landmand
Udover at hjælpe gældsramte landmænd ud af Finansiel Stabilitet skal Landbrugets FinansieringsBank også hjælpe yngre landmænd ved generationsskifte. (Foto: Colourbox.com)

Landbrugets redningsbank kan ikke komme af med pengene

19. september 2013 kl. 7:27
GÆLD: Trods landbrugets enorme gældsklemme går det mere end trægt med at få pengene til at rulle fra Landbrugets FinansieringsBank. Der er kun udlånt en brøkdel af det forventede.
| Flere

Regeringens redningskrans til det stærkt gældsatte landbrug og dets pressede kreditorer i bankerne er kommet meget langsomt fra start. I første halvår af 2013 er det kun lykkedes Landbrugets FinansieringsBank at udlåne godt en tiendedel af det forventede.

Indtil den 30. juni havde banken kun udlånt sølle 38,2 millioner kroner ud af de 356,8 millioner, der var budgetteret med. Det fremgår af bankens halvårsrapport for første halvdel af 2013, og resultatet vækker harme i foreningen Danske Svineproducenter.

"Jeg har svært ved at se sammenhængen mellem den træghed, det store behov i landbruget og de mange rosende ord, der fulgte med, dengang man etablerede banken og sagde, at nu ville der komme finansieringsmuligheder og gang i væksten," siger Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter.

Han kalder Landbrugets FinansieringsBank for en "syltekrukke" og ærgrer sig højlydt over, at der bliver brugt meget tid og mange ressourcer hos de landmænd, der prøver at komme ind i banken, uden at der kommer skred i tingene.

Landbrug & Fødevarer er medejer af Landbrugets FinansieringsBank, og også her synes man, at det er gået for langsomt med at få finansieringsbankens penge ud at arbejde for landmændene.

Hul på bylden
"Der gik længere tid, inden man begyndte at udbetale lån fra banken, end vi overhovedet havde forventet. Nu kan vi så konstatere, at der ser ud til at være kommet hul på bylden, men der er meget at indhente," siger Lone Saaby, erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer, med henvisning til, at udlånene forventes at vokse betydeligt hen over efteråret.

Det samme budskab kommer fra direktøren for Landbrugets FinansieringsBank, Jesper Lyhne. Han siger, at bankens opgave med at overtage udvalgte landbrug fra Finansiel Stabilitet har vist sig sværere end forventet. Men nu synes tingene at være ved at falde på plads.

"Vi er langt med at lave konkrete løsninger. Men de er betinget af, at nogle forhold omkring blandt andet miljøtilladelser og forpagtninger falder på plads. Det er noget, vi ikke er herre over," siger Jesper Lyhne.

Et andet problem er ifølge ham, at der første halve år af 2013 ikke har været en eneste henvendelse fra pengeinstitutter i forhold til bankens to andre opgaver. Nemlig at støtte yngre landmænd i forbindelse med generationsskifte og at hjælpe med finansiering til investeringer for landmænd, som bankerne vejer en lille smule for lette til, at de tør låne dem penge.

"Men der er ingen tvivl om, at vi er meget langt med at lave løsningerne for de cirka 50 landmænd, vi kan hjælpe videre fra Finansiel Stabilitet. Og lige pludselig vil der være en hel række ting, der flasker sig og falder på plads," siger Jesper Lyhne.

Han forventer, at udlånene vil vokse til et sted mellem 300 og 500 millioner kroner inden februar i forbindelse med "rekonstruktionen" af kunderne hos Finansiel stabilitet.

Som en skrædder i...
Onsdag blev den såkaldte Rangvid-rapport om årsagerne til den finansielle krise i Danmark præsenteret. Heri tildeles landbruget en ikke ubetydelig rolle med jordprisernes himmelflugt i årene 2005 til 2008 og den enorme gældsætning, der fulgte med.

Set i forhold til de cirka 350 milliarder kroner, danske landmænd skylder væk, rækker Landbrugets FinansieringsBanks udlånspotentiale på to milliarder ikke langt, mener Danske Svineproducenters formand, Henrik Mortensen.

