Lars Trier Mogensen: Ulovlig mink-instruks kan koste Mogens Jensen ministerposten

KOMMENTAR: Det hører ingen steder hjemme i en retsstat, at en minister bevidst ignorerer loven. Den ulovlige mink-instruks kunne være undgået, hvis de ansvarlige ministre havde reageret med rettidig omhu. Nu risikerer man i stedet at undergrave borgernes tillid til myndighedernes coronahåndtering.

Instruksen fra Miljø- og Fødevareministeriet var ikke til at tage fejl af: ”Alle mink i Danmark skal aflives”, lød overskriften på den pressemeddelelse, som blev udsendt sidste onsdag 4. november. Ordren oppefra var utvetydig: ”Regeringen har besluttet at aflive alle mink i Danmark”.

Rigspolitichef Thorkild Fogde indskærpede på det efterfølgende pressemøde, at aflivningen skal ske ”hurtigst muligt” og med akut hjælp fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet. Regeringen erklærede åben krig mod landets mink.

Efterfølgende er det dog blevet afsløret, at myndighederne ikke havde loven på deres side. Fødevareminister Mogens Jensen (S) erkender tilmed, at S-regeringen har handlet i ond tro. For man vidste tilsyneladende godt, at instruksen var retsstridig:

”Regeringen har besluttet, at det hastede situationens alvor taget i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud,” lød det opsigtsvækkende forsvar fra Mogens Jensen. I første omgang.

De centrale otte ord – ”vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning” – har karakter af en ren tilståelsessag. Senere har Mogens Jensen forsøgt sig med en ny bortforklaring om uklar kommunikation.

Men det udførlige brev, som Fødevarestyrelsen udsendte til alle landets minkavlere 6. november, er mildest talt ikke særligt uklar. Her skriver veterinærdirektøren: “Aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16. november 2020. Du skal derfor begynde på aflivning og pelsning af besætningen hurtigst muligt”.

Det er sensationelt og så meget desto mere ubekvemt for regeringen, at hverken fødevareministeren eller veterinærdirektøren havde formel lovgrundlag til at kræve, at minkavlerne skulle aflive raske dyr uden for smittezoner.

Med mindre snurrige regeringsjurister meget snart opfinder en ny slags nødløgn om nødret, står den barske kendsgerning tilbage, at ordren om aflivning af mink over hele landet var lovstridig, og at en dansk regering dermed for anden gang på få år har udsendt en ulovlig instruks.

Instruksen kan tilmed også være i direkte strid med grundlovens paragraf 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed. Heri hedder det konstituerende: ”Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning”.

Grundlovens ord synes groft negligeret, og den ulovlige mink-instruks er og bliver derfor en massiv politisk skandale, som kan måle sig med alle større politiske skandaler, som i de seneste tiår har fået ministre til at måtte gå af. Den nye instruksskandale er i hvert fald væsentligt større, end hvad der vil kunne klares med en såkaldt ’næse’ til ministeren.

Oppositionens foreløbige reaktion med at blokere for hastebehandling af den nye lov, som regeringen ville have fremlagt i dag, og som med tilbagevirkende kraft skulle lovliggøre regeringens fremfærd, er heller ikke nok. Lovbrud må have konsekvenser.

Det grundlæggende problem er, at fødevareminister Mogens Jensen reelt erkender at have vidst besked om det manglende retsgrundlag, men samtidig undlod at orientere Folketingets partier, offentligheden og ikke mindst minkavlerne selv.

Ifølge Mogens Jensens første officielle forklaring var han således gjort opmærksom på, at instruksen ikke havde grundlag i Lov om Hold af Dyr, og man har dermed forbrudt sig mod ét af de mest grundlæggende principper i en demokratisk retsstat, nemlig at alle indgreb over for borgere skal have hjemmel i vedtagne love.

Overlagt og bevidst har fødevareminister Mogens Jensen sat sig udover folkestyret og handlet, som om Nordjylland var en provins i Kina.

Da corona-pandemien opstod i millionbyen Wuhan slog det autoritære regime i Beijing endnu mere brutalt ned på borgere og virksomheder og indførte benhårde restriktioner, som aldrig ville være blevet accepteret i et åbent demokratisk samfund. Her overvejede man ikke at sikre folkelig opbakning og legitimitet, og metoden virkede efter hensigten: Kineserne fik stort set inddæmmet smitten.

