Om  
Lene Espersen

Lene Espersen ny bestyrelsesformand for Green Hub Denmark

Lene Espersen skal stå i front for den nordjyske milliardsatsning inden for grøn omstilling, Green Hub Denmark. 

Natasha Jahanshahi

Green Hub Denmark har netop konstitueret ny bestyrelse, og valget af bestyrelsesformand er faldet på den tidligere konservative partileder og udenrigsminister Lene Espersen.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse. 

Lene Espersen er allerede bestyrelsesformand for en af aktørerne bag Green Hub Denmark - Aalborg Universitet, og ser frem til sin nye formandspost. 

"Jeg har med stor interesse fulgt udviklingen af Green Hub Denmark fra tæt hold via min position hos Aalborg Universitet, og da jeg blev tilbudt at indtræde som bestyrelsesformand for projektet, kunne jeg ikke sige nej," siger hun i pressemeddelelsen og fortsætter:

"Vi ved, at der skal ny teknologi og nye løsninger til, hvis vi skal nå i mål med omstillingen frem mod et klimaneutralt samfund, og det gælder både her i Danmark og resten af verden. Det er en stor udfordring, men på den anden side også en kæmpe forretningsmulighed for Danmark". 

Green Hub Denmark blev lanceret tilbage i maj af en række private og offentlige aktører med ambitionen om at gøre Aalborg og Nordjylland til knudepunkter for grøn omstilling. 

Foruden bestyrelsesformand Lene Espersen består den konstituerede bestyrelse for Green Hub Denmark af:

  • Søren Gais Kjeldsen, direktør for Aalborg Forsyning
  • Peter Rindebæk, formand for DI Aalborg
  • Ole Nielsen, direktør for Himmerland Boligforening
  • Christian Roslev, konst. erhvervsdirektør for Aalborg Kommune
  • Claus Holstein, direktør for Port of Aalborg
  • Rasmus Haugaard, formand for ErhvervNorddanmark
  • Jacob Stoustrup, prodekan for uddannelse på TECH-fakultetet ved Aalborg Universitet
  • Mette Schmidt, formand for Erhvervsnetværk 9220
  • Thomas Lyngholm, direktør for RenoNord

Green Hub Denmark er et offentligt-privat partnerskab, som arbejder med grøn innovation og bæredygtige forretningsmodeller for at tackle klimaudfordringer. På nuværende tidspunkt er der afsat 7,5 milliarder kroner til investeringer i regi af partnerskabet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lene Espersen

Fhv. direktør, Danske Arkitektvirksomheder, bestyrelsesformand, Green Hub Denmark, bestyrelsesmedlem, M. Goldschmidt Holding, DSB, Green Building Council Denmark/rådet for bæredygtigt byggeri, Comundo, KV Fonden
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1990)

0:000:00