"Det er simpelthen for lidt til at sætte skub i finansieringen. Og når det så oven i købet er så umuligt at komme ind i banken, har vi svært ved at se det positive i det her," siger Henrik Mortensen.

Han peger på, at den helt store udfordring ligger i at sikre landbrugets indtjening. Så længe indtjeningen er så lav som nu, tør bankerne ikke udlåne penge.

En dårlig forretning
Det er ikke kun et problem for de almindelige banker, men også Landbrugets FinansieringsBank, lyder det fra lektor Morten Jakobsen fra Institut for Marketing og Organisation på Aarhus Universitet.

"Finansieringsbanken forventer jo også at få de udlånte penge tilbage på et tidspunkt. Derfor er de nødt til at gå ind og se på, hvad det er for nogle engagementer, de kaster sig ud i. Og uanset hvordan man vender og drejer det, er det vanskeligt at få en god forretning ud af at drive landbrug i Danmark," siger Morten Jakobsen.

Når forholdet mellem indtjening og gældsætning grundlæggende er skævt, kan det også blive et problem for finansieringsbanken at finde de landmænd, som ikke kan få hjælp andre steder, men som alligevel skal kunne få hjælp her.

Og selv om de første henvendelser fra pengeinstitutter er begyndt at melde sig her efter sommerferien, kan Landbrugets FinansieringsBanks direktør godt se en udfordring i at finde frem til bedrifter, der kan udlånes til.

"Det er jo et grundlæggende problem for landbruget, at de tjener for lidt penge i forhold til den gæld, de har. Det største problem er derfor at finde de landmænd, vi kan hjælpe med investeringer, eller de unge landmænd, vi kan hjælpe med at købe bedrifter," siger Jesper Lyhne.

Dokumentaion

Rangvid-udvalgets pointer om dansk landbrug

  • Priserne på landbrugsejendomme, hvilket reelt vil sige jordpriserne, steg 90 pct. fra 1. kvartal 2005 til 2. kvartal 2008. Siden er de faldet med ca. 40 pct.
  • Ultimo 2011 var landbrugets gæld på i alt knap 358 mia. kr. sammenlignet med 178 mia. kr. i 2001, svarende til en vækst i den nominelle gæld på 100 pct. i perioden.
  • Ud af gælden på 358 mia. kr. ultimo 2011 udgør landbrugets gæld til realkreditinstitutter knap 273 mia. kr. svarende til 76 pct.
  • Af landbrugets restgæld til realkreditinstitutterne udgør lån med afdragsfrihed 62 pct. Restgælden på afdragsfrie realkreditlån med seks år eller mere til udløb af den afdragsfri periode udgør 73 pct.
  • Overordnet set er landbruget tynget af høj gæld og lav indtjening. Kombinationen af disse forhold gør, at mange landmænd har svært ved at servicere deres gæld. Uden en bedring af indtjeningen i landbruget, vil gældsudfordringen blive forstærket, når de afdragsfrie lån til landbruget udløber.
  • De nødlidende pengeinstitutter har haft forskellig eksponering, men de har, set under et, haft væsentlige nedskrivninger på ejendomsengagementer, herunder engagementer som involverede pantebreve og landbrugsengagementer.
  • Finansieringen med schweizerlån steg gennem 00'erne frem til 2009, hvor lån for 35 mia. kr. var finansieret på denne måde. Landbrugets akkumulerede tab ved denne form for lån var ved udgangen af 2010 på godt 10 mia. kr. Til sammenligning udgjorde de samlede udlån fra pengeinstitutter til landbrug på det tidspunkt ca. 60 mia. kr.
  • Antal landbrug på tvangsauktion er steget, så de i løbet af 2011 udgjorde 0,6 pct. af det samlede antal landbrug. Det er den højeste andel siden 1995.

 

Kilde: Den finansielle krise i Danmark - årsager, konsekvenser og læring.

 

 
Altinget | Fødevarer

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK