Lækket notat: Her er regeringens droppede naturmål

NOTAT: Regeringen og DF ville bruge 260 millioner på fem naturmål og sikre flere overdrevsarealer og mere vild natur, viser et lækket aftaleudkast. I sidste ende sprang Konservative fra aftalen, fordi naturmålene ikke var "ambitiøse nok".

Regeringen og Dansk Folkeparti ville bruge en del af naturmålspengene på mere overdrevsnatur. Det viser et lækket aftaleudkast. (Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix).<br>
Regeringen og Dansk Folkeparti ville bruge en del af naturmålspengene på mere overdrevsnatur. Det viser et lækket aftaleudkast. (Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix).
Anders Redder

Regeringen og Dansk Folkeparti var for ganske få uger siden tæt på at vedtage fem naturmål og bruge over en kvart milliard kroner på dem.

Det viser et ti sider langt notat − ’Aftale om naturmål’ − som Altinget er kommet i besiddelse af.

Aftalen lå klar i april og er resultatet af forhandlinger, der skulle levere på de ambitiøse naturmål, som regeringen i sit regeringsgrundlag lovede at formulere.

Notatet viser, at regeringen frem mod 2030 ville øge overdrevsarealet i Danmark med 2,7 procent. Samtidig skulle der rejses 2200 hektar bynær skov på statens arealer og bruges 20 millioner kroner på at sikre flere levesteder til truede dyrearter.

Højst overraskende endte forhandlingerne dog med at løbe ud i sandet. Konservative sprang fra aftalen, fordi naturmålene ikke var grønne nok.

”Vi vil have konkrete, ambitiøse naturmål. Ikke varm luft,” lød det fra K-miljøordfører Mette Abildgaard, da Altinget i sidste uge kunne fortælle, at regeringen efter interne uenigheder ikke havde landet en aftale på området.

Mere sammenhængende natur
Regeringen og Dansk Folkeparti har på de seneste to finanslove afsat henholdsvis 80 og 200 millioner til de naturmål, som endte med at falde til jorden.

Aftaleudkastet viser i detaljen, hvordan pengene skulle udmøntes over fire år.

Den største check var tiltænkt genoprettelse af overdrevsarealer, eksempelvis fælleder og enge, der anses som noget af det mest sårbare natur i Danmark.

Konkret skulle der bruges 34 millioner kroner på at forbedre overdrevsnaturen på statens arealer, mens 80 millioner kroner var blevet afsat til at opkøbe private jordlodder, som derefter skulle konverteres til eksempelvis ”strandeng, moser, højmoster og heder”, som der står i den forliste aftale.

Mere vild natur
Regeringen og Dansk Folkeparti var også klar til at tilgodese den vilde natur.

Et rewilding-projekt, hvor naturen får lov at passe sig selv, og hvor planteædere råder i stedet for græsslåmaskiner og menneskelig naturpleje, ville blive tildelt 17 millioner kroner.

Vild og urørt skov, der har været højt prioriteret af VLAK-regeringen, var også i højsædet.

I private skove, der udgør godt tre fjerdele af Danmarks samlede skovareal, ville partierne udlægge 230 hektar urørt skov. Pris: 34,4 millioner kroner.

Flere levesteder til truede arter
Biodiversitetskrisen og tilbagegangen af arter har i de seneste år tilegnet sig mere plads i den politiske dagsorden på Christiansborg.

I notatet fremgår det, at naturmålene skal ”bygge videre på regeringens handlingsplan for Danmarks opfyldelse af FN’s verdensmål, FN’s strategiske plan for biodiversitet 2011-2020 og EU’s biodiversitetsstrategi.”

Helt konkret ville aftalepartierne sætte penge af til ”bedre levesteder for orkideer og andre sjældne arter som for eksempel sortplettet blåfugl og timiankøllesværmer,” står der i aftalen.

Penge til læhegn og småbeplantninger på landbrugets marker var også en del af aftalen og skulle sikre spredningskorridorer for fugle, harer, bier og andre bestøvere.

Alt i alt ville regeringen og Dansk Folkeparti bruge næsten 52 millioner på at stande tilbagegangen i biodiversiteten, først og fremmest ved at sætte penge af til bedre naturpleje på statens overdrevsarealer.

Grønt Danmarkskort og bedre naturoplevelser
De to sidste naturmål skulle sikre bedre dyreforhold i Grønt Danmarkskort og få danskerne mere ud i naturen.

Med 20 millioner kroner ville regeringen og Dansk Folkeparti opprioritere indsatsen for truede arter inden for Grønt Danmarkskort – en række naturområder, som er udpeget af landets 98 kommunalbestyrelser i samarbejde med frivillige kræfter.

Samtidig skulle tre millioner bruges på at ”skabe flere og bedre naturoplevelser på statslige overdrev.”

Pengene skal være med til at sikre, at ”antallet af besøg på Miljø- og Fødevareministeriets arealer forøges med 10 procent inden 2021,” lyder naturmål nummer fem.

Pengene bruges alligevel
Alt i alt viser det lækkede notat, at regeringen var klar til at udmønte 260 millioner kroner til at opfylde de naturmål, der i sidste ende gik i vasken.

I stedet er regeringen og Dansk Folkeparti begyndt at bruge naturmålspengene på enkelte naturindsatser – dog uden de konkrete mål, som regeringsgrundlaget ellers foreskrev.

Kort inden påske blev partierne enige om at bruge 150 millioner på blandt andet at øge overdrevsarealet i Danmark med 930 hektar.

I dokumentationsboksen i højre hjørne kan du få en oversigt over de fem naturmål. Nedenfor ses en tabel fra aftaleudkastet, der viser finansieringen af naturmålene.

 

Dokumentation

Her er de fem naturmål, som regeringen endte med droppe

1.    Flere, større og bedre sammenhængende naturområder

2.    Mere vild natur

3.    Flere levesteder for truede arter

4.    Et styrket fællesskab om naturforbedringer    

5.    Bedre muligheder for at opleve naturen

Kilde: 'Aftale om naturmål', dateret april 2019, som Altinget er i besiddelse af.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00