Umiddelbart kan de stinkende danske minkfarme da også minde om de endnu mere ildelugtende og fæle ‘wet markets’ i Kina, hvor gådefulde gnavere hvirvler rundt blandt flaksende flagermus. Den danske regering hævder da også, at den muterede mink-virus i Nordjylland har været alt for farlig til at afvente, at det formelle lovgrundlag mingeleres på plads, før myndighederne beordrede de op mod 14 millioner pelsdyr aflivet.

Men Danmark er ikke Kina, og den socialdemokratiske ét-parti-regering er ikke Kinas centralkomite. Uanset om det i nødstilfælde måske ville kunne virke mere effektivt, hvis statsminister Mette Frederiksen havde de samme ubegrænsede beføjelser som Folkerepublikken Kinas præsident Xi Jinping, bygger det danske folkestyre på et fundamentalt andet sæt retspolitiske og demokratiske spilleregler.   

To basale forudsætninger må kunne forventes af en til enhver tid siddende regering i Danmark: For det første skal alle instrukser være lovlige. Selvfølgelig. I tilfælde af tvivl må regeringen for det andet sørge for at sikre sig parlamentarisk flertal, før drastiske tiltag gennemtvinges.

Som mindstemål må Folketinget inddrages. For selv om demokrati kan være bøvlet og besværligt – og måske ligefrem den værste styreform, når man ser bort fra alle de andre styreformer, der har været afprøvet – hviler regeringens magt nu engang på vælgerflertallet.

I en demokratisk retsstat hører det derfor ingen steder hjemme, at en minister bevidst ignorerer loven, bare fordi det i situationen føles nemmere og mere bekvemt at handle uindskrænket og på forventet efterbevilling. Særligt ikke når epidemiloven, der blev hastegodkendt i foråret, allerede giver regeringstoppen hidtil usete beføjelser.

Risikoen for en potentielt fatal spredning af den nordjyske Cluster-5-mutation kan og må ikke føre til, at de gængse beslutningsprocesser kortsluttes i Danmark, tværtimod gør det snarere behovet for et grundigt og beslutsomt forarbejde endnu vigtigere.

Allerede da Statens Serum Institut i begyndelsen af september advarede om, at ”en særlig minkvariant” var begyndt at sprede sig fra en minkfarm til lokalbefolkningen i Nordjylland, burde og skulle S-regeringen havde reageret. Men intet skete i mere end en måned.

Hvis tid er den altafgørende faktor i mutantkrigen, havde regeringstoppen reelt flere uger til at planlægge aflivningen af de danske mink og dermed tid til at sikre sig et lovformeligt grundlag for at lade myndighederne gennemtvinge den angiveligt nødvendige beslutning. Men de ansvarlige ministre sov i timen.

Trods den resolutte attitude udadtil har hverken statsminister Mette Frederiksen, sundhedsminister Magnus Heunicke eller fødevareminister Mogens Jensen formået at handle fornuftigt og med rettidig omhu indadtil. Alle demokratiske procedurer ville sagtens have kunnet være overholdt, hvis de første advarsler ikke var blevet ignoreret.

Det er derfor en skærpende omstændighed, at S-regeringen nu forsøger at undskylde sig med tidspresset. Og sammenlignet med den anden instruksskandale – om tidligere udlændingeminister Inger Støjbergs ansvar for udsendelsen af en ulovlig instruks 10. februar 2016, og som netop er ved at blive kulegravet af landsdommer Peter Mørk Thomsen – er den nye Mogens Jensen-skandale faktisk værre på mindst to punkter.

For det første har Mogens Jensens instruks været bevidst ulovlig. Han var klar over, at gældende ret ikke ville blive overholdt, da pressemeddelelsen, om at ”alle mink i Danmark skal aflives”, blev udsendt af Fødevarestyrelsen.

Under afhøringerne i Instrukskommissionen om den ligeledes ulovlig pressemeddelelse om at adskille unge asylpar hævder tidligere udlændingeminister Inger Støjberg, at hun ikke var blevet advaret tilstrækkelig klart om ulovligheden. Det er omdiskuteret, men ikke desto mindre hendes påstand.

Instrukskommissionen kan meget vel ende med at vise et andet billede, da udspørgeren, advokat Lars Kjeldsen, bestemt ikke virker overbevist af Inger Støjbergs vidneforklaringer. Men taget for pålydende er forskellen altså, at Mogens Jensen allerede har erkendt at have handlet i ond tro, mens Inger Støjberg fortsat hævder at have været i god tro. Rent juridisk er forskellen skelsættende.

