsrevisionen og EU-Domstolen kastede hurtigt grus i maskineriet.

Særligt den sidstnævntes kritik af EU-Kommissionens afgørelse af en klage fra to danske transportvirksomheder over statens støtte til PostNord blev afgørende.

Kommissionen besluttede nemlig at genoptage undersøgelsen, og undersøgelsen var argumentationen fra ministeren, da han i maj besluttede at afbryde postforhandlingerne og i stedet søge Folketingets tilslutning til at forlænge aftalen med PostNord indtil 2023.

Kommissionen har i juli måned offentliggjort, at den vil indlede en "tilbundsgående" undersøgelse af statsstøtten til PostNord, fordi Kommissionen har "betænkeligheder" ved at verificere, "at der ikke er forekommet overkompensation".

Taxiloven blev justeret

Da evalueringen af den liberaliserede taxilov fra 2018 mod slutningen af sidste år blev udgivet, var det med anbefaling om at stramme sprogkravene til kursister på chaufføruddannelserne. 

Både kunder og vognmænd havde ifølge evalueringen dårlige erfaringer med chauffører med for dårlige danskevner, og da der blev indgået aftale om en opdatering af loven, blev kravet strammet.

Samtidig blev det besluttet, at Transportministeriet frem mod næste evaluering i 2022 skal lave en analyse af taxabetjeningen på landet. 

Byerne skulle være grønnere

I maj præsenterede regeringen sit udspil til, hvordan byerne skal blive grønnere.

Her lød buddene blandt andet, at kommunerne skal kunne stramme kravene i de eksisterende miljøzoner, samt at det skal blive muligt at oprette nulemissionszoner, hvor kun biler uden partikelforurenende motorer skal have adgang.

Planen var oprindeligt at lande en aftale inden sommerferien, men det har miljøminister Lea Wermelin (S), der leder forhandlingerne, opgivet, efter at Radikale Venstre har stillet sig på bagbenene over en tvist om brændeovne. Det kan du læse mere om her. 

Infrastrukturplanen blev landet

Regeringen spillede allerede i april ud med sit bud på en ny langtidsplan for investeringer i infrastrukturen, og en måned senere fulgte Venstre op med et modbud med nogle flere milliarder og en masse mere vej. 

Enhedslisten havde på forhånd meldt ud, at partiet ikke kan bakkede op om asfaltinvesteringerne. Derfor havde partiet foreslået, at aftalen deles op i tre søjler: En for veje, en for kollektiv trafik og en for grønne tiltag, som partierne kan tilslutte sig efter behag.

Da et samlet folketing præsenterede aftalen den 28. juni, hvilket skete efter maratonforhandlinger over én weekend, stod Enhedslisten og Alternativet uden for samtlige vejprojekter og SF uden for aftalen om Egholm-forbindelsen.

"Vi lægger ikke navn til sorte motorveje, som ødelægger vores klima og brager gennem skøn natur i det danske land," sagde Enhedslistens Henning Hyllested under præsentationen.

Med aftalen skulle Danmark frem mod 2035 investere mere end 160 milliarder kroner i nye veje, jernbaner og cykelstier. I alt betyder aftalen, at der skal bygges nye veje for 64 milliarder kroner og jernbaner for 84 milliarder kroner.

Aftalen blev af finansminister Nicolai Wammen (S) kaldt "den største infrastrukturaftale nogensinde".