Lars Tvede: SKAT, du dræber den danske innovation

Det glubske danske skattevæsen koster danskernes dyrt på frihed, velstand og velfærd, skriver Lars Tvede.

Nu lavede svenske iværksættere endnu en mega startup-exit; denne gang, hvor det blot otte år gamle startup Izettle blev solgt til Paypal for $2,2 milliarder. Måneden før blev det 12 år gamle svenske startup Spotify børsnoteret til en værdisætning på $26,5 milliarder. Og sådan har svenskerne glimret gang på gang, såsom da deres kun to år gamle (!) startup Bambora i efteråret 2017 blev solgt for $1,75 milliarder.

Jo, svenskerne kan bare det der med startups, og hvor overlegne de egentlig er på iværksætteri, fremgår også af Iværksætterpanelets for nyligt aflagte rapport, hvor der bl.a. står, at svenskerne i forhold til danskerne (og korrigeret for forskelligt BNP) laver …

  • 2,6 gange mere kapitalfondinvestering
  • 2,3 gange mere venturekapitalinvestering
  • 7,3 gange mere private placement-finansiering
  • 3,2 gange mere investering i opstartvirksomheder fra private velhavere
  • 9,7 gange mere crowdfunding
  • 35,6 gange mere børsnotering

Så ja, svenskerne er mange gange bedre til iværksætteri end danskerne. Og det tjener de guld på.

Apropos guld giver mit stenrige hjemland Schweiz også Danmark seriøst baghjul på iværksætteri. Schweizerne udtager eksempelvis næsten tre gange så mange patenter per indbygger som danskerne (hvilket dog siger mest om Schweiz, der nemlig er verdens mest patentintensive nation). Bl.a. derfor er Schweiz år efter år globalt ≠1 på Global Innovation Index og har nu et dobbelt så stort privat erhvervsliv per indbygger som Danmark.

Danmarks problem
Kun 7,5 procent af danskerne er overhovedet selvstændige, hvilket er halvdelen af det europæiske niveau på 13,6 procent og faktisk den laveste andel i hele EU. Og selv i den udstrækning, at danskere faktisk laver innovative virksomheder med vækstpotentiale, kommer disse sjældent ret langt – i Danmark. Faktisk er der de sidste godt 20 år kun skabt en enkelt ny dansk virksomhed med over 1.000 ansatte. I stedet lever Danmark i høj grad af fortidens innovation, hvorfor gennemsnitsalderen på de største danske virksomheder nu er 92 år.  

Umoralsk adfærd
Dette er efter min mening både dumt og umoralsk. Som politikeren og filosoffen Edmund Burke forklarede i 1790, rummer et moralsk samfund en social kontrakt imellem de døde, de nulevende og dem, der endnu ikke er født. De nulevende høster i vid udstrækning frugterne af deres nu afdøde forfædre, og ligeledes har de en pligt til at så for de fremtidige generationer. Men dette forsømmer Danmark i dag.  

Men hvorfor? Inden jeg svarer, vil jeg straks sige, at jeg møder masser af innovative danskere, og uden for Danmark er danskerne respekterede for deres iværksætteri. En af de to stiftere af Skype var eksempelvis dansker, men han flyttede ret sigende til London (den svenske medstifter blev derimod i Sverige). Nej, Danmarks problem er ikke danskernes kultur og virkelyst. I stedet er det SKAT.

Verdens højeste skattetryk
Ja, SKAT, som har den formentlig ikke specielt taknemmelige opgave at forvalte verdens højeste skattetryk og i øvrigt en sammensat marginalskat på 67 procent, hvilket specielt rammer iværksætterne med deres meget svingende indtægter. Tænk lige over det: Statistisk går langt de fleste iværksætterprojekter galt, og hvis det alligevel skulle gå godt for netop dig, venter der 67 procent sammensat marginalskat. Hvor fedt lyder det egentlig?     

Europas højeste kapitalgevinstskat
Dertil kommer, at Danmark har Europas højeste skat på kapitalgevinster, hvilket i øvrigt typisk er genbeskatning af allerede indkomstbeskattede midler. For at sætte dette i perspektiv viser jeg her en illustration fra Iværksætterpanelets rapport.

