Den lærerstuderende forfatter og debattør Geeti Amiri har vundet årets udgave af Hørups Debatpris.
Det skriver Politiken.
Prisen uddeles ifølge Politiken hver år til en debattør, som er et lysende eksempel på, hvordan man højner den demokratiske debat med argumentets kraft.
Geeti Amiri er valgt som vinderen, fordi hun er en type af samfundsdebattør, som juryen, bestående af Christian Jensen, Søs Marie Serup, Jacob Mchangama, Ulla Tofte, Pia Kjærsgaard og Mads Zacho Teglskov, gerne vil se flere af.
"Hun har udviklet sig fra en debattør, der med stort personligt mod kæmpede mod social kontrol og leverede ubekvemme sandheder om fejlslagen integration, til i dag at kombinere det med et fagligt perspektiv som lærerstuderende," siger Christian Jensen.
Udover Geeti Amiri var også professor Svend Brinkmann og antropolog Dennis Nørmark nomineret til prisen.
Emner i denne artikel
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama










































