Lars Olsen: Mette Frederiksens nytårstale var startskud til social konflikt om “de kloge hænder”

For nogle år siden holdt jeg foredrag om skævhed i skole og uddannelse. De fleste af tilhørerne var midaldrende, og mange undrede sig over de seneste årtiers skred, hvor de unge strømmer mod gymnasiet, mens den stolte danske håndværkstradition er gået i glemmebogen.

Så tog en ung pige ordet. Hun gik på det tidspunkt i 2.g. "Det er da ikke så mærkeligt", sagde hun og fortsatte: "I 8. og 9. klasse sagde lærerne utallige gange: Det får I brug for, når I skal i gymnasiet. Jeg har aldrig hørt én lærer sige: Det skal I lære for at tage en erhvervsuddannelse."

Hun ramte spot on. Folkeskolen er blevet stadig mere gymnasieforberedende. Teorier og begreber fylder mere end før, ikke engang i sløjd får eleverne brug for deres hænder, det er lagt ind under "håndværk og design", hvor alt det praktiske og kreative er i én pærevælling.

Statsminister Mette Frederiksen (S) blæste i nytårstalen til kamp mod det snævert boglige uddannelsessystem. "Det er som om, vi har glemt værdien af godt håndværk. Vi skal have en skole, hvor der både er plads til det praktiske og det boglige. Erhvervsuddannelserne skal være førstevalget for mange flere," fastslog statsministeren.

Politikerne er indtil nu veget tilbage for den prioriteringskamp, som reelt er forudsætningen for at dreje supertankeren

Lars Olsen
Journalist og forfatter

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) kalder det "en af regeringens hovedprioriteter" og "mit eget hjertebarn". Men han tilføjer, at "vi kommer til at gøre det roligt og grundigt", der skal bruges tid med eksperter og graves ned i problemstillingen.

Ja, der er brug for langsigtede og strukturelle forandringer, men regeringen kan faktisk nå et pænt stykke ved at plukke de mange lavthængende frugter. Landet over er der masser af eksempler på gode praktiske forløb, de skal blot sættes i system og sikres ordentlige økonomiske vilkår. To nedslag:

Erhvervsskolerne på Sjælland har udviklet forløb, hvor eleverne fra 7.klasse – til tider helt fra 4.klasse – møder nye praktiske læringsformer.

"De lægger rør og reparerer knallerter på EUC Sjælland. De kører tårnkran og har forløb som 'El-bil: Hvad er der indeni?' og 'Når man sprænger en bygning' på EUC Nordvestsjælland. De koder robotter på Roskilde Tekniske Skole," skriver en stribe uddannelseschefer i Sjællandske Medier og fortsætter:

"Folkeskoleeleverne oplever derved erhvervsskolernes problemløsende læringsformer med anvendelse af færdigheder i rigtige opgavefunktioner. De får praktisk hands-on undervisning frem for blot information og sodavandsbesøg."

Et andet eksempel er Erhvervsrygsækken i Faaborg-Midtfyn Kommune. Alle 4-10.klasser har en uge om året et forløb på en lokal virksomhed, hvor de lærer matematik og naturfag ved at løse konkrete opgaver på virksomheden:

"Hvis virksomheden producerer gylletanke, lærer eleverne for eksempel at beregne rumfang. Tit afsluttes forløbet med, at forældrene også kommer ud på virksomheden. Hvis flere skal vælge en erhvervsuddannelse, må også forældre og lærere have et nutidigt billede af produktionsvirksomheder. En maskinarbejder i dag er jo noget helt andet end dengang, man hamrede og svejsede ved en beskidt ambolt," siger borgmester Hans Stavnsager (S).

60 midtfynske virksomheder er med i Erhvervsrygsækken. Det er ofte familieejede mindre og mellemstore virksomheder, der ser samarbejdet som led i rekrutteringen af fremtidens arbejdskraft. Og det virker. Da Erhvervsrygsækken startede i 2017, valgte 24 procent af de lokale unge en erhvervsuddannelse – i dag er det knap 28 procent.