 
Kilde: Iværksætterpanelet

Som det ses, skal en investor bosat i Danmark, som investerer i en startup-virksomhed og senere sælger aktierne med gevinst, betale 42 procent gevinstskat. Til sammenligning er gennemsnittet for samtlige lande blot 23 procent, og i USA betaler man kun 15-20 procent. I øvrigt er kapitalgevinster skattefri i blandt andet Schweiz, Singapore, Hong Kong, New Zealand og andre steder – med god grund, for kapitalgevinstskat er ekstremt væksthæmmende, da den er nationaløkonomisk destruktiv og i øvrigt helt urimeligt straffer folk, der investerer deres opsparing i stedet for at forbruge den.

Faktisk er skatten reelt langt mere end 42 procent, for hvis man investerer i startup-virksomheder, vil der typisk gå mange år, inden man i bedste fald kan sælge med profit, og i mellemtiden er ens investerings værdi ofte udhulet betydeligt af inflation. Økonomer har beregnet, at denne effekt gør, at den faktiske, inflationskorrigerede kapitalgevinstskat i Danmark er – hold fast! – 85 procent. Sådan, mine damer og herrer, dræber man en nations innovation.

Havelågen der holder innovation ude
Men innovationen skal lige have nogle flere slag, må de have tænkt i Folketinget, og her kommer vi til den danske havelågeskat, som efter mine erfaringer har følgende hovedeffekter på iværksætteri:

  • Skræmmer udlændinge fra at flytte til Danmark for at starte deres virksomhed.
  • Får danskere, som fornemmer, at deres startup faktisk vil blive stor, til at rykke ud, inden havelågeskatten bliver for stor.
  • Betyder, at danske iværksættere, der vender hjem, kun gør det i maks. syv år for at undgå, at der indtræder havelågeskat på den formue, de har tjent og betalt skat af i udlandet.
  • Håbløs beskatning af medarbejderaktier.

Den danske beskatning af medarbejderaktier via aktieoptioner er også destruktiv. I de startups, jeg har stiftet, har aktieoptioner da også været et helt afgørende ledelsesinstrument. I Schweiz er de nemlig skattefri og ubegrænsede.

Men i Danmark? Oh, mein Gott. Her beskattes de, som om de var udbetalt løn, hvilket betyder, at medarbejderen ofte ikke kan skaffe pengene til at betale skatten, hvortil kommer, at aktierne meget kan miste deres værdi senere, i hvilket tilfælde medarbejderen har betalt skat af en gevinst, der aldrig blev realiseret. Reglerne er dog mildere, hvis optionsværdien er under 10 procent af lønnen, for så beskattes de som aktieindkomst ved eventuel succesrig realisering. Men mindre end 10 procent duer simpelthen ikke, specielt da de bedste startups ofte udbetaler symbolske lønninger.

Bliv væk, I fremmede!
Denne klumme er ved at blive for lang, så jeg vil slutte med at nævne det danske regime med at kræve fuld skattepligt af fremmede, herunder udeboende iværksættere og investorer som mig selv, hvis de arbejder mere end ganske få dage årligt i Danmark – en regel, der dog måske bliver ændret næste år. Men som den er nu, er den vanvittig. Forestil dig, at du bor i Silicon Valley, men et år kommer til Danmark 15 dage for at arbejde på et dansk iværksætterprojekt, du har investeret i. SKAT vil så kræve fuld skattepligt i Danmark, ligesom USA selvsagt fortsat vil gøre det samme, hvorefter du ender i langvarig og potentielt ruinerende retssag imellem dig selv og to stater. Så derfor skal du holde dig langt væk fra Danmark, er budskabet. Schweiz kunne for eksempelvis ikke drømme om det samme.  

Sjovt nok
Og det er pointen: Jeg møder masser af succesrige danskere i Schweiz, London, USA og mange andre steder, og på mange måder er disse blevet innovative nomader, som eksempelvis jøder var det i århundreder. Således går der sjældent en uge, hvor jeg ikke bliver kontaktet af en dansk iværksætter eller venture investor, der vil have nogle tips om at bo i Schweiz. Til sammenligning er jeg ikke en eneste gang i de 23 år, jeg selv har boet i Schweiz, blevet kontaktet af en schweizisk iværksætter eller venture investor, der gerne ville have tips om, hvordan de kunne flytte til Danmark. Nej, ikke én, og jeg må tilstå, at jeg ville blive ret forbløffet, hvis det skete. Når jeg forklarer dem det danske skattesystem, er reaktionen nemlig typisk en kombination af undren og latter – specielt, når jeg kommer til bilskatterne, sjovt nok.  