For det andet har den ulovlige mink-instruks for længst fået makabre konsekvenser. En stribe pelsdyravlere uden for Nordjylland er nemlig straks gået i gang med at aflive deres mink, og de har ikke haft en kinamands chance for at vide, at instruksen i virkeligheden var lovløs. Også her er kontrasten til Støjberg-sagen opsigtsvækkende.

Den ulovlige instruks om adskillelse af unge asylpar blev kun delvist ført ud i livet, da Udlændingestyrelsen i praksis og ganske hurtigt valgte at overholde loven og derfor foretog en individuel sagsbehandling. En ulovlig instruks er ikke desto mindre ulovlig, og Inger Støjberg risikerer helt efter bogen at blive stillet for en rigsret, hvis Instrukskommissionen ender med at kunne godtgøre, at hun bevidst forsøgte at presse en ulovlig ordre igennem.

I tilfældet med Mogens Jensen er der imidlertid endnu færre formildende omstændigheder. Han har tilmed tilsidesat grundloven, og som minister havde han tilmed muligheden for at handle rettidigt, hvis blot han havde reageret ansvarsbevidst, da Statens Serum Institut og Københavns Universitet skrev i en epidemiologisk udredning midt i september:

"Den fortsatte udvikling af virus i mink med flere og flere mutationer i spike-proteinet og spredning ved videresmitte til mennesker i Danmark udgør en potentiel fare for folkesundheden og for de forventede effekter af en vaccine".

Alle alarmlamper blinkede i ugevis. Eksperterne gav ret beset S-regeringen tid nok til både at udforme og fremlægge et gennemarbejdet ændringsforslag til loven om dyrehold og dermed til at følge den helt almindelige godkendelsesproces i Folketinget.

Allerede ved Folketingets åbning i begyndelsen af oktober kunne S-regeringen snildt havde forberedt de andre partier på det nordjyske mutantrædselsscenarie – og straks indledt forhandlingerne.

Men sendrægtigheden i både Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet – og den mistænkelige følgagtighed over for landbrugslobbyen – fik i stedet regeringstoppen til at se passivt til, mens mutant-vira spredte sig ukontrollabelt, for så først at gå i panik til allersidst. Pludselig var der hverken tid til retsstat eller demokrati.

Nu klynger topembedsmænd og rådgivere sig til et spinkelt håb om, at fremgangsmåden vil kunne forklares som et udslag af nødret. Men hvis en regering vil påberåbe sig nødværge eller nødret og suspendere alle normale principper, må det altså formuleres i øjeblikket. Så skal offentligheden på forhånd have klar besked om, at lovgrundlaget er ikke-eksisterende, og at grundloven ydermere må annulleres midlertidigt.

Nu kompromitteres hele coronabekæmpelsen i stedet, for det risikerer at undergrave borgernes tillid til myndighederne, når de ansvarlige ministre som nu først finder på vage og efterrationaliserede undskyldninger bagefter – lang tid efter lovbruddet er sket.

Mønsteret begyndte allerede midt i marts, men er blevet yderligere forstærket undervejs: Statsministeren spiller hasard med folkestyret under coronakrisen. Mogens Jensen kan blive gamblingens første politiske offer.

...... 

Lars Trier Mogensen er politisk kommentator og chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol. Han er medvært på podcasten BorgenUnplugged og skriver fast analyser i dagbladet Information. Hver anden tirsdag skriver han en politisk kommentar på Altinget.

Forrige artikel Johanne Dalgaard: Klimaet tager næppe tigerspring under Joe Biden Johanne Dalgaard: Klimaet tager næppe tigerspring under Joe Biden Næste artikel Jarl Cordua: Tager Mogens Jensen skraldet for statsministeren? Jarl Cordua: Tager Mogens Jensen skraldet for statsministeren?
Ny aftale fordeler 760 millioner kroner til socialt udsatte

Ny aftale fordeler 760 millioner kroner til socialt udsatte

DEAL: Et flertal af partier har besluttet at fordele pengene fra resterne af satspuljen til en ny civilsamfundsstrategi, en udvidelse af hjemløseindsatsen og et videnscenter for anbragte unge. Aktører roser tiltagene, men savner en plan for fremtidig finansiering.