Læger og patienter: Strukturreform har gavnet sundhedsvæsnet

En rigtig reform. Sådan lyder det samstemmende fra Danske Patienter og Lægeforeningen om strukturreformen.

Men i stedet for at flytte yderligere rundt på store områder skal politikerne i den kommende reform hellere sikre, at kommuner og regioner arbejder bedre sammen. Det er den eneste måde, hvorpå man kan løse en stribe alvorlige problemer, som reformen ikke har løst.
 
Sådan lyder skudsmålet fra de to organisationer om den nu fem år gamle reform, efter at regeringen i februar meldte ud, hvordan strukturreformen på sundhedsområdet skal evalueres.
 
Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, peger først og fremmest på, at de 14 amter skrumpede ind til fem regioner, og at kommunerne blev reduceret til 98.
 
De store regioner banede vejen for en sygehusreform med færre og større sygehuse samt en specialeplan. En plan, der samlede de komplicerede behandlinger på færre sygehuse.
 
"Begge dele har været med til at sikre, at man har kunnet koncentrere kræfterne og højne kvaliteten i behandlingerne. Stort set ingen af de lande, som vi normalt sammenligner os med, har formået at gennemføre en sygehusreform og specialplan, selv om behovet er til stede," påpeger Mads Koch Hansen.
 
Læger: Reform har sat gang i it-udvikling
Han glæder sig også over, at strukturreformen har sat gang i løsningen af it-problemerne i sundhedsvæsnet. Regionerne har blandt andet sat som mål, at der i 2013 maksimalt må være 5 EPJ-systemer, og at de skal være forbundne.
 
"De 14 amters mange forskellige it-systemer var et kæmpe problem for sundhedsvæsnet. Efter en langsom start er regionerne ved at få fod på it-området. Problemerne er ikke løst, men regionerne har sat sig nogle klare mål. Min vurdering er, at de faktisk når dem," siger Mads Koch Hansen.
 
Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for forebyggelsesområdet og for al genoptræning, der ikke foregår i forbindelse med indlæggelser på hospitalerne.
 
Lægeforeningen har været med i koret af kritikere af kommunernes arbejde med de nye opgaver.
 
"Kommunerne har været for langsomme om at blive dus med deres nye opgaver. Og forskellen mellem de dårligste og de dygtigste kommuner er alt for stor," siger Mads Koch Hansen.
 
Læger: Kommuner skal have en chance til
Ifølge ham har problemerne særligt vist sig i forhold til genoptræningen af svært hjerneskadede og i alkoholbehandlingen.
 
Han peger dog på, at KL har meldt ud, at kommunerne på sundhedsområdet ligesom resten af sundhedsvæsnet skal have nationale retningslinjer. Det skal sikre, at kommunerne leverer en mere ensartet behandling. Retningslinjer, hvor kvaliteten er sikret, fordi der kun må bruges metoder med dokumenteret effekt.
 
"Hidtil har mange kommuner ikke været dygtige nok. Generelt har kommunerne holdt for meget fast i det lokale selvstyres ret til metodefrihed. Men det er meget positivt, at de nu selv er kommet til den erkendelse, at de skal være dygtigere og kun anvende ensartede og evidensbaserede metoder," siger Mads Koch Hansen.
 
Lægeforeningen er heller ikke imponeret over kommunernes præstationer på genoptræningsområdet eller opgaverne i forbindelse med alkoholbehandling og forebyggelse. Men politikerne bør ikke ved den kommende evaluering forsøge at løse problemet ved at flytte rundt på opgaverne igen, mener lægerne.
 
"Hvis kommunerne hver for sig ikke bliver bedre til at genoptræne de svært hjerneskadede, så må flere kommuner gå sammen om opgaven. Men lykkes det ikke, så kan det blive aktuelt at flytte området. Men det er for tidligt at tage stilling til nu. Kommunerne har meldt ud, at de nu vil sadle om og sikre høj og ensartet kvalitet," siger Mads Koch Hansen.

Det er samarbejdet, der mangler
Han peger på det, som han ser som det væsentligste problem, som politikerne skal løse:
 
"Strukturreformen sikrede færre enheder, hvilket giver færre overgange i sundhedsvæsnet. Men mere glidende overgange og mere sammenhæng mellem behandling og genoptræning af patienterne er stadig en kæmpe udfordring i sundhedsvæsnet. Men vi løser ikke problemerne på sundhedsområdet ved at flytte en masse rundt på opgaverne. Det er samarbejdet, der skal forbedres mellem sygehuse, kommuner og de praktiserende læger," siger Mads Koch Hansen.

Hos Danske Patienter mener man også, at hovedsnittene i strukturreformen er rigtige.

"Hospitalerne gjorde ikke meget ud af genoptræningen. Samtidig passer genoptræningsområdet godt ind i kommunerne, fordi de også har social- og beskæftigelsesindsatsen. På samme måde hører forebyggelse også bedre til i kommunerne, fordi de er tættere på borgerne," siger Lars Engbjerg.

Han mener dog, at reformen har skuffet, hvis man ser på den praktiske udførelse.

"Kvaliteten i kommunernes indsats på området har varieret alt for meget. Vi mener jo, at kommunernes opgave på sundhedsområdet er et behandlingsområde, hvor man skal have faste standarter. Kommunerne har derimod set det som et serviceområde, hvor de bare selv kunne sætte en standard. Det var en fejl," siger Lars Engberg.

Reform skabte ikke sammenhæng
I stedet for at flytte yderligere rundt på opgaverne ved revisionen af kommunalreformen skal politikerne fokusere på samarbejdet, slår Lars Engberg ligesom Mads Koch Hansen fast.

"Det er ikke lykkedes at skabe sammenhæng mellem kommunernes og regionernes sundhedsområder. Formelt skulle de obligatoriske sundhedsaftaler mellem kommunerne og regionerne sikre det. Men eksempelvis kan man jo se, at den voksende gruppe af kronikere ikke oplever ordentlig sammenhæng," siger Lars Engberg.

Han mener, at kulturforskelle mellem de praktiserende læger, de ansatte i kommunerne og sygehusene kombineret med dårlige it-løsninger er blandt de markante årsager til, at samarbejdet ikke er bedre.

Kommunalreformen har ifølge Danske Patienter heller ikke skabt bedre sammenhæng i psykiatrien.

"Opgavefordelingen mellem regionernes psykiatriske sygehuse, distriktspsykiatrien og så de kommunale dagtilbud er en stor gråzone. Her håber vi virkelig, at man får lavet nogle klarere ansvarsfordelinger og får forbedret samarbejdet," siger Lars Engberg med henvisning til evalueringen af kommunalreformen.

Også Dansk Sygeplejeråd mener, at strukturreformen med færre enheder har forbedret behandlingen på sygehusene. De har ikke lagt sig fast på, om der skal ske større omrokeringer i forhold til opgavefordelingen mellem kommuner og regioner.

Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, siger dog i dagens anden artikel (se linkboks) om emnet: 

"Generelt er det mere sammenhæng og samarbejde, der er brug for. Mange af genindlæggelserne på hospitalerne kunne undgås, hvis man i sygehus- og kommuneregi var bedre til at samarbejde," siger Grete Christensen.