Løsningen
Der skal efter min opfattelse i virkeligheden ikke ret meget til for at dreje Danmark væk fra en ellers sikker kurs imod stadigt lavere rangering på internationale opgørelser over velstand, frihed og velfærd – til i stedet at gøre Danmark til en tigerøkonomi, der til fulde lever op til Burkes forpligtelser over for kommende generationer.

Dette kunne gøres ved eksempelvis at afskaffe både topskat, selskabsskat, aktiegevinstskat og havelågeskat, for den kombination af lempelser ville skabe en eksplosion i vækst, innovation og velstand – og den ville på mellemlangt sigt mere end finansiere sig selv til gavn ikke blot for danskernes velstand og frihed individuelt, men også for opretholdelsen og forbedringen af velfærdsstaten. Så lad os lige sætte det i perspektiv:

  • Aktiegevinstskatten, som rammer iværksættere, angel- og ventureinvestorer samt ansatte med medarbejderaktier meget hårdt, bidrager kun cirka 0,5 procent til det danske statsbudget.
  • Selskabsskatten? Den bidrager gennemsnitligt med cirka 5,2 procent.
  • Topskatten? Blot 1,8 procent.
  • Og topskatten på biler? Kun 0,01 procent af statens indtægter. Så hvis Danmark fjernede disse fire skatter, ville statens indtægter alt andet lige falde med til sammen cirka syv procent.

Men til gengæld ville Danmark få en enorm vækst og velstand, som på få år ville overkompensere for dette tab. Og dette samtidig med, at en mængde mennesker på overførsel i stedet ville få vellønnede og produktive jobs, hvilket ville reducere statens omkostninger. Internationale virksomheder ville således flytte deres forskningscentre til Danmark, og iværksætteriet ville blomstre som i Californien, Israel, Schweiz eller Sverige. Lønningerne ville stige markant, og det samme ville velstand og virkelyst. Og grunden til, at jeg her ikke nævner afskaffelse af den destruktive havelågeskat og klapjagt på udeboende i Danmark, er, at jeg ikke har fundet beregninger på deres effekter.

Kilder:

https://lenews.ch/2017/03/09/swiss-have-highest-per-capita-number-patents-again/

https://finans.dk/okonomi/ECE10524793/danmark-har-laveste-andel-af-selvstaendige-i-eu/?ctxref=ext

https://em.dk/~/media/files/2017/ivrkstterpanelets-anbefalinger--25-september-2017.ashx?la=da

https://www.cepos.dk/files/media/documents/notater/2016/notat_08_2016_-_beskatning_af_kapital_i_danmark_v2.pdf

https://www.fyens.dk/erhverv/It-firma-naar-milepael-Ansaetter-medarbejder-nummer-1000/artikel/3119127

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=25563

https://www.cepos.dk/abcepos/danmark-har-sammensat-marginalskat-67-pct-for-topskatteydere

------------------

Lars Tvede er ingeniør, civiløkonom, serieiværksætter, finansmand og forfatter til 14 anmelderroste fagbøger. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger. 

Forrige artikel Jarl Cordua: Den danske Macron-lookalike Jarl Cordua: Den danske Macron-lookalike Næste artikel Michael Kristiansen: Sig undskyld, Morten Østergaard! Michael Kristiansen: Sig undskyld, Morten Østergaard!
Gyser i Strasbourg: EU's nye topchef risikerer stadig at snuble på målstregen

Gyser i Strasbourg: EU's nye topchef risikerer stadig at snuble på målstregen

TOPJOB: Efter sidste uges møder i Europa-Parlamentet er utilfredsheden med Ursula von der Leyen så udbredt, at tyskeren ikke kan være sikker på at blive godkendt som EU-Kommissionens nye formand. Hun kan blive stemt snævert igennem eller vraget ved en afstemning tirsdag – eller det hele kan blive udskudt.