Lægeformand varsler markant kursskifte

”PLO har i lang tid brugt for meget energi på intern uenighed. Nu skal vi ud og lytte til regionerne og vores andre samarbejdspartnere.” Sådan lyder det blandt andet fra lægeforeningen PLO's nyvalgte formand, Christian Freitag.

Men ud over at lytte varsler han dog også en stribe markante ønsker og krav til ændringer i samarbejdet med det offentlige.

Han overtager et PLO, som centralt og lokalt har en stribe udeståender med det offentlige. Her kan nævnes i flæng: En mulig ny version af DAMD-databasen, strandede lokale PLO-aftaler, 1813 i hovedstaden og Fælles Medicinkort. Og sidst, men ikke mindst, den gældende overenskomst, som mange praktiserende læger er voldsomt utilfredse med.   

Valget af den 49-årige praktiserende læge fra Holte, 11. april, var den foreløbige kulmination på halvandet års intern splid i PLO. Kort før var den hidtidige formand Bruno Melgaard Jensen trådt tilbage for at undgå at blive væltet.

Christian Freitag er fra den såkaldte SPRAL-fløj i PLO. En uformel gruppering, der mente, at Bruno Melgaard Jensen og hans bestyrelse var alt for eftergivende over for regionerne i forhandlingerne om en ny overenskomst i 2014. En stor del af medlemmerne af SPRAL havde stemt for, at PLO efter regeringsindgrebet i sommeren 2013 skulle gå i konflikt ved at opsige samarbejdet med det offentlige.

For meget kontrol
Christian Freitag lægger heller ikke skjul på, at han mener, at regeringsindgrebet og den efterfølgende overenskomst har skabt en masse uro mellem de praktiserende læger, regionerne og regeringen.

”Regeringsindgrebet og overenskomsten havde alt for meget fokus på kontrol og mistillid til de praktiserende læger. Jeg tror faktisk også, at regeringen og regionerne i dag kan se, at der kommet tiltag, som ikke har vist sig at virke efter hensigten,” siger Christian Freitag.

Han glæder sig til at høre regionernes og regeringens bud på, hvad der skal ske fremadrettet.

Han har dog allerede nu en række bud på, hvad han personligt mener bør ændres i almen praksis. Igen nævner han kontrol og dokumentationskrav, der blev øget med regeringsindgrebet og den seneste overenskomst. Samtidig nævner han det såkaldte økonomi-loft, som er maksgrænsen for, hvor stor udgiften kan være årligt til almen praksis.

”Økonomiloftet virker psykologisk som en bremseklods på os læger. Det giver jo os et signal om, at vi skal stoppe udviklingen, mens regioner og regeringen hele tiden taler om udviklingen af almen praksis,” siger Christian Freitag.

Mindre kontrol vil frigøre energi
Han afviser ikke, at mindre kontrol vil kunne føre til, at nogle læger fagligt ikke gør sig ordentligt umage eller ikke leverer alle de ydelser, som de får betaling for.

”Mindre kontrol kan da betyde, at enkelte kan slippe igennem. Men det er intet at regne for den energi og engagement, som mindre kontrol og registreringskrav vil afføde hos de praktiserende læger. Samlet set vil det være en gevinst for både patienterne, lægerne og samfundsøkonomien,” siger Christian Freitag og fortsætter:

”I min egen praksis står vi overfor at skulle investere hundredevis af timer i akkreditering, hvor man ingen dokumentation har for, at det vil gavne patienterne.”

En anden stor ændring, Christian Freitag ønsker sig, er at få begrænset de decentrale dele af overenskomstforhandlingerne i almenpraksis. De fem regionale PLO-organisationer skulle efter overenskomsten i 2014 have forhandlet lokalt med regioner og kommuner om 200 millioner kroner.

Forhandlingerne har dog kørt særdels trægt. Christian Freitag mener ikke, at de lokale aftaler lever op til intentionen om at sikre fleksibilitet, som kan tage højde for forskellene på at drive et sammenhængende sundhedsvæsen i en land eller by-region.

”Vi frygter i stedet, at de lokale aftaler bare vil skabe mere ulighed. De velstillede kommuner vil have råd til at købe flere ydelser end fattige kommuner. Dermed vil fokus ikke være på at afhjælpe lokale problemstillinger, som eksempelvis befolkningstynde områder kan udgøre,” siger Christian Freitag.

Han mener også, at de lokale aftaler er en for stor mundfuld for de regionale PLO-organisationer.

