Lars Frelle: Vi har haft for naive forestillinger om digitalisering

Luk et kort øjeblik øjnene, og tænk på offentlig digitalisering.

Tænk på besparelser, business cases og potentialer. Tænk på NemID, elektroniske postkasser og ubemandede borgerserviceskranker. Men også problemer, projektmageri og ufuldendt afbureaukratisering.

Dvæl et øjeblik ved disse ting. Og der er stor sandsynlighed for, at Lars Frelle-Petersens smalle, bebrillede ansigt dukker op for dit indre blik.

Dengang posten var rød
I fem år har han som direktør i Digitaliseringsstyrelsen spillet en central rolle i digitaliseringen af det danske samfund.

Da Lars Frelle afløste Charlotte Münter i august 2012, foretrak myndigheder og borgere stadig at skrive breve til hinanden. Et almindeligt frankeret brev smidt i postkassen tirsdag eftermiddag dukkede stadig op onsdag morgen. Og så var postbuddet i øvrigt stadig klædt i rødt.

Alt dette – og meget andet – har ændret sig. Og derfor har Altinget taget en snak med Lars Frelle i anledning af, at han mandag skiftede direktørstolen i Digitaliseringsstyrelsen ud med titlen som afdelingschef for offentlig innovation i Finansministeriet.

Jeg hørte Peter Loft i Deadline sige, at han ikke havde noget ansvar, da han sad som departementschef i Skatteministeriet. Det blev jeg meget stødt over. Jeg mener, at man som topleder har ansvar for det, der foregår i ens butik.

Lars Frelle-Petersen
Afdelingschef offentlig innovation, Finansministeriet

Modernisering i al mangfoldighed
Hvorfor skifter du job?

“Det er fantastisk, at vi nu har fået en minister for den offentlige sektor. Det har jeg drømt om i mange år. Og da der blev en plads ledig til at hjælpe Sophie Løhde (V) med den ambitiøse reform for modernisering af den offentlige sektor, som vi står over for, så jeg det som en oplagt chance for at blive del af projektet.”

Arbejdet med Sammenhængsreformen rimer i høj grad på de opgaver, som du har stået i spidsen for i Digitaliseringsstyrelsen. Hvor kommer de største forandringer i dit job til at ske?

“I mit nye job skal jeg have blikket på den offentlige sektor i al sin mangfoldighed. Det handler selvfølgelig om digitalisering, men også om ledelse, afbureaukratisering, udvikling og styring. Jeg glæder mig til at gå i dybden med, hvordan vi ud fra en bred horisont kan blive klogere på retningen for den offentlige sektor. Og her kan jeg trække på mine hidtidige erfaringer.”

Farvel til Danmarks bedste styrelse
Hvilken stand efterlader du Digitaliseringsstyrelsen i?

“Jeg skrev det vist selv på Twitter: “Jeg synes, at jeg efterlader Danmarks bedste styrelse”. Men jeg synes, at jeg efterlader en rigtig god styrelse, der har nået markante resultater i løbet af de sidste fem år. Digitalisering er for alvor kommet på dagsordenen. Folk har vænnet sig til at få posten digitalt og betjene sig selv på nettet. Jeg efterlader styrelsen klar til at tage nye skridt og løfte de opgaver, som Sammenhængsreformen peger på.”

Hvad er dit vigtigste resultat?

“Det har været realiseringen af målsætningen om, at man i 2011 sagde, at ved udgangen af 2015 skulle 80 procent af kommunikationen med borgere og virksomheder være digitaliseret. Og det er vi kommet i mål med. Det har betydet kæmpe forandringer for borgere og ansatte i den offentlige sektor. Og vi står kun ved begyndelsen af de muligheder, som intelligent brug af data åbner op for.”

Ærgrer sig over it-skandaler
Hvad har været den største skuffelse?

“Det ærgrer mig stadig, at vi har så store udfordringer med at lave succesfulde offentlige digitaliseringsprojekter. Det er en svær opgave. Og at der også på min vagt er kommet flere skandaler frem – her tænker jeg især på EFI – ville jeg gerne have undgået. Det kan aldrig helt undgås, men det skader tiltroen til, at vi reelt kan løfte den digitale dagsorden.”

“Og så havde jeg haft håb om, at vi ville være længere på de velfærdsteknologiske områder. Eksempelvis med udrulning af løsninger til kroniske patienter. Men det er et arbejde, som baseres på fællesoffentlige aftaler, og derfor handler det også om, hvad de offentlige institioner har kræfter til.”

Naiv tilgang til ny teknologi
Er det udtryk for, at man i høj grad har opfattet velfærdsteknologiske redskaber som cash cows? Og dermed undervurderet arbejdet med at implementere dem?

“Nogle gange kan man godt have tendens til at tro, at tingene er lettere, end de er. Vi må erkende, at arbejdet med digitalisering ikke er så let, som vi gør det til. Det er enormt kompliceret, når mennesker og maskiner skal lære at arbejde sammen. Det er ikke bare ny software, der bliver rullet ud, og så er det løst.”

“Og så har vi ofte haft for naive forestillinger om, hvad digitalisering kan gøre. Man kan ikke digitalisere en dårlig arbejdsgang, og så bliver den god. En dårlig lovgivning bliver ikke bedre af at blive digitaliseret. Det har vi også set med Rejsekortet. Hvis ikke vi har løst takstzonesituationen, hjælper et nyt Rejsekort ikke. Et dårligt inddrivelsessystem bliver heller ikke bedre af at blive digitaliseret. Og det skal vi blive bedre til at forstå.”

Og det er velsagtens den største opgave, der venter foran os?

“Ja. Politikerne skal forstå, at de regler, som de implementerer, skal kunne omsættes digitalt, og medarbejdere og organisationer skal opbygge digitale kompetencer. Her er vi i en enorm omstillingsproces i vores samfund. I gamle dage sendte vi 1,5 milliarder breve årligt, og sidste år sendte vi kun 250 millioner. Den omstillingshastighed vil blive øget, og det skal vi som samfund geare os til.”

Bland dig i debatten
Du har det seneste år engageret dig mere aktivt i den offentlige debat. Blandt andet skrev du seneste måned i Altinget et forsvar for digitaliseringsprocessen i den offentlige sektor. Er der behov for, at flere gør som dig?

“Ja. Det gælder også debatten om styringsværktøjer og new public management. Der har vi brug for at stille os op og sige, hvad virkeligheden er. Man kan kalde hvem som helst ekspert, og så kan det, vedkommende siger, blive til sandhed. Og som ansvarlig for et givent område kan jeg godt blive bekymret for, hvordan man anvender eksperttitlerne.”

“Jeg oplever også, at leverandører på it-området slipper for billigt. Det er altid den offentlige sektors skyld. Der er behov for, at vi som ledere i den offentlige sektor blander os i samfundsdebatten. Jeg hørte Peter Loft i Deadline sige, at han ikke havde noget ansvar, da han sad som departementschef i Skatteministeriet. Det blev jeg meget stødt over. Jeg mener, at man som topleder har ansvar for det, der foregår i ens butik.”

Er det et ansvar og en opgave, som du vil tage med ind i dit nye job?

“Nu bliver det lidt noget andet. Jeg kommer til at arbejde meget tæt op ad en minister, og der tror jeg, at man skal have stor respekt for den rollefordeling. Jeg bliver nok ikke så synlig, som jeg har været. Men når jeg får chancen for at blande mig i den offentlige debat, vil jeg gøre det."