Lars Grarup skal fremover lede bureauet, Stupid Studio, der blandt andet har haft opgaver for Carlsberg, Greenpeace, Bang & Olufsen, TV 2 og DR. Det skriver Media Watch.
Senest kommer Lars Grarup fra en stilling som direktør for produktionsselskabet Skylark, som han i foråret valgte at forlade efter et strategiskifte i virksomheden.
Lars Grarup overtager jobbet i Stupid Studio fra Christian Mogensen, der fortsætter i virksomheden, men som fremover kommer til at stå for forretningsudvikling.
Udover ansættelsen af Lars Grarup har virksomheden også valgt at genansætte Daniel Gjøde, der i sin tid grundlagde selskabet. Han har i den seneste tid arbejdet for Legos Future Lab, men vender nu tilbage til Stupid Studio for at fokusere på kreativitet og innovation.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama








