”Forhandlingerne er ekstremt komplicerede. Og lokalt har man jo ikke det faglige apparat og personale, som vi har til rådighed i den centrale PLO-organisation,” siger Christian Freitag. Han mener derfor, at lægerne har en tendens til at blive den svage part i de lokale forhandlinger.

Datakonflikten
En anden vanskelig sag, der venter, er brugen af patientdata fra almen praksis i DAMD-databasen. Indsamlingen til denne database har vist sig at være ulovlig. Mange forskere og Danske Patienter begræder, at DAMD-databasen formentlig bliver slettet. Blandt andet Danske Patienter ønsker indsamlingen lovliggjort og genoptaget helst i lige så stort omfang som tidligere.

Christian Freitag afviser dog, at PLO vil gå med til det.

”Data skal ikke indsamles i samme omfang som tidligere. Samtidig skal der indføres krav om anonymisering af visse oplysninger. Der skal også stilles krav om, at patienterne skal give aktivt samtykke til, at visse data bruges af andre end lægen,” siger Christian Freitag.

Han frygter, at kvaliteten af patientdata vil blive dårligere, hvis de praktiserende læger ser indsamlingen som kontrol i stedet for forskning. Af andre uløste konflikter i PLO-regi er implementeringen af Fælles Medicinkort, hvor de to spral-dominerede regionale PLO-organisationer i Region Hovedstaden og Region Syddanmark ikke har kunnet blive enige om implementeringen af FMK. Og så er der den verserende 1813-konflikt i Region Hovedstaden, som Christian Freitag har beskæftiget sig indgående med som formand i Region Hovedstadens PLO.

Ny mand i PLO-regi
Udover at Christian Freitag har været en del af SPRAL-fløjen, er der også stor nysgerrighed overfor, hvem den nye formand er. Det skyldes blandt andet det faktum, at han er helt ny i PLO-politik. Typisk har de foregående formænd tidligere siddet i bestyrelsen, inden de er blevet formænd. Christian Freitag blev først i efteråret formand for PLO i hovedstaden og medlem af PLO’s øverste myndighed, repræsentantskabet.

Han glæder sig dog over, at forhandlingerne om en ny overenskomst ikke står lige for. Overenskomsten udløber i 2017, og forhandlingerne starter i 2016. I den periode peger han på, at man i PLO skal blive helt enige om, hvad PLO ønsker af ændringer i den nye overenskomst. Og så skal man inden forhandlingerne i dialog med regionerne og regeringen om konfliktpunkterne, understreger han.

”Når vi sætter os ved forhandlingsbordet næste gang, så håber jeg, vi sammen med regionerne har fundet nogle muligheder på de områder, hvor der har været uenighed,” siger Christian Freitag.

Striden i PLO har betydet, at regionerne og kommunerne har været frustrerede over, at man i PLO ikke har været nemme at få lavet aftaler med på grund af uenighederne. På spørgsmålet om, hvad PLO skal gøre for at forbedre samarbejdet med det offentlige, peger han derfor på, man i PLO skal være lyttende.

”Jeg tager min del af ansvaret for, at vi PLO har brugt meget energi på interne diskussioner. Det skyldes, at jeg og mange andre var meget uenige i PLO’s linje. Men derfor er det et krav til mig og mine støtter, at vi nu retter fokus på dem, der gerne vil udvikle almen praksis,” siger Christian Freitag.

Læger er bedst i klinikken
Han har dog et men. I mange udspil fra Christiansborg tiltænkes de praktiserende læger løbende nye opgaver om alt fra forebyggelse og kræftudredning til tovholderopgaver og løbende kronikerbehandling.

”Det er dejligt, at man ser muligheder i almen praksis. Men jeg mener helt oprigtigt, at vi ikke bare skal vokse for enhver pris. De nye akutstuer kan let virke fristende med anderledes opgaver og større honorarer, men det vil, alt andet lige, gøre det sværere for den almindelige borger at besøge sin læge,” siger Christian Freitag.

Helt grundlæggende mener han, at de praktiserende læger generelt kan levere mest sundhed for pengene, hvis de arbejder i deres klinikker.  

”Der hvor almen praksis er bedst for patienterne og billigst for samfundet, det er ikke ved at gå stuegang på kommunale sygestuer. Det er, at lægerne fortrinsvis bliver i klinikken, hvor de billigt og effektivt behandler de fleste patienter, mens de så sender de rigtige patienter videre til sygehusene”.