Lasse Marker: Kulturpolitikken indtager ny hovedrolle på Christiansborg 

I forrige uge lancerede Moderaterne med Lars Løkke Rasmussen i spidsen et nyt kulturudspil, der vil tilføre en milliard kroner ekstra årligt til kulturområdet.

I en kronik i Politiken skriver Løkke, at Moderaterne vil sætte kulturen på dagsordenen under næste valgkamp, og at de andre politiske partier begår en fejl, når de tror, at der ikke er stemmer i kulturpolitik. Hermed gør Løkke op med den sparepolitik, som han selv gennemførte som statsminister.

I Kulturmonitors podcast "Kulturpolitikkerne" kalder Løkke det således en fejl, at han som statsminister pålagde kulturområdet et årligt omprioriteringsbidrag på to procent i perioden 2016-2019, hvilket betød samlede besparelser på omkring 700 millioner kroner. 

Løkkes kronik er blot seneste tegn på, at kulturpolitikken er ved at indtage en større rolle end den birolle, som området har været forvist til de seneste mange år. Venstres kulturordfører Jan. E. Jørgensen annoncerede allerede i efteråret 2021 på et møde i Altingets kulturpolitiske netværk, at Venstre vil øge kulturbevillingerne med op mod 20 procent. 

Regeringen har samtidig vist vilje til at opruste på kulturområdet. Et af Joy Mogensens (S) vigtigste og måske mest oversete aftryk som kulturminister var en styrkelse af Kulturministeriet, der har fået 25 procent flere ansatte, hvilket har givet Kulturministeriet flere muskler. 

De fleste kulturpolitikere deler i dag analysen af, at der er brug for en reformdagsorden

Lasse Marker
Adm. direktør, Why Consulting

Udpegningen af Ane Halsboe-Jørgensen (S) som ny kulturminister har ligeledes sendt et signal om, at regeringen vil have mere kulturpolitik. Ane Halsboe-Jørgensen tilhører Mette Frederiksens inderkreds og har siden sin tiltrædelse i august 2021 demonstreret, at hun ikke blot er en driftssikker minister, men også en visionær en af slagsen. Det betyder, at der faktisk sker reel politikudvikling i Kulturministeriet, som ser ud til at kunne samle 90 mandater bag sig.

Senest har forslaget om at pålægge streamingtjenester som Netflix et kulturbidrag på fem procent af deres omsætning i Danmark fået opbakning fra regeringens støttepartier. SF og Radikale vil dog hæve satsen til otte procent, mens Enhedslisten kræver et bidrag på ti procent. 

På Christiansborg er der samtidig sket en erkendelse af, at den tidligere kulturminister Mette Bock (LA) havde ret, da hun sagde, at der er brug for at rydde op i de "ulogiske" og "historisk betingede" forhold, der præger kulturstøtten. De fleste kulturpolitikere deler i dag analysen af, at der er brug for en reformdagsorden. 

Historien har dog vist, at det selv for en kulturminister er næsten umuligt at ændre på noget. Uffe Elbæk (Frie Grønne) ville gøre op med 100 års kulturpolitik, men måtte se sin Marshallplan for kulturlivet løbe ud i sandet.

Bertel Haarder (V) måtte erkende, at det er "svært at foretage sig noget som helst som kulturminister, fordi alle bevillinger er frosset fast", mens Mette Bock måtte sande at "det er rigtig svært at komme igennem med prioriteringsforslag, for der er altid nogen, der synes, at det er forfærdeligt".

Hvis politikerne faktisk vil tage ansvar for at udvikle et kulturliv, der betyder mere for flere, skal de derfor ikke konkurrere om, hvem der vil tilføre flest penge til området, eller hvem, der vil pålægge Netflix det højeste kulturbidrag.

I stedet skal de have modet til at lægge lokale interesser og spin til side og gennemføre de reformer på blandt andet museums- og scenekunstområdet, som alle er enige om, at der er behov for, men som de seneste mange kulturministre har måtte lade falde til jorden.